På trods af mange økonomiske og driftsmæssige fordele ved IT – stordrift er der forsat én del barrierer der skal overvindes, forinden danske virksomheder, herunder navnlig offentlige virksomheder, for alvor kan og vil udnytte mulighederne for at leje deres IT hos store internationale leverandører som f.eks. Amazon, Microsoft eller Google.
Én af de indvendinger eller myter jeg ofte hører er, at data der behandles og opbevarer i et datacenter udenfor Danmarks grænser, er i langt større risiko for at blive gennemset af f.eks. amerikanske myndigheder, med hjemmel i det regelsæt kaldet Patriot Act som Bush administrationen indførte efter 9/11. Særlig slemt skulle det være hvis leverandøren er én amerikansk ejet eller kontrollet virksomhed.
På den baggrund er det jo befriende, at et af landets største advokatfirmaer tager bladet fra munden og offentliggør et juridisk gennemarbejdet notat om de reelle problemstillinger i forhold til Patriots Act og myndigheders adgang til cloud data i det hele taget. Herunder de ændringer der kom i den danske retsplejelov efter implementering af terrorpakke 1 og 2 i 2002 og 2006.
Advokaterne Torben Waage og Nina Petri fra Kromann Reumert har således i sidste måned offentliggjort en 12-siders publikation der kan læses i sin fulde længde på http://www.kromannreumert.com/en-UK/Publications/Articles/Documents/Myndighedernes%20adgang%20til%20cloud-data.pdf
Advokaterne gennemgår både de regler og den praksis der gælder for danske myndigheders adgang jf. retsplejeloven og de regler der gælder internationalt, herunder navnlig Patriot Act og konkluderer bl.a. følgende :
- Patriot Act og retsplejeloven kan under særlige betingelser, herunder at data vedrører terrorisme eller hemmelige efterretningsaktiviteter, give offentlige myndigheder adgang til virksomheders data
- Det et underordnet om data ligger hos virksomheden selv, et driftscenter i danmark eller hos én cloududbyder i f.eks. Irland
- Der er ikke noget der tyder på at datas geografiske placering har nogen betydning for myndigheders ønske om adgang til data
Af de nævnte årsåger mener advokaterne derfor ikke at Patriot Act eller reglerne i retsplejeloven bør tillægges større vægt i forbindelse med evt. valg af én given cloud-ydelse. Dog bør mulighederne for tvungen udlevering af data samt evt. underretnings- og indsigelsespligt fremgå af leverandørens forretningsbetingelser.
Det kan selvfølgelig altid diskuteres om forebyggelse af terror og anslag mod rigets sikkerhed kræver den øgede adgang for myndigheder til data som blev indført i årene efter 9/11, men i relation til brugen af cloud computing ctr. traditionel drift er det p.t. ikke relevant.
I mit næste blogindlæg vil jeg tage hul på diskussionen af én anden barriere for brugen af cloud computing i DK – Datatilsynets sagsbehandling og restriktive fortolkning af en forældet bekendtgørelse. Hvor lang tid må det tage at behandle en anmodning om brug af cloud fra f.eks én større dansk kommune eller et universitet ? 6 måneder, 12 måneder, 24 måneder ? Og hvordan sikrer vi at vore regler er fleksible nok til f.eks. at kunne håndtere nye teknologier som f.eks Grid Computing hvor data og databehandling ikke sker samlet i store datacentre, men kan fordeles imellem mange brugeres computere på forskellige geografiske lokationer ?
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
