Om brug af IT i skolen
Sagen om Chromebooks i skolerne har relativt ensidigt fokuseret på den manglende sikkerhed, men der er ikke sagt meget om, hvorvidt det faktisk er nødvendigt eller ønskeligt at integrere brugen af computere i stort set al undervisning.
Hvorvidt, det er nødvendigt, kan man hurtigt svare på: Nej, undervisning blev gennemført før computerens indtog, og der er ikke meget, der tyder på, at skolebørn får meget mere ud af deres skolegang end i 1970erne.
Hvorvidt det er ønskeligt er straks vanskeligere at finde et entydigt svar på. Der er ting, hvor computeren kan spare tid: Man kan rette stavefejl uden at stilen bliver grim med overstregninger eller rettelak. Man kan slå op i online ordbøger og leksika hurtigere end i Politikens røde ordbøger og Den Store Danske Encyklopædi i bogform, og man kan få tjekket sine regneopgaver med det samme i stedet for, at læreren skal indsamle regnehæfter og levere dem tilbage dagen efter.Og aflysning eller flytning af timer kan hurtigt meddeles til eleverne, selv når de er hjemme.
Der, hvor den didaktiske kæde efter min mening hopper af, er når computeren bruges til at finde svar i stedet for blot at tjekke dem. F.eks. når computeren foreslår en korrekt stavemåde i stedet for blot at sige, at det er forkert, eller når man taster en formel ind og får Maple til at differentiere den. Når man får svaret foræret, mister man incitament til at lære selv at løse det. Jo, man har sikkert set reglerne for differentiering på tavlen, og man er nok også blevet bedt om at løse nogle opgaver i hånden, men uden længere tids øvelse glemmer man, hvordan det gøres. Man bliver afhængig af telefonens eller computerens forslag til stavemåder (med deraf følgende fejl), man kan ikke regne 20 - 18,50 ud i hovedet eller 1/2 + 1/3 ud uden brug af lommeregner, og man forstår aldrig differentiering. Institut for Naturfagenes Didaktik lavede for nogen år siden en undersøgelse om matematikundervisning, og deres konklusion var, at det var mere skadeligt end gavnligt at bruge IT-værktøjer såsom Maple og TI-Interactive. Og selv om undersøgelsen fokuserede på matematik, gælder dens konklusioner nok også andre fag.
At bruge en computer finder børnene selv ud af -- de bruger deres mobiltelefoner næsten konstant, så de ved udmærket, hvad et program er, hvad Internettet er (og kan), osv. Skridtet fra en mobiltelefon til en Windows-PC er ikke meget større end fra en Chromebook, og programmer ændrer sig hurtigt nok til, at hvad børn lærer ved at bruge officepakker i folkeskolen er forældet, når de ad åre kommer ud på arbejdsmarkedet. Det, de har brug for, er en løftet pegefinger om ikke at stole på noget eller nogen på Internettet uden at verificere det fra uafhængige kilder, ikke at lægge noget som helst op på nettet, som de ikke gerne ser malet på en gavlvæg på Rådhuspladsen, ikke at hente deres stile på nettet og lade som om, de selv har skrevet dem, og tilsvarende forsigtighed med brug af IT. Og den forsigtighed lærer man ikke ved at skulle bruge bestemte programmer på bestemt hardware uden mulighed for at undersøge deres lødighed på forhånd.
Selv computational thinking lærer man fint uden en computer. Læg f.eks. 20 kort med bagsiden op og fortæl, at de på forsiden har ord, og at de er sorteret i alfabetisk orden. Bed en elev om at finde kortet med (f.eks.) ordet "gengæld" ved at vende færrest mulige kort. Gentag dette med 20 nye kort og en ny elev, og bliv ved indtil de enten selv finder ud af at lave binær søgning, eller vis dem metoden og lade den sammenligne deres resultater med og uden brug af denne. Udover binær søgning vil denne øvelse også træne elever i den alfabetiske (leksikografiske) ordning af ord.
Så brug computeren, hvor den rent faktisk gavner indlæringen. Og kun der. Der er alt for mange tilfælde, hvor den gør mere skade end gavn. Og det selv når man tager privatliv og sikkerhed ud af regnestykket.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
