Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

NSA's porno-business.

Af Poul-Henning Kamp2. september 2014 kl. 22:3010
Artiklen er ældre end 30 dage

I de første afsløringer fra Snowden kom det frem at alle de store "cloud" firmaer var "trojaned" af NSA.

I et stort interview med The Guardian for nylig nævner Edward Snowden at adgang til nøgenbilleder var en slags "personalegode" i NSA.

Nogle uger senere dukker en masse kendis-nøgenbilleder op på nettet, tilsyneladende systematisk indsamlet fra en "cloud" service.

Vi lader billedet stå et øjeblik...

Artiklen fortsætter efter annoncen

phk

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
10. september 2014 kl. 10:29

Det kan vel kaldes en public service. Så kan der heller ikke siges at NSA ikke tænke på borgerne.

/Ironi kan forkomme.

9
8. september 2014 kl. 13:10

Eftersom at jeg har læst om Snowden, fik jeg eksakt samme tanke, da jeg læste om lækken af kendisers private billeder - specielt fordi at der var nolgle af disse kendisser, der ikke bruger Apples produkter, men i stedet for Android enheder... Og derfor stammer lækken jo vel ikke kun fra iCloud.

6
7. september 2014 kl. 19:36

Et andet rygte skulle være, at det var et åbent wifi hotspot i Nokia Teatre som gæsterne anvendte, og at alle login informationer var høstet fra det ?

Så man kan overveje om iCloud servicen kører loginprocessen i plaintext ..

2
3. september 2014 kl. 13:46

Snowden hævder, at der sidder unge mænd på 18-22 år som deler nøgenbilleder hvis de støder på dem (jeg er i chok), og sørme om ikke der er ansatte, der udnytter deres position til at snage hos ekskæresten (endnu mere i chok).

Vi lader billedet stå et øjeblik...

Lad den stå rigtig længe, for lille mig kan altså ikke helt gennemskue koblingen mellem Snowden, NSA, 4chan.org, svage passwords på iCloud konti, "porno-business" og Jennifer Lawrence.

3
3. september 2014 kl. 15:52

Snowden hævder, at der sidder unge mænd på 18-22 år som deler nøgenbilleder hvis de støder på dem (jeg er i chok), og sørme om ikke der er ansatte, der udnytter deres position til at snage hos ekskæresten (endnu mere i chok).

Det er nok meget normalt, at 18-22årige deler nøgenbilleder, og at folk gerne vil snage hos ekskæresten. Men er det ok, at det foregår via en top hemmelig efterretningstjenestes overvågning af ganske uskyldige borgere?

Det er muligt, at det her bare var svagheder i iCloud, men når det nu er HELT normalt og tihi bare lidt sjovt, at NSA ansatte hugger nøgenbilleder på folks private drev - hvor unormalt mon det så er, at de lige synes de skal dele det med deres ikke NSA smuds venner?

4
3. september 2014 kl. 18:57

Det er nok meget normalt, at 18-22årige deler nøgenbilleder, og at folk gerne vil snage hos ekskæresten.

Netop! At der findes selvtildelte "frynsegoder" i visse brancher er jo ikke noget nyt, faktisk helt normalt, og det beskrevne foregår også i danske virksomheder, dvs f.eks dette med at tjekke ekskæresten, ved vi fra Se & Hør sagen. Jeg kan supplere op med egne observationer, f.eks at folk deler spændende retsmedicinske rapporter internt, socialsager der deles som vittigheder, politifolk der tjekker datterens kæreste - og mon ikke Føtex' medarbejdere har en top ti over pinlige kundeindkøb, de morer sig over i frokostpausen? Osv osv.

Men er dette det samme, som at ledelsen sanktionerer det, og det er i orden? Eller noget der helt generelt kendetegner retsmedicinere, politifolk og sagsbehandlere? Eller NSA? Nej - og det påstår Snowden heller ikke. Han beskriver en intern virksomheds-sub-kultur som udleves af visse medarbejdergrupper, og som hverken er overraskende eller unik. Naturligvis under forudsætning af, at det som Snowden hævder er korrekt. Det aner vi ikke, men det lyder ikke usandsynligt.

Men hvad siger det om NSA? Faktisk ingenting. Og det har overhovedet ingenting at gøre med det aktuelle læk af kendisnøgenbilleder.

Sorry - kan stadig ikke greje pointen. Det tætteste jeg kommer er, at PHK er ude i en afart af "guilt by association", eller noget...

Det er muligt, at det her bare var svagheder i iCloud, men når det nu er HELT normalt og tihi bare lidt sjovt, at NSA ansatte hugger nøgenbilleder på folks private drev

Kan du ikke selv se det inkonsistente, den manglende kobling? "Det er muligt at iCloud, men..." Hvad har de to ting med hinanden at gøre?

7
8. september 2014 kl. 10:19

Men hvad siger det om NSA? Faktisk ingenting.

Det siger, at vi skal være EKSTREMT opmærksomme på, at NSA, Apple, Facebook, Microsoft og Google - især i kraft af NSA's kommercielle samarbejde med disse firmaer - samlet gør vor digitale retssikkerhed ikke-eksisterende.

Samarbejdet fungerer efter alt at dømme ud fra et "noget for noget" princip, hvor NSAs lovkrav om svag kryptering og uhindret adgang til persondata i alle lande, er med til at gøre det ekstra attraktivt for disse firmaer at bruge store summer på at indsamle alle de krævede data. Hemmelighedskræmmeriet sikrer, at misbrug f.eks. mhp. industrispionage, justitsmord på "problematiske personer" eller blot sværtning/chikane ud fra rent personlige motiver aldrig vil kunne afsløres.

Selv om vi allerede ved, at mennesker ansat i virksomheder, som har så ukontrolleret adgang til magtfuld information, nærmest med garanti vil misbruge den for egen vindings skyld, så gør vore politikere intet som helst for at imødegå det. Det burde være indlysende, at NSA kan ikke sammenlignes med andre virksomheder. De er reelt ikke underlagt lovgivningen, men kan gøre præcist som det passer dem.

8
8. september 2014 kl. 11:15

Det siger, at vi skal være EKSTREMT opmærksomme på, at NSA, Apple, Facebook, Microsoft og Google - især i kraft af NSA's kommercielle samarbejde med disse firmaer - samlet gør vor digitale retssikkerhed ikke-eksisterende.

Det er de samme mekanismer, som gør al overvågning/indsamling af personlige oplysnigner problematiske. Derfor er det et fejldesign, når rejsekortet gør det muligt at spore folk.

Vi kan også bare vente på, ikke om, men hvornår, nogle af regionernes kontornussere, misbruger deres nyvundne adgang til vores alle sammens sygejournaler.

5
Indsendt af Thomas Hansen (ikke efterprøvet) den tor, 09/04/2014 - 08:07

Ingen kobling. Det som jeg læser som en mulig kobling, er ikke relevant i den sammenhæng.

Det er meget alvorligt, at man, i den grad, svigter i forhold til den påståede sikkerhed på internettet. Her er det relevant at snakke om at nævnte institution, begynder at arbejde på eget værdigrundlag, frem for at lege. En mere løsningsorienteret holdning, som deltager i at skabe løsninger der bidrager til sikkerheden for alle, ville være ønskeligt.

1
3. september 2014 kl. 08:15

Det kan simpelthen ikke passe det Snowden siger, ville Apple måske så udtale følgende (ironi kan være anvendt) :

»Da vi hørte om tyveriet, blev vi rasende og mobiliserede øjeblikkeligt Apples programmører og udviklere i jagten på kilden til lækagerne. Vore kunders privatliv og sikkerhed har den største betydning for os«, udtaler Apple i en erklæring.