Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Opråb til it-nørderne: Smid tennissokkerne - og tal, så vi kan forstå det!

2. august 2013 kl. 10:30263
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

(Genudgivet af tekniske årsager - se nederst) Klicheen omkring en it-nørd er velkendt. Iklædt en udvasket t-shirt med en fjollet tekst eller et kommercielt logo sidder han omgivet af tomme colaflasker, pizzabakker. Belysningen er dunkel, kontorstolen er magelig og fødderne er pakket ind i et par hvide tennissokker.

Foran er der ikke bare en computer. Men en hel skov af fladskærme og summende computerkabinetter. Får man it-nørden til bords ved familiefesten går der ofte blot få minutter før mængden af uforståelige forkortelser er så stor, at samtalen bliver uinteressant for tilhørerne.

Selvom beskrivelsen langt fra passer på alle it-nørder, indeholder stereotypen en grad af sandhed. Og på version2.dk kan man da også ligefrem teste, hvilken type it-nørd man selv er.

LÆS OGSÅ: Hvilken it-nørd er du? Find din type her

Artiklen fortsætter efter annoncen

At it-nørders image er lidt kantet, er en udfordring. For lige netop i denne gruppe finder vi Danmarks fremtid. Der er nemlig ingen tvivl om, at vores dygtige it-specialister er forudsætningen for, at vi kan opretholde velfærdsdanmark i fremtiden. Der er ingen tvivl om, hvilken videnskapacitet, der sidder i den blå LED-belysning. Og slet ingen tvivl om, at jeg gerne så mange flere med samme vidensniveau på it-området. Men et imageskrifte blandt it-nørder er tiltrængt, hvis denne mission skal opnås. Og ikke mindst, hvis vi skal sikre at it-nørdernes gode arvemasse reproduceres.

Jeg kunne aldrig drømme om at dømme folk på deres påklædning. For min skyld må man se ud, som man vil, og leve som man ønsker. Men som kvinde må jeg alligevel undres. Her sidder Danmarks fremtid bag skærmen iført tennissokker og gør dermed alt, hvad der overhovedet kan gøres, for at undgå kvindekontakt. Det undrer mig hvorfor.

Er det mon med vilje, at computermænd ofte gør alt hvad de kan for at være så lidt attraktive som overhovedet muligt? Er det noget man lærer på uddannelsen? Måske der er en eller anden konkurrence blandt it-folk om at tale i forkortelser og forklare tingene på den mest umulige måde, så tilhørere sættes af hurtigst muligt? Det er mig en gåde, hvorfor det er sådan. For i resten af samfundet gælder den omvendte logik for kommunikation. Kan man formidle sin viden på en simpel måde, der får lytteren til at føle sig inddraget, vinder man. Og som politiker sætter man ofte ligefrem en ære i at undgå at tale om politik, når man er ude.

De fleste danske kvinder (og mænd) drømmer om en engageret og passioneret partner. En der går op i noget. En som ved noget. Det kriterium lever både udvikleren og programmøren til fulde op til. Samtidig er branchen ikke et dårligt valg, når det kommer til løn- og arbejdsforhold – for slet ikke at tale om de intelligente børn, der kunne komme ud af det. Som nævnt kunne jeg ikke drømme om at blande mig i, hvordan folk går klædt, hvordan de lever eller kommunikerer, så længe det holder sig inden for lovens rammer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, hvor ærgerligt det er, at så mange singlekvinder – herunder flere af mine veninder - leder efter en potentiel og engageret partner. Dette når han måske sidder derhjemme iført tennissokker og en t-shirt med en sjov joke om Microsoft eller teksten ”I know HTML”. Kunne man bare en lørdag aften forestille sig, at de it-nørder, der normalt sidder hjemme foran skærmen eller spiller World Of Warcraft med vennerne, smed tennissokkerne og kom ud. At der blev indkøbt en ny t-shirt, håret blev redt og nørdsproget nedtonet lidt.

Jeg glæder mig til at se jer– og det gør mine single-veninder med hang til kloge og passionerede mænd også.

Dette blogindlæg har i en periode været offline på version2 efter en oprydning af passive brugerkonti, red.

263 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
268
8. september 2020 kl. 21:34

Ja, så fik hun da adgang til "fine" mænd i uniformer. Det virker som om, det har været fast arbejde lige siden.

259
27. juni 2019 kl. 09:46

Der bliver nok danset på bordene og givet kage derinde...

258
27. juni 2019 kl. 09:33

Og dermed øverste chef for CfCS

257
27. juni 2019 kl. 09:28

Det er svært at vide hvad man skal tro...

256
26. august 2015 kl. 14:25

Tilgiv venligst stavefejl i ovenstående- jeg var ikke opmærksom på, at muligheden for at rette er ændret i den nye version. Det kræver tilvænning.

Men egentligt kan jeg godt lide det derved opfundne ord "utilstrækkende" - denne ordfusion dækker da vist meget godt, hvad jeg mener :-)

255
26. august 2015 kl. 14:21

Tak, Christian :-)

Og så vil jeg lige tilføje på egne vegne: Jeg kender mange dejlige nørder (indefor forskellige fagområder), som hverken er kedelige eller grimme, uanset hvordan de er klædt eller i øvrigt ser ud. Og som jeg respekterer for, at de ved en masse om ting, som jeg ikke ved ret meget om.

Til gengæld finder jeg politikere, som bevidstløst gentager de samme fraser og udenomssnak fra folketingets talerstol, ofte i direkte modstrid med kendsgerninger, dræbende kedsommelige og utilstrækkende.

253
26. august 2015 kl. 13:06

Jeg bliver helt flov på mit køns vegne....

251
25. august 2013 kl. 15:32

Uanset om der findes IT-Nørder eller ej, så fik jeg ideen her til at oprette en datingside for IT-folk. Trine Bramsen!? Kan du ikke give mig noget tilskud så jeg kan sparke gang i https://www.dateit.dk ?

250
9. august 2013 kl. 16:30

Kære Trine,

Lad mig først gøre det klart, at jeg ikke har nogen som helst respekt for, at du på denne måde bruger ordet 'nørd' i en negativ forstand. Hvad er nørder for noget? Ja, du ved det da vist - eller det tror du i hvert fald. Nørder er mennesker, der ved rigtig meget om et emne. Dette begreb er ofte blevet mishandlet på det groveste af misundelige idioter - og jeg har en mistanke om, at du er en af dem (en idiot er i øvrigt en person med en IQ på under 30, så det er lidt af en kompliment til en politiker som dig*). Men på grund af mishandlingen er der opstået klicheer meget lig den, som du indleder dit indlæg med - og dermed blot hjælper til at leve videre. Det gør ikke ligefrem livet som nørd nemmere (jeg plejer ellers at være meget beskeden, men nu kalder jeg altså mig selv en nørd). Jeg troede, at Socialdemokraterne stod for fællesskab, lighed, mangfoldighed og alt det der, men nu kan jeg da se, at dette har du rigtig meget imod. Jeg væmmes rigtig meget. Jeg væmmedes i forvejen over jeres måde at håndtere regeringsmagten i Danmark på, men nu væmmes jeg mig rigtig meget.

Jeg kunne sikkert angribe dit indlæg fra højre og venstre, bagfra og forfra, oppefra og nedefra, men det vil sikkert være spild af tid. Jeg har i forvejen ikke haft meget held med at tale politikere til fornuft - overhovedet. Desuden ser det ud til, at der allerede er kommet rigelig med respons på dit indlæg. Som en beskeden nørd vil jeg sige, at det hele sikkert allerede er blevet sagt. Men jeg synes dog, at du også lige skal en fysikers betragtninger med.

https://videnskab.dk/blog/skal-en-nord-ga-i-grimt-toj

Jeg håber, at du kommer nogenlunde til fornuft og indser, at der ikke er nogen, der kan bruge dine klicheer til noget som helst. Og hvis du tror, at der er nogen, der lytter til dit latterlige lille opråb, så tager du fejl. Hvorfor i alverden må mennesker ikke have lov til at gå i det tøj, som de har lyst til? Er det Socialdemokraternes plan at gøre samtlige danskere til tro kopier af jer selv? Skal vi alle sammen være ens? Føj, hvor jeg væmmes.

*https://en.wikipedia.org/wiki/Idiot

249
9. august 2013 kl. 13:27

Jeg er fysiker, og jeg synes Trines indlæg er dybt problematisk for mange flere end IT-folk. Det handler ikke bare om tøj, men om manglende respekt for folk der kan noget. Jeg har forfattet et lille blogindlæg - som ikke direkte adresser Trines punkter, men som dog udsprang af min ærgelse over hendes indlæg.

https://videnskab.dk/blog/skal-en-nord-ga-i-grimt-toj

248
9. august 2013 kl. 11:56

Jeg er en ung mand på 26 år. Uddannet IT-Supporter, undervejs til uddannelse som datatekniker, med speciale i programmering.

Til daglig har jeg et 37 timers job som IT-Systemkonsulent i en stor offentlig virksomhed.

Når jeg er hjemme kan jeg (bevares) bruge tiden foran computeren hvis jeg har tid.

Dette er naturligvis nedprioriteret i forhold til det faktum at jeg har en datter på 2 måneder, og min kæreste og jeg naturligvis har en fælles ansvar for at passe hende ( Ja, jeg har minsandten en kæreste på trods af min IT mæssige baggrund )

Tirsdag og torsdag er nok heller ikke så nemt at få tennissokkerne på og finde min tomme pizzabakke frem, for der har jeg fodboldtræning. Det betyder jo så også kampe hver weekend, og eller spæder jeg op med at binde løbeskoene på og tage en tur om den lokale sø.

Skal jeg ud, undlader jeg at tage den T-shirt med sjov tekst på (for sådan en ejer jeg), men vil da hellere stryge en skjorte og finde den fine duftevand frem jeg bruger til specielle lejligheder. Jeg har da naturligvis også deodorant til hverdagen.

Dine fordomme finder jeg direkte forkastelige og det undrer mig ikke det mindste at dig og dine veninder forbliver singler, med den måde, du og muligvis I skærer alle over en kam. Aldrig i mit liv har jeg læst noget så fornærmende mod fremtidens profession.

247
9. august 2013 kl. 10:32

Jeg tror din beskrivelse af IT folk med flere rammer ganske godt. Hvis vi går en 20-25 år tilbage i tiden. Du ved den gang en politiker blev politiker fordi, de brændte for noget og havde noget erfaring ude fra det virkelige liv. Den gang en politiker havde en mening og stod ved den. Dem er der desværre ikke mange tilbage af. Dem man i dag kunne kalde for datidens nørder inden for politik.

246
8. august 2013 kl. 13:11

Hvis du ikke forstår it-branchens spørg, Hvorfor er du så it og teleordfører?

Prøv at tænke hvis vi havde en finansminister der ikke forstå finansbranchens spørg!

Men det er nok derfor at jer målsætning for Danmarks brandbånd i 2020 KUN er en 100/30 mbit/s internetforbindelse til alle (dette kommer til at begrædes mulighederne for innovation i branchen.. velfærds-it mf).

For mig viser hendes indlæg at hun er dybt inkompetent, Derfor må hun sætte fokus på hvordan folk ser ud.

244
6. august 2013 kl. 21:55

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Det må da være en joke. Og ellers er det ufattelig sørgeligt det du har gjort. Hvorfor blandes sig i noget som du tydeligvis ikke har forstand på? Måske er der en grund til du og dine veninder stadig er singler. Hilsen en it-nørds kæreste. Ps. Jeg elsker at vaske hans t-shirts og lange sokker.

243
6. august 2013 kl. 21:55

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Det må da være en joke. Og ellers er det ufattelig sørgeligt det du har gjort. Hvorfor blandes sig i noget som du tydeligvis ikke har forstand på? Måske er der en grund til du og dine veninder stadig er singler. Hilsen en it-nørds kæreste. Ps. Jeg elsker at vaske hans t-shirts og lange sokker.

242
6. august 2013 kl. 17:30

Endnu engang ser vi en Folketingspolitiker, som er uden føling med, hvad der foregår uden for Christiansborgs mure. Det er jo fuldstændig vanvittigt at høre en politiker i så central en position udtale sig - som hun har forstand til - altså i dette tilfælde ingen...

238
6. august 2013 kl. 16:38

Jeg kunne aldrig finde på at dømme en kvindes intelligens på hendes udtalelser. Men som mand må jeg alligevel tænke mit ... Nå! Spøg til side.

Jeg tror, at Trine Bramsen desværre selv bidrager til at skræmme pigerne væk fra IT-uddannelserne med sit snæversyn og dårlige humor. Det er forkert at bruge ordet "nørd" negativt. Vi har NETOP brug for flere NØRDER og færre DJØFFER, hvis IT-branchen i Danmark ikke skal ende som en række datterselskaber af indiske, amerikanske og kinesiske mastodonter.

PS: IT står for Information Technologi og skrives IKKE it. Det skal skrives med store bogstaver ligesom WC https://en.wikipedia.org/wiki/WC

236
6. august 2013 kl. 15:49

Jeg orker ikke at læse alle indlæg, så det er meget muligt at andre har sagt det samme, men ved at skanne hen over flere indlæg vil jeg bare sige at i helt har misforstået Trines indlæg og hensigt hensigt.

For det første bekræfter flere efter min mening det indtryk man får af IT nørder, typen som ser ting strengt logisk, ensidigt og uden nogen form for humor. For det andet bærer hele diskussionen præg af at ting i alt for høj grad sættes i bås. For det første er begrebet "IT Nørd" blevet AAAALT for generaliseret. Man sætte med det samme i båsen "IT nørd" så snart man bare siger ordet IT. De mener det ikke negativt, men dette bekræfter den efter min mening ofte forfladigelse og generalisering af sproget der er sket. Ud fra dette føler langt de fleste "IT arbejdende"sig ramt når ordet IT nørd nævnes. Hvis man ved hvem og hvad man er, så burde man bare trække på skulderen so sige at det er jo ikke mig der menes. IT nørd skulle helst være en minoritet i IT branchen, ellers har vi nok et problem.

Problemet Trine forsøger at gøre noget ved er meget mere kompleks og slet ikke ensidigt. Som jeg mange gange før i indlæg har beskrevet sidder IT beslutningstagerne ofte højt i hierarkierne og har (desværre) ofte ikke megen indsigt i IT teknik. Hvis disse beslutningstagere skal påvirkes, nytter det ikke at man optræder som det Trine beskriver som "nørden i tennissokker, beskidt T-shirt osv". Disse VIL ikke blive taget alvorlig af beslutningstagerne og de forstår slet ikke budskabet. Her ER det nødvendigt at "nørden" hæver sig fra det stadie og forsøger på at nærme sig ledelses niveau. Om det er op eller ned, tja, det kan man så altid diskutere, men det nytter ikke at blive der hvor man er.

Og så er vi tilbage ved at Danmark HAR brug for IT kyndige (fravælger bevidst ordet nørd :-)). Men vi kan kun få fuld udbytte at den kompetence hvis ledelsen kan nærme sig "IT nørden" og ikke altid kun se tal i form af kr., men også at "IT nørden" kan gøre ting forståelige og plausible over for ledelsen. Om det så er ved at iføre sig blå sokker må så være situations afhængig :-)

245
6. august 2013 kl. 22:14

Som jeg mange gange før i indlæg har beskrevet sidder IT beslutningstagerne ofte højt i hierarkierne og har (desværre) ofte ikke megen indsigt i IT teknik.

Det der er forskellen på den gode og den dårlige beslutnings tager her, er ham der lytter til sine folk og tager deres argumenter alvorligt når de kommer med et forslag og stille spørgsmål til det. Så er der ham som bare lytter til, hvad er billigst.

Så er problemet i dem der skal modtage budskabet ikke kan se ud over deres elitær snude, eller dem der ikke går i det rigtige tøj, for det lyder i bund og grund som problemet der startede i folkeskolen, hvis ikke du har den lille krokodille siddende det rettede sted, så skal du mobbes og nedgøres. Er vi ikke kommet over det?

237
6. august 2013 kl. 16:04

Omend du formulerer dig rationelt, så lyder det alvorligt som om du har købt det spin omkring historien, som Trine desperat forsøger at sælge som sandhed.

235
5. august 2013 kl. 18:08

Kære Trine...

Hvad er der lige sket for dig ???? Det er et NO-GO at tro at alle "IT-nørderne" ikke kan finde sig en kæreste eller videreføre sin genmasse.. Er forlovet med min helt egen IT- nørd og vi har sammen den dejligste søn... Jeg tror at du mangler at lave en lille ting, der kaldes RESEARCH..

Ellers kan vi jo bare kalde alle blondiner dumme.. Altså hvis vi laver ligeså meget research som dig..

Vil tilegne denne lille sang til dig:https://www.youtube.com/watch?v=BR4yQFZK9YM

234
5. august 2013 kl. 17:32

Endnu en ny overskrift!

Vinderen er: Medier, blokkere og diverse forums, hvor vi alle sammen helst skal være online til rådighed 24 timer i døgnet, måske betale og samtidig give vores subjektive mening til kende, endda uden at forholde os til andres meninger eller det reelle og fulde indhold i en artikel. Dejligt uforpligtende, ikke?

Alene dette medie, som alle andre, generer i salgsøjemed og p.t. helt bevidst adskillige andre indlægsforums om helt samme emne.

Politikere er som alle andre en del af en IT verden og må naturligvis komme med forskellige tilkendegivelser.

Taberen er i alle henseender formentlig størsteparten af medborgerne?

233
5. august 2013 kl. 17:21

Hej Per.

Du har for så vidt ret i at fysisk tiltrækning mellem kvinder og mænd er fysisk tiltrækning... uanset om man tilhører nørd eller pop typen... Men men men....

Hvis man selv ikke tilhører pop typen... har man så virkelig lyst til at bygge en fremtid sammen med en person som er poppet (overfladisk)?

Disse ting betyder ikke noget sålænge man kun er sammen pga. fysiske behov... men skal man have en RIGTIG fremtid sammen... så er det alfa og omega...

Som det er med alt andet... lige børn leger bedst...

I øvrigt synd at en ligegyldig debat som denne får lov at overskygge de virkelige problemer når det gælder DK's IT fremtid...

232
5. august 2013 kl. 13:29

Sarah Bernhardt: Mr. Shaw, you and I should make love, for with my looks and your brains we would have wonderful children. George Bernard Shaw: Aha! But what if the child were born with my looks and your brain? ...

231
5. august 2013 kl. 13:05

Sikke da en hvepserede, som Trine Bramsen har rodet op i ved at beskrive IT-folk som usexede kældermænd. Jeg forestiller mig en tilsvarende reaktion hvis en dyrevelfærdsordfører i et indlæg sammenlignede alle typiske katteejere med skøre kattedamer.

Men - hånden på hjertet - er det vel de færreste af os, der aldrig nogensinde har oplevet en af IT-verdenens "skøre kattedamer". Fakta er at de findes. Men de er et meget lille mindretal.

Trine tror så tilsyneladende at sort-snakkende, socialt udfordrede nørder er de typiske IT-folk - som fremtiden skal bygges på. Det er de ikke. IT-udvikling, -support og -drift er holdsport, og dårlige holdspillere har det svært.

Vi er godt nok en branche, der er mere åben og tolerant end de fleste andre brancher. Branchens successer med Specialisterne kan vi allesammen være stolte af.

Vi kan bestemt også være stolte over at vi er i en branche, der hjælper rigtigt mange indadvendte unge til professionel og social succes. Unge, som ofte har haft det svært i en ungdomskultur- og på ungdomsuddannelser, der hylder højtråbende selviscenesættelse.

Hvis der er nogen, der lever op til Trine Bramsens yndlingscitat: "Hvis man er stærk har man et særligt ansvar for at være sød mod andre", så er det os i IT-branchen.

Men der er jo en restgruppe. Mon ikke at en del af dem ku' diagnosticeres med mildere psykiske lidelser? Depression? Måske en del med sociale fobier? Er det virkeligt for meget forlangt at ønske sig at en Socialdemokrat som Bramsen reflekterer over "hvorfor Jeppe (sidder foran skærmen og) drikker (cola)"?

Jeg håber så sandelig ikke at Trine Bramsens næste ordførerskab bliver indenfor social- eller psykiatri-området. For jeg føler mig ikke overbevist om at vidunderkuren med en vask, en klipning, pæne sokker og en formaning om at "tage sig sammen og komme ud" løser alle problemer for de få, der slås med social isolation eller psykiske lidelser.

230
5. august 2013 kl. 13:01

Kære debattører

Enkelte indlæg er blevet fjernet her i debatten, da de var i strid med Version2's retningslinjer. Hvis I bliver i tvivl om retningslinjerne, er disse altid tilgængelige på https://www.version2.dk/brugerbetingelser

Med venlig hilsen Martin Bjerge Moderator, Version2

228
5. august 2013 kl. 12:33

Hvis jeg googler Trine Bramsen, så er hun da ganske pænt sådan umiddelbart, men også ENORMT kedelig at se på. Op med håret, så kan det være der er nogle IT-nørder der bider på :-)

226
5. august 2013 kl. 11:43

Er det med vilje at alle politikere ynder at udtale sig om emner de ikke har forstand på?

Nu er det sådan at mange af de bumsede teenager, der ledte nørd-bølgen I firserne er nået til familie og villa i nordsjælland. Fordi kvinderne kan lide folk med success - og IT specialister (også kaldet nørder) har masser af success.

Måske skulle du prøve at lege matchmaker for dine veninder et andet sted. Hvor mændene ikke er veltrænede i at forstå deres krav til alting, deriblandt deres partner.

225
5. august 2013 kl. 10:06

Gør som TV2 gjorde - skift ordet IT Nørd ud med jøde eller bøsse og se hvordan teksten så fremstår....

Kvinden har et stigmatiseret syn på IT branchen og meget lidt forståelse for hvordan den ser id og hvor mangfoldig den er....

At Trine Bramsen og hendes veninder har en skorringskrise der minder om den FCK og Brøndby har bør ikke gå ud over en af Danmarks helt store brancher....

Jeg har ikke svært ved at forstå hvorfor Trine Bramsen og hendes veninder har et problem med mænd - det behøver man ikke være meget mand for at forstå... :-)

222
5. august 2013 kl. 09:22

Kære Henrik

Det er gode svar - du får ikke dem til at tage større afstand end det der i en mail til en privat person.

Hvis der er en journalist der ringer til de samme folk er jeg ret sikker på at tonen vil blive skærpet.

Det der er skræmmende i denne sag er at kvinden mener at hun har gjort det hele med et smil - i denne sag trækker hun humorkortet for at forsvare at hun ingen indsigt har samt at hun siger noget der udstiller hende selv.

Trine Bramsen gør det lige så godt om hendes parti - de er på vej under de 15% og skal vi ikke gætte på at denne sag kommer på listen over mindre heldige ting Trine Bramsen har sagt.

Hilsen

John Strand

227
5. august 2013 kl. 12:11

Et "Enig med John" pip herfra.

Det er faktisk nogle rimeligt skarpe udtalelser, i betragtning af hvem det er der har kontaktet dem.

Jeg håber da at du holder fast i Fatma og checker op på hvad hun ender med.

Du kunne også prøve at få en journalist, f.eks. fra JP, til at interessere sig fra vinklen (JP, fordi de jo bragte den artikel som du refererer til).

Mvh

Mads Bondo Dydensborg

229
Indsendt af Henrik B Sørensen (ikke efterprøvet) den man, 08/05/2013 - 12:34

Kære Mads

Jamen, det kunne da være, at jeg skulle gøre det.

Venligst, Henrik

223
Indsendt af Henrik B Sørensen (ikke efterprøvet) den man, 08/05/2013 - 09:28

Kære John

Tro mig, jeg har heller lige haft de store forhåbninger om nogen større reaktion. Hun er jo "one of them"..

Hygge,

Henrik

220
Indsendt af Henrik B Sørensen (ikke efterprøvet) den man, 08/05/2013 - 08:26

Svarene er fra medlemmerne af Ligestilingsudvalget er tikket ind :

Merete Riisager har kommenteret ( dvs. postet link hertil på sin FB siden ) og spurgt, om det kan være rigtigt?

Uffe Elbæk : "Lyder meget ubetænksomt"

Rasmus Horn har ytret sin holdning på Jyllands Postens hjemmeside.

Pernille Rosenkrantz-Theil er gået til modangreb på hende og opfatter hendes indslag som "uværdigt".

Fatma Øtkem vil undersøge sagen og vende tilbage : "Og nej! Der findes ikke dispensation for diskrimination!"

Liselott Blixt : "Jeg forstår helt din vrede og jeg håber at man i gruppen får rettet op på det. Det er ikke godt nok at slå det hen som en joke, da vi ved at man som MF bliver taget til indtægt for alt hvad man skriver og siger."

Karina Lorentzen : "Jeg har ikke været opmærksom på Trine Bramsens indlæg, men synes måske heller ikke det er hendes mest heldigste. Synes generelt man skal lade være med at lave generaliseringer på den måde. Men jeg tror I takler den på bedste måde - at tage til genmæle."

Vivi Kier vil huske Trine og S på episoden..

Med andre ord.. What a waste of time and bits.. Kun få af medlemmerne kan se problemet..

216
4. august 2013 kl. 21:19

Kære Trine, det er kvinder som dig der gør, at flere vælger og blive hjemme, at blive mødt med så mange fordomme er der jo ingen som kan kæmpe imod. Du kan jo sende dine veninder ind forbi, jeg er sikker på der er masser af IT Nørder herinde der gerne tager en eller flere blind dates med dem, men det er lad os være ærlig, det er jo mest snak for vi er dømt på forhånd.

206
4. august 2013 kl. 20:13

Det er ikke i forsvar for Trine B. Men en dødsstraf for at sige sin mening, passer bare ikke til Danmark. Sin mening, om den er dum eller ej skal man have lov til i Danmark synes jeg. Debatten er bare kørt af sporet nu.

214
4. august 2013 kl. 20:56

Nej, det indlæg som nu ikke længere er her var, hvis man checkede det et internet-meme

https://knowyourmeme.com/memes/navy-seal-copypasta

jeg kendte det heller ikke i forvejen, men da det var så tydeligt over-the-top valgte jeg at google det.

Det er helt i Trine Bramsens ånd, overgearet, usammenhængende og efter sigende humoristisk.

212
4. august 2013 kl. 20:41

+1 - den slags skal ikke have lov til at stå nogen steder. Det har intet hjemmel i denne debat.

210
4. august 2013 kl. 20:40

Jeg synes nu ikke der er grund til at melde det. Jeg mener det er vigtigt at kunne se hvad folk mener og hvad deres argument er for det.

207
4. august 2013 kl. 20:21

Ja, jeg har også anmeldt de to indlæg for længe siden - dødstrusler er uacceptable uanset sammenhæng. men der er åbenbart ingen moderering på debatten herinde i weekenden...

209
4. august 2013 kl. 20:38

De får jo vel lov at stå indtil politiet har set på dem.. Men en skam, at hun ikke selv giver et indspark her, lige nu vil det jo meget naturligt give frustrede svar, da det jo er pæn envejs kommunikation - Pænt mærkeligt når man nu netop er politiker..

205
4. august 2013 kl. 19:45

Jeg har virkeligt svært ved at forestille mig hvordan Tine Bramsen kunne forestille sig at få en god debat med folk i branchen, ved at skrive så fordomsfuld og arrogant et indlæg. Skrevet med et glimt i øjet? Hvilket glimt er det vi snakker om ? Hvori er humoren? Komikere prøver for det meste at skabe humor baseret på dem selv eller en gruppe/person som ikke er ibland modtager af joken. At lave en joke der direkte omhandler modtager er Ekstremt svært. Man skal enormt godt kendskab til modtager, og modtager skal kende vedkommende godt.

Trine Bramsen skrev måske dette indlæg med en glimt i øjet, men så mangler hun totalt social forståelse.

En ting er helt sikkert. Trine, Du har slet ikke formatet til at sende dette budskab.

204
4. august 2013 kl. 19:42

Kære Mikkel

Du har nok ret i at der er nogle af indlæggene der går over grænsen. Nu vil jeg nok mene at Trine Bramsen gang på gang overskrider så mange grænser at man med rette kan spørge sig selv om hvad hun laver i folketinget - hendes parti må have et seriøst rekrutteringsproblem hvilket nok også er en af årsagerne til at deres vælgere løber skrigende bort fra det parti.

Vi taler om en ordfører der er blevet irettesat af tre ministre på under to år ( Justitsministeren og to Erhvervsministre) fra hendes egen regering fordi hun er kommet med påstande og angreb som regeringen ikke kunne stå inde for - i den sidste sag skulle justitsministeren svare på om han havde vildledt folketinget eller om Trine Bramsen havde haft et afslappet forhold til sandheden da hun deltog i en debat på Tele 2013.

Hendes forståelse for sit stofområde er meget begrænset - jeg vil påstå at hun nok er småt begavet.

Jeg syntes at vi skal lade hendes udtagelser stå og så lade hendes vælgere afgøre hvad de mener der skal ske efter næste valg.

Hilsen

John Strand

203
4. august 2013 kl. 19:27

Man kan godt forholde sig kritisk til en andens ytringer uden at ty til personangreb. Der er i hvert fald et par bemærkninger herinde, der er over stregen.

211
4. august 2013 kl. 20:40

Amen.. jeg troede det hun skrev var dumt nok, men det at høre hende sige ordene også - og se hendes ansigtsmimik.. jamen... I.. I can't. I just can't.

Hvem i alverden har nogen sinde stemt på hende? Hvem kan blive overbevist om, når man har hørt hende forsøge at sætte tre ord sammen, at hun vil blive et positivt bidrag til det politiske billede i Danmark?!

219
5. august 2013 kl. 00:50

Kunne ikke være mere enig.

At kaste en bæ efter IT-folk og kalde det en debat, når hun straks gemmer sig bag facebook. Tro at indpakningen gør noget attraktiv, når det er indholdet, der tæller.

Trine Bramsen, du er ikke din post værdig!

194
Indsendt af Henrik B Sørensen (ikke efterprøvet) den søn, 08/04/2013 - 10:02

Har jo Trine Bramsen på sin medlemsoversigt, så jeg har kontaktet formanden, Merete Riisager, for at høre hvordan, en person med SÅ mange fordomme og et negativt menneskesyn kan være medlem af udvalget. Og om man bare skal opfordre folk til at købe en ispind, hvis de føler sig stødt ( det må da godt nok kunne spare penge ved sager om sex-chikane, hvis forurettede bliver opfordret til at spise is istedet for at pive over en "frisk kommentar" eller et "kærligt niv i måsen" ).

Bliver spændende at se, om hun svarer tilbage.

Jeg vil gerne opfordre andre til at skrive ind til udvalget og komme med deres holdninger.