Jeg er netop blevet smartphone ejer.
Godt nok har jeg haft en Iphone4 (ikke S) de sidste par år, men det var en firmamobil – så det var jo ikke rigtig min egen.
Jeg har nemlig altid syntes at de 5-6000 kr, som f.eks. en ny Iphone koster, var MANGE penge for en telefon.
Men nu har jeg taget skridtet fuldt ud, og købt en smartphone kontant og uden abonnement: Det blev en Nokia Lumia 620 med WP8, og jeg måtte af med kr. 1390,- for dyret.
Jo, den er god nok, det er ikke en fake. Nokia har valgt at sende deres nye (lille) Lumia på markedet i Asien først, og jeg tror det har noget at gøre med at den er en del billigere en de smartphone topmodeller som er populære i Danmark lige nu.
Smartphones, som Iphone og Galaxy er endnu ikke blevet et masseprodukt i Vietnam, og det skyldes nok først og fremmest prisen.
Dette betyder dog ikke at folk ikke har mobilteleforner – det har stort set alle, uanset om det er direktøren eller frugtsælgeren. Og jeg tror 90% har en Nokia. Nokia har været dygtige til at massefremstille billige mobiltelefoner af forholdsvis god kvalitet, og de har fået en enorm udbredelse, især i lavindkomstlande. (eller højvækstlandene om man vil).
Som bekendt er Nokia kommet langt bagefter andre smartphoneproducenter på markederne i den vestlige verden.
Spørgsmålet er om de kan nå at komme ind og gribe det store marked i Indien, Kina og Sydøstasien, før deres konkurrenter også har sat sig på disse markeder.
Med deres lille nye 620 er de i hvert fald kommet med et spændende bud: 3,8” display, kamera for og bag, GPS navigation og alt det sædvanlige som de andre smartphones også har. Dog ikke 4G, men det findes alligevel ikke i Vietnam endnu. Heller ikke trådløs opladning, men til gengæld kan man sætte et MicroSD kort i maskinen når man har brug for mere lagerplads og hvis batteriet engang skulle blive lidt slidt, kan man selv åbne telefonen og sætte et nyt i (!)
Jeg har kun haft den i en uge, men indtil videre kører den upåklageligt, og jeg er blevet rigtigt glad for den.
Nu har jeg det lidt ligesom den nybagte ejer af en minibil, der med stolthed parkerer den ved siden af sine nabores BMW’er og Audi’er, helt overbevist om at han har den bedste bil – til prisen.
Så måske er dette Nokias chance for at komme tilbage på banen igen, i hvert fald i Asien?

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.