Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Nyttige og mindre nyttige idioter i teltet

Af Poul-Henning Kamp24. august kl. 16:143

Mudge er næppe billig i drift og hvad enten den aftalte hyre var grevelig, baronlig eller decideret fyrstelig, har Twitters bestyrelse haft nogle forventninger til hans performance.

De har tydeligvis ikke forventet at "han ville gøre hvad der skulle gøres for at bringe orden i tingene"  for så havde de ikke fyret ham.

En mulighed er at Mudge var begyndt at kredse om Twitters sikkerhedsproblemer og at man, i pagt med det gamle mundheld om at have folk indenfor pissende ud i stedet for det modsatte, hyrede ham men da han så blev for vanskelig fyrede man ham.

Det er naturligvis også en mulighed at Twitter ansatte Mudge med planer om at pege på ham, og hans superstjerne-status, når myndigeder og aktionærer skulle forsikres om at sikkerheden var top, uden faktisk at skulle bruge penge på det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lidt ligesom Phil Zimmerman blev gjort til kransekage for den dybt skuffene "Blackphone".

...men da han så blev for vanskelig, fyrede man ham.

Uanset hvordan jeg kigger på det, ligner det ret meget at Twitters bestyrelse troede at Mudge kunne være en nyttig idiot og uanset om det var, eller ikke var planen, virkede den ikke, for nu har Mudge affyret en bredside af "Whistle-Blower" sager mod Twitter, hvilket bestyrelsen kommer til at ærgre sig over i årevis.

Når vi hører om sagen nu, er det fordi en eller flere af de myndigheder Mudge har klaget til, har besluttet sig for at "der er en sag" - indtil da må whistle-bloweren nemlig ikke udtale sig.

At det overhovedet er kommet hertil, gør det ret nemt at udpege de mere eller mindre nyttige idioter i teltet og jeg har svært ved at se det ende godt for dem.

Hvis der et eller andet sted i papirene gemmer sig en holdbar anklage om at de har forsøgt at true eller bestikke ham til tavshed, eller har fyret ham fordi han påpegede ulovligheder, bliver det overhovedet ikke sjovt for dem.

Det har det nok heller ikke været, at skulle høre på Mudge's krav til hvad der skulle gøres for at leve op til alle de tomme floskler, i en virksomhed der stadig ikke rigtig har en forretningsmodel, men med den måde USAs domstole og advokater fungerer på, ville det helt sikkert have været en bedre forretning at have gjort som den kloge mand, sagde mens tid var.

Tiden vil vise hvor mange andre bestyrelser der lærer noget af denne fadæse, og hvor mange der skal have det på den hårde måde, før budskabet siver ind:  IT-sikkerhed er ikke en luxus man kan fravælge.

/phk

 

 

 

 

 

 

 

 

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
25. august kl. 11:41

Jeg tror GDPR og håndhævelsen af denne (som Twitter ikke mærker noget til) er et langt mere effektivt værktøj, der hvor den lov er gældende.

2
25. august kl. 21:24

Twitter kan ikke skøjte udenom GDPR bare fordi de holder til i .us. Hvis det der bliver sagt om behandling og sletning af data er korrekt, så burde der være rigeligt til at de kan komme i klemme.

3
26. august kl. 13:15

Bemærk min notits om håndhævelsen.. Sjovt nok har jeg ikke hørt noget om nogen håndhævelsesaktion i mod dem, selvom GDPR f.ex. også kræver at ens sikkerhedstiltag er 'tidssvarende'.