For snart 4 år siden spurgte jeg læserne, om vi som ISP skulle vælge en WiFi-router med 802.11n eller 802.11ac som vores primære CPE.
Der kom dengang en rigtig god diskussion ud af det, og vi endte med at vælge routeren med 802.11ac - en Inteno DG200 AL-AC.
I mellemtiden er der sket rigtig meget, både her hos Kviknet og på bredbåndsmarkedet som helhed. Dels har vi udvidet vores produktsortiment fra DSL til coax og fiber, og dels er der kommet en ny DSL-standard, VDSL2-Vplus, som med tilstrækkelig lav dæmpning på kablet tillader hastigheder på op til 300 Mbit/s downstream.
Det betyder også, at vi skal have et alternativ til Inteno DG200 AL-AC, som understøtter VDSL2-Vplus.
Ny CPE - Genexis ED500
Inteno, som i mellemtiden er blevet til Genexis, har været en formidabel samarbejdspartner i årene, der er gået, og vi tager derfor et kig på deres bud på en afløser til DG200, nemlig ED500, også kaldet Pure.
Lad os se, hvad den kan.
ED500 er baseret på et Intel GRX350 SoC. Det er til forskel fra DG200, som er baseret på et Broadcom-chipset med en MIPS-processor (Broadcom BMIPS4350).
ED500 kommer med en gigabit-switch med 4 porte, en gigabit WAN-port og 802.11ac (4x4 MU-MIMO) WiFi. Det burde i teorien give os en smule bedre performance på WiFi med flere samtidige klienter, da DG200 "kun" har 3x3 MU-MIMO på 802.11ac.
En referencetest af 802.11ac giver os ca. 650 Mbit/s, hvis vi sætter klienten lige ved siden af routeren. Det svarer ret præcist til den performance, vi har målt på Genexis EX400.
Hvis vi tester på længere afstand (CPE i kælder, klient i soveværelse på 1. sal) måler vi en hastighed på lidt over 200 Mbit/s, hvor DG200 til sammenligning ligger ca. 50 Mbit/s lavere.
Hvis vi tager husets Faraday-bur i form af badeværelset på 1. sal, får vi et resultat, der ligger meget tæt på DG200. Testen viser os i øvrigt, at man skal undlade at aktivere "Energy Efficient WiFi" på ED500 - det nedsætter muligvis strømforbruget, men WiFi er ubrugeligt imens.
Strømforbruget er procentuelt noget højere på ED500, som ved almindelig drift bruger ca. 19 W - til sammenligning bruger en DG200 mellem 11 og 12 W.
Årsagen skal sandsynligvis findes i chipsettet, og processoren på ED500 er da også noget kraftigere end på DG200 - med wget kan vi fra CLI'en på CPE'en demonstrere en hastighed på ca. 175 Mbit/s på ED500 mod ca. 35 Mbit/s på DG200, før CPU'en er maxet ud.
Al forwarding af pakker foregår ved line rate i hardwaren, så CPE'en kan fint nå op på 940 Mbit/s reel hastighed på WAN- og LAN-portene. Det er vigtigt, da vi ligesom DG200 skal bruge ED500 til vores fiberkunder, der lige for tiden har en tendens til at vælge 1.000 Mbit/s-forbindelser.
Softwaren på ED500 er iopsysWRT, som er en variant af OpenWRT. Et par elegante detaljer i den seneste version af softwaren er en indbygget OpenVPN-klient og et præ-konfigureret gæste-netværk, som blot skal aktiveres.
Dertil kommer et par gamle kendinge fra iopsysWRT i form af en indbygget Samba-server, en MiniDLNA-server samt MultiWan, som muliggør tilslutning af en backup-internetforbindelse med automatisk fail-over til denne.
Til gammeldags telefoni er der også en indbygget to-ports ATA, som vi har tænkt os at lade stå åben for de kunder, der kan og vil konfigurere den selv - dog uden support fra os.
Vi har sendt et eksemplar af ED500 til en kunde, som har fået lov at være prøvekanin for VDSL2-Vplus. Her har vi kunnet få forbindelsen op på ca. 278/36 Mbit/s med en dæmpning på 2.7 dB på telefonkablet.
Et andet eksemplar er sendt til TDC, som også har testet CPE'en, og vi er derfor i gang med at lægge sidste hånd på en generel konfiguration, der kan lægges på de CPE'er, vi har bestilt hjem.
Ét eller to SSID'er?
Og nu til det store spørgsmål, der har plaget mig, lige siden vi for snart 4 år siden begyndte at anvende DG200: Skal man bruge samme SSID til 802.11n (2,4 GHz) og 802.11ac (5 GHz) - eller skal man skille dem ad?
Teorien bag at anvende samme SSID er simpel: Klienterne skal kun kobles på WiFi en enkelt gang, og så vælger de selv det netværk, der dækker bedst - hvilket i teorien vil være 5 GHz på tæt hold og 2,4 GHz på lang afstand.
Med andre ord, kunden behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt netværket kører 2,4 GHz eller 5 GHz, og det hele fungerer så godt, som det teknisk kan lade sig gøre.
Men ét er søkort at forstå, et andet skib at føre: Vores empiriske erfaring er, at visse devices defaulter til 2,4 GHz, hvor de burde hoppe over på 5 GHz.
Dermed får kunden en ringere oplevelse, da 2,4 GHz-båndet er mættet, både af WiFi fra nærliggende boliger og alle mulige andre ting, lige fra defekte microbølgeovne til trådløse dørklokker.
Et quick-fix i vores kundeservice er derfor at opdele netværket i 2,4 GHz og 5 GHz, så det bliver op til den enkelte bruger selv at vælge det net, der fungerer bedst - og tilbagemeldingen fra både kundeservice og brugere er, at det for visse kunder giver en bedre oplevelse.
Jeg er dog ikke sikker på, vi har data nok til at afgøre, om det bør være default-indstillingen, og det kan ikke udelukkes, at en del af den forbedrede oplevelse for visse brugere i højere grad skyldes, at brugeren føler, der er gjort noget.
Det ser umiddelbart ud til, det er et spørgsmål, der splitter mange IT-folk verden over, så i dag vil jeg lægge spørgsmålet ud til version2's kyndige læsere: Skal default være ét eller to SSID'er?
Vil band steering være en reel løsning, hvis man kører med ét SSID - og i så fald, hvor ligger den optimale RSSI threshold?
Og nu vi er i gang: Skal vi aktivere airtime fairness by default? Med airtime fairness afskærer man langsomme klienter fra at få mere "taletid" end hurtigere klienter, hvilket i praksis øger performance for hurtigere klienter på bekostning af de langsomme.
Del dine erfaringer i debatten - og lad os se, om vi kan komme en smule tættere på den optimale WiFi-opsætning.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
