Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Ny laptop

23 kommentarer.  Hop til debatten
Blogindlæg27. marts 2007 kl. 22:53
errorÆldre end 30 dage

Så udåndede min thinkpads blæser og jeg er på jagt efter en ny laptop.

Og hvad er så noget af det første man støder ind i ?

Microsoft skatten.

Hvis nogen er i tvivl om dens eksistens, så har jeg her det helt håndgribelige bevis fra Lenovo/IBM's danske hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis I baner jer vej igennem menuerne og sammenligner model UA3GEDK og UA3KSDK, så finder i to ThinkPad Z61p der er exact ens, bortset fra operativsystemet.

En ThinkPad Z61p med Windows XP Professional koster 20.000,00 kr.

Med Vista koster den 17.987,50 kr.

Det koster altså 2012,50 kr i Microsoftskat at slippe for Vista.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor meget mere man skal betale for også at slippe for XP ?

Jeg troede at den slags "dummebøder" var ulovlige ?

Nye monopoltilsyn kan ihvertfald begynde her.

phk

PS: Undskyld hvis der går smølf i layoutet, men XOOPS kan ikke lide min Mac's Safari browser og tilmed har jeg ikke rodet med billeder før.

PPS: Læg mærke til at der ikke angives batterilevetid for Vista modellen.

23 kommentarer.  Hop til debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
24
1. april 2007 kl. 22:55

Jo den er vel længere når det firma som stortset alle pc producenter leverer et OS fra er dømt monopolist. Når det er endnu et eksempel på at konkurrencen ikke fungerer.

23
30. marts 2007 kl. 23:53

... ja man kan ikke slippe for at få Windows med til en ny PC hvis man vælger at købe den igennem en producent der har valgt at levere windows med til deres produkter.

Som jeg sagde tidligere står det dig fuldstændig frit for at vælge en anden producent af pc'ere end en der er leveret med Windows. Længere er den vel ikke?

Og nej, du er jo netop ikke tvunget til at betale for Windows hvis du vælger en producent der ikke leverer windows med til deres produkter. Så nej det er ikke at sidestille med en skat.

/Martin

22
30. marts 2007 kl. 19:17

At fjerne styresystemet efter købet ændrer jo ikke på at man skal betale for det. At Microsoft tjener penge på at du køber en bærbar, næsten uanset hvor du køber den - Og hvor tit ser man annoncer for bærbare der ikke inkluderer en variant af Windows (På nær Apples)?

Så i og med at man mere eller mindre er tvunget til at betale for Windows, uanset om du vil have det eller ej, så minder det jo meget om en Skat.

21
30. marts 2007 kl. 19:16

Det er et monopol når man ikke eller kun med stor indsats kan slippe for ting.

F.eks har kulbrintedrevne køretøjer monopol på transport i Danmark og Microsoft har det på styrestystemer til PC'ere.

Længere er den ikke.

Poul-Henning

20
30. marts 2007 kl. 13:54

Jeg forstår ikke helt argumentationen for at det skulle være en skat?

Du vælger at kigge på et produkt leveret af IBM/Lenovo. IBM/Lenovo har valgt at bundle deres produkter med et Microsoft styresystem, det er nu engang deres valg, hvis du ikke bryder dig om det, står det dig jo helt frit for enten at vælge et andet produkt eller fjerne styresystemet efter købet.

At kalde det monopol og Microsoft-skat synes jeg er helt ude på overdrevet!

/Martin

19
30. marts 2007 kl. 11:43

Det er vel efterhånden med hardware som med software: Det kan ikke betale sig at kaste de nødvendige ressourcer efter at formindske mængden af fejl – det er billigere blot at ombytte de motherboards, der står af.

Er man tilpas stor på markedet, kan ens image godt tåle, at man skal ombytte nogle defekte dele, især hvis man gør det "med et smil", så kunderne føler, at de faktisk får en god service, selv om det jo i virkeligheden havde været en bedre service, hvis tingene slet ikke gik i stykker til at starte med …

18
30. marts 2007 kl. 00:01

Jeg skylder dig en tak Christian, dit brok fik mig til at checke hvornår det egentlig var jeg fik skiftet motherboardet på garantien og det viste sig at der stadig var lidt garanti tilbage, det havde jeg helt overset.

Så nu er den på vej til at få sit 3 motherboard, ikke en rekord jeg egentlig synes IBM/Lenovo kan være stolte af...

Poul-Henning

17
29. marts 2007 kl. 11:23

Hvornår har du sidst adskilt en laptop Christian ?

I dette tilfælde er blæseren monteret under en køleplade med heat-pipes der igen er forbundet termisk med CPU og Northbridge.

Selv hvis jeg havde været istand til at identificere en blæser der ligner tilstrækkeligt, så ville jeg helt sikkert få termiske problemer, hvis jeg overhovedet kan slippe afsted med at pille kølepladen af chip'ne, uden at ødelægge noget.

IBM/Lenovos nærmeste reservedel er "1 stk bundkort" og det koster ca. halvdelen af hvad en ny laptop koster mig.

Når du dertil lægger at forskelligt plastic, displayets backlight, tastaturet, batteriet mv. også begynder at falde fra hinanden, så ville det være et utroligt resourcesspild at købe et nyt motherboard, bare for at måtte kassere det om 6-9 måneder når noget andet gik definitivt i stykker.

Hvis du virkelig vil reducere resourcespil, så skal du få EU til at kræve 5 års garanti på CE mærkede elektronikprodukter, så ville levetiden "pludselig" blive dobbelt så god.

Poul-Henning

16
29. marts 2007 kl. 10:45

Er det med den udslidte blæser en dårlig undskyldning for at du så kan tillade dig at opføre dig som en ressourcespildende forbruger - tænk på hvor meget CO2 aflad du kunne købe ved bare at skifte blæseren i stedet for at købe en ny maskine!

Og så kunne du jo samtidig skifte harddisken til en 7200 omdrejningers, så ville maskinen sikkert være fuldt ud hurtig nok.

/Christian

15
29. marts 2007 kl. 02:08

Darwin XNU er Mach med BSD systemkald. Mach er fra 80'erne.

I øvrigt er det irriterende svært at købe en nøgen PC. For nogle år siden lavede jeg en liste på http://agol.dk/nogenpc/ .

Jeg har engang købt købt en bærbar uden OS i Metro (jeg overtalte den undrende ekspedient til at smide en Knoppix i for at teste den). Den var billig. Noget med strømstikket gik i stykker og blev repararet efter diskussioner med Metro.

Min kone købte en bærbar i Canada fra http://www.sub500.com/pp-lap.htm Den kom installeret med Linspire (som blev til Debian), var billig (dengang), langsom fordi det var med en VIA CPU. Jeg har overtaget den efter at batteriet er færdigt.

Zepto ser OK ud.

14
28. marts 2007 kl. 16:52

Husk katten på låget = 3380 kr til en ny skærm, eller som Mads skriver så rammende skriver: "svingende plastik kvalitet".

Jeg synes, du skulle købe Thinkpadden og køre en sag om Microsoftskatten via Forbrugerrådet o.a.

Det vil også give stof til mange flere, gode blogentries!

12
28. marts 2007 kl. 13:52

Jeg var ellers den store foretaler for Zepto dengang de var "nye", og god service og alt det der. Men her på det sidste har jeg desværre hørt omen del mennesker der har haft dårlige oplevelser med dem.... Ingen eller manglede support, urimelig lange RMA forløb hvor de måske ikke finder fejlen. Og svingende plastik kvalitet.

11
28. marts 2007 kl. 12:13

For ca 5 år siden fik jeg samtidigt 2 ny Microsoft wheel-mus, en til kontoret, en til hjemmearbejdspladsen.

Fantastiske mus i det år de holdt - lige indtil de fik prel i venstre musetast.

Fantastisk ensartet kvalitet - det skete indenfor ca 1 måned.

/eskild

10
28. marts 2007 kl. 12:09

Jeg har siddet og surfet rundt hele formiddagen og er efter megen overvejelse nået frem til at den laptop jeg er mindst utilfreds med, set over alle parametre er zeptos 6615.

Den er større og tungere end jeg bryder mig om, men den kommer uden microsoftskat, med et OSS supporteret WLAN kort og har 1600x1050 opløsning.

Så må vi se om den er bygget til at holde.

Poul-Henning

9
28. marts 2007 kl. 10:30

Karsten, jeg er uenig i dit punkt 1 og 3 og finder ikke punkt 2 relevant.

Apple er på ingen måde uskyldige i at forsøge at låse brugerne til Apples egne produkter. De gør en del for at binde salget af software og hardware tæt sammen. Med Windows kan jeg i det mindste vælge hardware-leverandør.

Det kan godt være at lovgivningen stiller forskellige krav, men jeg gør ikke. Jeg dømmer helst folk efter samme standard.

Muligvis er OSX en cool BSD-variant, men det ødelægges i så fald af at de har lagt en ret ufleksibel brugergrænseflade ovenpå. Jeg mener ikke at Aqua er specielt brugervenligt over for mig - det går for meget i vejen. Og igen er det stort set alt eller intet. Jeg kan sagtens kører X11-programmer, men det bliver temlig meget på Aquas præmisser, hvis jeg også samtidigt vil kører Safari og iTunes.

Jeg har ikke fortrudt at jeg købte en iBook for to et halvt år siden, men jeg er ikke sikker på at jeg vil købe en ny når den skal skiftes ud i løbet af de næste par år.

8
28. marts 2007 kl. 10:08

Jeg vil vove at påstå at Thinkpads er af lige så høj kvalitet som Apple hardware...

Personligt har jeg en Z61t - købt specifikt pga. at den har en Intel grafikchip.

6
28. marts 2007 kl. 10:03

I det mindste er Apples HW produkter af højere kvalitet end den papkasse de kommer i, det kan i mine øjne købe megen tilgivelse for andre synder...

Poul-Henning

5
28. marts 2007 kl. 10:00

"Jeg ved ikke engang om Apples protektionisme er bedre end Microsofts. Apple har bare foretaget et mindre smart valg ved både at ville have monopol på software og hardware."

Selvføllig kommer du til at betale til Apple, men det er bedre af flere årsager:

  1. Apple sælger OS X sammen med deres egne maskiner. Der er intet i Apple's handlemåde, der ligner, at de forsøger at opbygge et kartel.

  2. Apple er en lille spiller på OS markedet. Lovgivningen giver ikke monopoler lov til at gøre ting, som monopoler ikke må.

  3. OS X er er cool BSD variant, som burde kunne interessere en BSD fan som Poul-Henning.

4
28. marts 2007 kl. 09:16

Om jeg skal betale Microsoft eller Apple for et produkt jeg ikke har tænkt mig at bruge er efter min mening underordnet. Så efter min mening er forskellen næsten ens.

Jeg ved ikke engang om Apples protektionisme er bedre end Microsofts. Apple har bare foretaget et mindre smart valg ved både at ville have monopol på software og hardware.

3
28. marts 2007 kl. 09:02

... er den, at Apple ikke har en monopollignende status indenfor markedet.

2
28. marts 2007 kl. 08:37

Udover at man kan argumentere for at du får et bedre OS (OS X) hvis du køber en Mac, hvad er så lige forskellen? Kan man købe en Mac uden OS X på?

Mht. prisforskellen, kan årsagen så ikke være at MS simpelthen vil have folk til at køre Vista og derfor giver en heftig rabat på Vista, men ikke på XP?

Derudover så er jeg 100% enig - det ville være rart hvis det var muligt at købe uden et OS. Jeg har selv en Windows XP licens jeg ikke benytter af samme årsag...

1
28. marts 2007 kl. 08:06

Har du overvejet at købe et æble i stedet for? OS X's MACH kerne gør den jo til et af de mest mordene OS designs, der er i almindelig handel.