OSD11 - Community Edition
Igen i år vil Open Source Days (OSD) løbe af stablen i marts måned - traditionen tro. Men her i 2011 vil vi gøre det anderledes, i forhold til andre år. Kræfterne fokuseres på IT-specialisterne med temaet open source essentials.
OSD finder sted lørdag den 5. marts 2011 på Kilen, Handelshøjskolen i København (CBS). Med et tema om de essentielle applikationer i en open source brugers hverdag, er der lagt op til årets mest nørdede konference. Du behøver ikke være en hårdkogt nørd for at deltage, men en vis portion teknisk nysgerrighed vil være en fordel.
Du kan følge OSD frem til afholdelsen her på Version2. Version2 har stille en blog til vores disposition da de er vores mediapartner.
Lige nu er programgruppen ved at planlægge programmet. Men vi kan allerede nu løfte sløret for et par af talerne. Databaser er altid essentielle, og Magnus Haganer og Kristian Nielsen vil introducere de seneste nyheder i hhv. PostGreSQL og MySQL/MariaDB.
Billetsalget begyndte tidligere på ugen. En billet koster 250 kr (inkl. moms) - køb din billet her. Udover en masse spændende foredrag, får du både morgenmad og frokost med i prisen!
Følg OSD11 på Twitter eller Facebook - eller naturligvis her.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.