Netværk de 3 store tendenser
På et tidspunkt, hvor it-budgetter i bedste fald er stagneret, bliver det alligevel sværere og sværere for it-afdelingerne at ignorere de store skift på netværkssiden. Det kan være en kæmpe udfordring at holde trit med det skiftende netværkslandskab og innovationsmiljøet, men selv for de, der er lidt udfordrede på budgetsiden, behøver det ikke at være en uoverkommelig forhindring.
Helt overordnet er der pt. tre store trends på netværksområdet, der former branchen: Convergence, software defined netværk og fordelt eller spredt netværk. Det er ikke ligefrem nogle splinternye områder, men de har nu fået et mere mainstream indtog i form af en mere moden teknologi og en højere placering på virksomheders agendaer.
Convergence
Tidligere foregik arbejdet med it primært i siloer, hvor server-, storage- og netværksadministratorer arbejdede med hvert deres område rimelig uafhængigt af hinanden, og det kunne derfor være unødvendigt besværligt at forsøge at løse en opgave på tværs af siloerne.
Med virtualisering blev lige netop det gjort lettere gennem muligheden for at bryde igennem de traditionelle siloer. Men dette træk har skabt en ny rolle – virtualiseringsadministratoren – som bliver udfordret med en overflod af forskellige teknologier fra et væld af udbydere. Men over de sidste par år har konvergeret infrastruktur (jeg har tidligere skrevet lidt om CI - Converged Infrastructure), vundet frem. En ideel konvergeret infrastruktur er et integreret system, der er holistisk administreret fra ét enkelt softwareværktøj, så man slipper for dobbelt-administration.
Software defined networking
Selvom teknologien stadig er temmelig ung, så er software defined networking (SDN), spået til at revolutionere netværksinfrastrukturen på samme måde som virtualisering har gjort det på servermarkedet. Det traditionelle netværk har været for ufleksibelt til, at it-medarbejderne har haft kontrol med dataflowet på tværs af netværket. Med SDN får it-administratorer én styreenhed, hvorfra de kan hente og forme dataflows, uden at behøve manuelt at konfigurere individuelle stykker hardware. Med kontrollen over et helt netværk af switches får de en mere pragmatisk tilgang til netværk management, og de sparer arbejdstimer ved ikke at skulle lave manuel routing, samtidig med at de får bedre muligheder for at svare hurtigt på virksomhedskrav.
SDN er som sagt temmelig nyt som koncept, men fordelene er allerede meget omtalte – netværksadministratorer forudser en betydelig nedsat afhængighed af dyre proprietære netværkswitches og routers, da SDN kan konfigureres med billigere hardware. De største fordele kommer dog med den øgede fleksibilitet i administrationen –
Fra traditionelt til spredt arkitektur
Den hastige udvikling har gjort det traditionelle, monolitiske netværk uegnet til de moderne virksomhedskrav. For det første er medarbejderne blevet utrolig mobile, og for det andet har virtualisering og cloud computing resulteret i et meget højere server-til-server dataflow end tidligere. Slutteligt har virksomheder en meget større mængde data at håndtere og opbevare.
Monolistiske netværk er simpelthen ikke skabt til at håndtere denne nye type af spredt, ”horisontal” datatraffik. Men det er dyrt og omstændeligt at opskalere de traditionelle netværk, da virksomheder ofte er låst fast til deres switch-leverandør.
Alternative spredte tilgange, som er lettere skalerbare, begynder nu at dukke op på markedet. Sammenlignet med det traditionelle design kan den spredte kernearkitektur skaleres gennem billigere Ethernet-switches, mens arkitekturen forbedrer driftssikkerheden ved at eliminere fejlmargenen ved et enkelt netværk, samt ved at give bedre ydelse til datatraffik-flow – lige gyldigt hvorfra og hvortil.
Den åbne tilgang er nøglen til succes
Den hastige forandring og innovation på netværksområdet er utrolig spændende, og det skaber nogle nye områder for transformation. Slutbrugere har alt for længe været låst fast til teknologier, og det har kvalt innovationen. Opblomstringen af henholdsvis åbne standarder, frameworks og arkitektur samt en voksende erkendelse af, at proprietære modeller ikke har kundernes interesse for øje, skaber vejen for nye løsninger på både gamle og nye udfordringer.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.