Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Om brug af IT i skolen

Af Torben Ægidius Mogensen24. august kl. 12:4916

Sagen om Chromebooks i skolerne har relativt ensidigt fokuseret på den manglende sikkerhed, men der er ikke sagt meget om, hvorvidt det faktisk er nødvendigt eller ønskeligt at integrere brugen af computere i stort set al undervisning.

Hvorvidt, det er nødvendigt, kan man hurtigt svare på: Nej, undervisning blev gennemført før computerens indtog, og der er ikke meget, der tyder på, at skolebørn får meget mere ud af deres skolegang end i 1970erne.

Hvorvidt det er ønskeligt er straks vanskeligere at finde et entydigt svar på.  Der er ting, hvor computeren kan spare tid: Man kan rette stavefejl uden at stilen bliver grim med overstregninger eller rettelak.  Man kan slå op i online ordbøger og leksika hurtigere end i Politikens røde ordbøger og Den Store Danske Encyklopædi i bogform, og man kan få tjekket sine regneopgaver med det samme i stedet for, at læreren skal indsamle regnehæfter og levere dem tilbage dagen efter.Og aflysning eller flytning af timer kan hurtigt meddeles til eleverne, selv når de er hjemme.

Der, hvor den didaktiske kæde efter min mening hopper af, er når computeren bruges til at finde svar i stedet for blot at tjekke dem.  F.eks. når computeren foreslår en korrekt stavemåde i stedet for blot at sige, at det er forkert, eller når man taster en formel ind og får Maple til at differentiere den.  Når man får svaret foræret, mister man incitament til at lære selv at løse det.  Jo, man har sikkert set reglerne for differentiering på tavlen, og man er nok også blevet bedt om at løse nogle opgaver i hånden, men uden længere tids øvelse glemmer man, hvordan det gøres. Man bliver afhængig af telefonens eller computerens forslag til stavemåder (med deraf følgende fejl), man kan ikke regne 20 - 18,50  ud i hovedet eller 1/2 + 1/3 ud uden brug af lommeregner, og man forstår aldrig differentiering.  Institut for Naturfagenes Didaktik lavede for nogen år siden en undersøgelse om matematikundervisning, og deres konklusion var, at det var mere skadeligt end gavnligt at bruge IT-værktøjer såsom Maple og TI-Interactive.  Og selv om undersøgelsen fokuserede på matematik, gælder dens konklusioner nok også andre fag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At bruge en computer finder børnene selv ud af -- de bruger deres mobiltelefoner næsten konstant, så de ved udmærket, hvad et program er, hvad Internettet er (og kan), osv.  Skridtet fra en mobiltelefon til en Windows-PC er ikke meget større end fra en Chromebook, og programmer ændrer sig hurtigt nok til, at hvad børn lærer ved at bruge officepakker i folkeskolen er forældet, når de ad åre kommer ud på arbejdsmarkedet.  Det, de har brug for, er en løftet pegefinger om ikke at stole på noget eller nogen på Internettet uden at verificere det fra uafhængige kilder, ikke at lægge noget som helst op på nettet, som de ikke gerne ser malet på en gavlvæg på Rådhuspladsen, ikke at hente deres stile på nettet og lade som om, de selv har skrevet dem, og tilsvarende forsigtighed med brug af IT.  Og den forsigtighed lærer man ikke ved at skulle bruge bestemte programmer på bestemt hardware uden mulighed for at undersøge deres lødighed på forhånd.

Selv computational thinking lærer man fint uden en computer.  Læg f.eks. 20 kort med bagsiden op og fortæl, at de på forsiden har ord, og at de er sorteret i alfabetisk orden.  Bed en elev om at finde kortet med (f.eks.) ordet "gengæld" ved at vende færrest mulige kort.  Gentag dette med 20 nye kort og en ny elev, og bliv ved indtil de enten selv finder ud af at lave binær søgning, eller vis dem metoden og lade den sammenligne deres resultater med og uden brug af denne.  Udover binær søgning vil denne øvelse også træne elever i den alfabetiske (leksikografiske) ordning af ord.

Så brug computeren, hvor den rent faktisk gavner indlæringen.  Og kun der.  Der er alt for mange tilfælde, hvor den gør mere skade end gavn.  Og det selv når man tager privatliv og sikkerhed ud af regnestykket.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
2. september kl. 23:17

"Og aflysning eller flytning af timer kan hurtigt meddeles til eleverne, selv når de er hjemme."

Det er en noget tvivlsom fordel. I hvert fald er det givetvis medvirkende til stress og dårlig trivsel hos eleverne at de forventes at læse beskeder fra skolen i tide og utide.

12
29. august kl. 15:09

Hej Torben,

Har du en mere præcis reference til undersøgelsen af Naturfagenes Didaktik omkring matematikundervisning som du omtaler i dit indlæg?

Institut for Naturfagenes Didaktik lavede for nogen år siden en undersøgelse om matematikundervisning, og deres konklusion var, at det var mere skadeligt end gavnligt at bruge IT-værktøjer såsom Maple og TI-Interactive.

11
29. august kl. 09:31

Lidt pinligt at nogle herinde i tråden (Lars Pedersen) virkelig tror, at det kommer an på et barns medførte evner, hvad man lærer. Ja, nej, vel mest hvad man interesserer sig for. Men jeg har da lært masser for mig unødvendig viden, som jeg stadig husker, uden at have nogen interesse eller brug for denne viden.

@Per Skafte: Mange års undervisningserfaring er fint. Men måske ikke den bedste udgangspunkt at have, hvis præcis den nutidige form af undervisning er det, der kritiseres. Måske var du endda med til at videreudvikle på dårlige grundlag for undervisning? Hvem ved. Jeg vil lige tillade mig at tage dine 4 punkter op:

  1. Undervisning er vor eneste vej frem: Vi skal leve af en veluddannet befolkning
  2. Computere er kommet for at blive
  3. Når der udvikles programmer, der kan løse alle opgaver stillet fra oldtiden og frem til ca. 1980, skal man ikke blive ved med at stille opgaver, på samme måde som fra oldtiden og til 1980, OG SÅ undre sig over, at elever og studerende benytter programmerne til at løse dem... (Psst: Man skal forny undervisningen. Det kræver, at man sætter sig ind i, hvad programmerne kan)
  4. En nu pensioneret kollega fremførte jævnligt den holdning, at "Vi burde tvinge de studerende [ved DTU] til at regne i hånden det første halve år" - hvortil jeg gerne svarede: "Og vi burde tvinge dem til at lære at køre med hestevogn, førend de fik lov at tage kørekort
  1. At sige "undervisningen er vor eneste vej frem" er et ret tomt argument i den her diskussion. Så det ser vi bort fra.
  2. Dette argument er lige så tomt som det forrige. "Computere er kommet for at blive". Ja, det har du da ret i. "Undervisning er kommet for at blive", "læring er kommet for at blive", "Skolen er kommet for at blive", hvad er dit budskab? At vi derfor ikke længere skal lære at gøre noget selv, men bare kan bruge computeren? At vi skal bruge computeren mest muligt? At bruge computeren mindst muligt, men som integreret del af undervisningen? Det er ret svært at finde budskabet her.
  3. Undervisningen skal fornys, siger du. Fordi der er programmer der kan løse opgaver? Jeg forstår ikke helt, skal vi så stoppe med at lære at skrive, fordi vi kan tage videoer af hinanden eller indtale talebeskeder? Eller hvad er dit budskab her? At man skal forandre undervisningsformen? Jeg er enig med dig i at man bør sætte sig ind i, hvad programmerne kan, og netop dette er jo et argument for IKKE at bruge en computer eller programmer for at lære. Jeg er ikke selv imod at man bruger nogle it-værktøjer til at gøre undervisnigen mere effektivt eller spændende, men mere som en nice-to-have, slet ikke som en need-to-have. Vi bør også kunne klare os uden en computer, ikke kun i situationer hvor vi løber tør for batteri, men også for at vi ikke på et eller andet tidspunkt mister evnen til at arbejde videre med noget, som blev opfundet for mange hundrede år siden. Eller sagt lidt mere billedsprogligt: Vi skal stadig vide, hvordan vi programmerer en lommeregner og fortæller den, hvordan man regner noget ud.
  4. Ja, sjov anekdote. Så din pointe er at vi ikke bør tvinge nogen til at gøre noget på en måde som gør at man senere har nemmere ved at gå op i kompleksitet? Hestevogn først, bil senere, droneflyvning herefter, så jetflyvning, osv osv. Eller: først hovedregning, så differentialregning, så integralregning, så kvantematematik, osv - nej du tænker at vi hellere bør starte med at lære emner, som lige er blevet opfundet helt nyt efter 80erne,... det kan vel kun være meget højere matematik, som du tænker på. Nej, selvfølgelig skal vi starte med at kunne løse simple opgaver, og så gå over til sværere opgaver, og på vejen dertil skal man lidt slavisk igennem at kunne finde ud af alt det simple først. Vi kan ikke starte med statistikregning og håbe på at nogen har lavet et brugervenligt UX og at statistikregning i øvrigt er designet til at være let at lære og at man bare kan kaste sig over det uden at læse manualen og intuitivt så virker det, lige som de fleste mænd og deres nye elektronik-legetøj. Så ja, det er bare nogle gange ikke helt forkert med at skulle tvinge nogen til at regne i hovedet. Af samme grund ville det også være sundt nok at lære om logik i skolen og lære om logiske fejlslutninger, da det jo træner tænkning og argumentation.

Så en sidste ting, hr. Skafte. "Jeg ved det, jeg har levet af det" er ikke et særligt godt argument. Jeg ved det, jeg har lige skrevet det. (Ja, du har din egen personlige subjektive erfaring omkring dit område, som jo er væsentligt anderledes end folkeskolen og chromebooks, som debatten handler om, hhv. om den nutidige form for undervisning overhovedet er god ift. elevers indlæring, og i forængelse heraf, om den nødvendigvis har behov for inddragelse af IT.

Men jeg er faktisk enig med dig. Undervisningen bør forandre sig sammen med verdenen. Ikke altid bør den gå lige præcis samme vej. Nogle gange skal undervisningen ikke være tilpasset og gjort lig med den verden, vi lever i, men være komplementerende. Dit svar til din tidl. kollega indeholder et glimrende eksempel på, hvorfor der er argumenter nok for at sige, at man ikke bør bruge computer i skolen: af samme årsag som man tager kørekort, før man kører. Så man forstår, hvad der sker bagom skærmen, hvilket du også er tilhænger af.

Min pointe (meget kort): undervisningen behøver ikke absolut inddragelse af IT under alle omstændigheder. Undervisningens kvalitet afhænger ikke af kvaliteten af værktøj. Undervisningskvaliteten afhænger i min optik af dem, der underviser. Jo bedre du er til at undervise, jo mindre værktøj har du behov for, og jo bedre ved du, hvornår du skal bruge et værktøj, hvorfor du skal det, hvordan du skal det, og hvordan slutresultatet bliver (samt hvordan det er anderledes sammenlignet med hvis du havde gjort det på den anden måde).

En god underviser kan undervise. En mellemmådig underviser kan undervise med enkelte værktøj. En dårlig underviser kan kun undervise med værktøj.

Jeg var ikke priviligeret nok til at gå på dyre skoler hvor budgettet blev fuldt ud finansieret af staten eller rige forældre eller hvad ved jeg. Jeg gik på en skole, der var afhængig af et par tilskud fra forskellige lande, som ikke havde nok penge til hverken god IT, bøger nok til alle, generelt nyt og aktuelt materiale, nye verdenskort, nye lokaler, parkeringspladser til lærere, interactive whiteboards, hjælpemidler til ordblinde (eller handicap-venlige lokaler, døre, faciliteter, etc) osv. Vi måtte til tider finde lokaler i kældre og afsider, når hele øverste etage på skolen skulle bygges ved grundet årti-gammel mug. Men selv sådan en skole kan producere gode elever. Mest fordi man som en underviser, der ikke kunne undervise uden alle de fine værktøj, ikke havde en jordisk chance for at indfrie sine mål. De lærere kom selvfølgelig masser af, men lige så hurtige var de ikke set på skolen igen. Til gengælg blev de lærere på skolen tilbage, der har affundet sig med at der ikke er mange ressourcer til rådighed, og man derfor selv må stå for at eleverne får noget ud af undervisningen.

8
28. august kl. 08:31

Nu er verden nok ikke helt så sort hvid

f.eks. ordblinde børn kan i dag få en hjælp man ikke drømte om den gang forfatteren og jeg var ungen.

og citat: "eller når man taster en formel ind og får Maple til at differentiere den"

.. med 2 unge mennesker på henholdsvis STX og HTX og en far der er sidste mulighed når opgaverne skal løses, må man bare sige, at nu har vi Maple, Xmaxima og Geogebra m.fl. derfor er det meget vigtigt, at de i stedet får en forståelse af hvad der foregår, og man må sige, at sidder man med en opgave, der f.eks. kræver at man finder maksimum af en funktion, så er det genialt at man lige kan plotte den på 10 sekunder, så højnes forståelsen af kornpriser i forhold til mm regn

9
28. august kl. 10:34

Eksemplet med lige at plotte for at finde maksimum tjener vist bedst til at eksemplificere, at heller ikke alle tidligere elever har fået det forventede udbytte af undervisningen😀. Hvis man ikke har en vis forståelse af en given funktion, kan man ikke regne med at finde et maksimum ved at plotte. Det kan afhænger helt af, om man har valgt en passende opløsning

10
29. august kl. 08:11

Netop, så de skal lære hvordan man bruger værktøjet.

Jeg gjorde det samme i 1978 i gymnasiet: Skrev et program der kunne plotte en funktion, et program der kunne differentiere en funktion (symbolsk), og et program der kunne plotte både funktionen og den differentierede. Det gav en glimrende forståelse af optimum og opløsning; det sidste også fordi mine programmer ikke kunne løse ligninger, så man skulle forstå at et optimum kunne være skjult i et interval der var mindre end opløsningen.

Det gav også en glimrende forståelse af hvordan man differentierer - fordi jeg havde arbejdet aktivt med reglerne (at arbejde aktivt med stoffet er noget af det vigtigste hvis man skal lære noget). Så det var nemt til eksamen, men ud over der har jeg aldrig haft brug for at kunne differentiere - det havde jeg jo et program til :-)

Om man stadig skal kunne differentiere, når standardprogrammer kan gøre det? Næppe vigtigt. Men meget vigtigt at man har lært sammenhængen mellem funktioner og deres afledede, og hvordan man bruger og fortolker værktøjerne i andre sammenhænge.

5
25. august kl. 21:03

Og selv om undersøgelsen fokuserede på matematik, gælder dens konklusioner nok også andre fag.

Det er altid sjovt at ekstrapolere ud fra enkeltstående observationer.

6
26. august kl. 13:44

Har du overhovedet læst den kilde du selv henviser til?

"Much of higher education is very inefficient and has only a small effect in improving human capital". Altså - han taler om højere uddannelse.. dvs. EFTER gymnasieniveauet (altså college i USA ca. det samme som universitet og andre højere udd. i dk).

Og om College skriver han: "For many students, Caplan argues that most of the negative social return to pursuing further education comes from the incursion of student debt and lost employment opportunities for students who are unlikely to complete college "

Kort sagt, den største årsag til at han mener det ikke kan betale sig er fordi eleverne opbygger en enorm studiegæld. Det er jo så ikke gældende i Danmark heldigvis ;) Det andet store problem, er dem der ikke gør skolen færdig. Jeg ved ikke hvordan vores universiteter ser ud her, ifht. USA ?

3
25. august kl. 16:49

Øh...

Tillad en, der har undervist i 46 år, heraf 3½ år i gymnasiet og 25+ år på DTU, og tillige udviklet undervisning for finansverdenen og private virksomheder, at indskyde et par bemærkninger:

  1. Undervisning er vor eneste vej frem: Vi skal leve af en veluddannet befolkning
  2. Computere er kommet for at blive
  3. Når der udvikles programmer, der kan løse alle opgaver stillet fra oldtiden og frem til ca. 1980, skal man ikke blive ved med at stille opgaver, på samme måde som fra oldtiden og til 1980, OG SÅ undre sig over, at elever og studerende benytter programmerne til at løse dem... (Psst: Man skal forny undervisningen. Det kræver, at man sætter sig ind i, hvad programmerne kan)
  4. En nu pensioneret kollega fremførte jævnligt den holdning, at "Vi burde tvinge de studerende [ved DTU] til at regne i hånden det første halve år" - hvortil jeg gerne svarede: "Og vi burde tvinge dem til at lære at køre med hestevogn, førend de fik lov at tage kørekort

M.a.o.: Verden har udviklet sig, vi skal udvikle os med den. Det er krævende - og bliver mere og mere krævende - men det er ikke umuligt, Jeg ved det - jeg har levet af det...

Per Skafte, lektor ved DTU

16
11. september kl. 21:14

Og vi burde tvinge dem til at lære at køre med hestevogn, førend de fik lov at tage kørekort

Egentlig ikke en dårlig ide. At styre en hestevogn kræver en indre ro og tålmodighed som mange chauffører kunne have gavn af.

Og mon ikke tålmodighed til at forstå stoffet frem for at få serveret hurtige computerløsninger, er netop det mange elever mangler at opøve.

7
26. august kl. 18:02

Jeg er i princippet enig med dig, men de underviser der er i skolen, har jo ikke en bredde til at kunne gøre dette. Så om det vil give mening er det ikke en mulighed. Dog skal man huske på at folkeskolen er om at give basale færdigheder. Og her er det ingen skam i at starte med papir og blyant. Ud over det når man bruger internettet handler det jo også om kildekritik og det er overhovedet ikke et team i folkeskolen i dag, hvilket jo netop giver disse sjove besvarelser til tider.

15
2. september kl. 23:25

Ud over det når man bruger internettet handler det jo også om kildekritik og det er overhovedet ikke et team i folkeskolen i dag

Ja, argumentet for at anvende computere i stedet for at lære det fra grunden er at "kun få skal være forskere" etc., så det kan man finde på internettet. Og så forsømmer man totalt at lære børnene de mest basale færdigheder til at færdes på internettet.

1
24. august kl. 19:28

Diskussionen er ikke så vigtig. Hovedformålet med grundskolen er opbevaring af børnene imens forældrene er på arbejde. Heldagsskolen blev indført for ikke så længe siden for at forlænge denne opbevaring, for at undgå problemer med kriminalitet blandt især ikke-etniske danskere.

Hvad eleverne lærer er ikke så vigtigt, og beror mest på deres medfødte evner. Og desuden bliver det meste af det de lærer alligevel relativt hurtigt glemt.

Gymnasie- og højere uddannelse tjener mest som signalering, og er et kæmpe spild af tid og penge.

2
25. august kl. 11:37

Hold da kæft et standpunkt. Jeg tillader mig at håbe det hele var sarkasme. Jeg må indrømme at jeg finder en oplyst (dermed lærd - via folkeskole mm.) befolkning som det vigtigste for at undgå at vores demokrati ødelægger sig selv. Hvilket betyder at det er noget af det vigtigste vi gør her i verdenen og bør forbedres, prioriteres og udvikles som sådan. Jeg er slet ikke i tvivl om at det giver alle investeringerne igen, bl.a. i form af skatteindtægter og bedre voksne medarbejdere - der forbedrer vores verden, til alles gavn. Man kunne jo forsøge at finde nogle metrik'er på dette og sammenligne med Finland - der netop er langt bedre til at prioritere folkeskolen ?