Nets: Når succes får monopolet til at vise tænder

Da jeg var knægt for en tyve års tid siden troede jeg at PBS levede af at de havde folks penge til rådighed i en uge mellem at de trak pengene fra folks konti og og betalte dem til modtageren. Ligesom Amazon startede med at leve af at have sælgernes penge i ~to måneder.

"opkræver via betalingskort som Dankort" Sagsøger man så hele bestyrelsen, når kassereren lige hæver 5000,- pr. medlem, inden han render med kassen ?

Jeg tror mit firmas historie med Nets / Teller alligevel slår ovenstående:

Vi oplevede det samme som kviknet, at vores omsætning gjorde, at vi pludselig skulle risikovurderes.

Nets krævede at vi lavede en pantsætningserklæringen på 1,2 mio. i vores bank, således at der altid stod 1,2 mio kr. til Nets, hvis de fik behov for det. - Dette krav skulle opfyldes øjeblikkeligt ! hvilket vi gjorde af nød.

Vi undersøgte markedet og skiftede til swedbank som INTET pantsætningskrav havde.

Farvel NETS / Teller !

Men butikker kan ikke kræve gebyr for at modtage kontanter. Hvilket er rimeligt nok, da der ikke er tale om et gebyr, butikken opkræves af en betalingsformidler, sådan som tilfældet er med kreditkort og MobilePay.

Byttepenge er ikke gratis. Der er faktisk en del omkostninger forbundet med at få mønter og sedler fra en bank eller et sikkerhedsfirma. Enten skal den ansatte gå ned i banken med et stort pengebeløb (farligt + løn) eller også skal et sikkerhedsfirma som Loomis komme forbi (mindre farligt, gebyr). Uanset hvad er der omkostninger forbundet med det.

Der findes systemer til håndtering af klubber og frivillige foreninger som opkræver via betalingskort som Dankort.

Denne her bruger min forening og der er OK for på den måde slipper man for en del kontanter, medlemsopkrævning med tilhørende administration mv.

Og som du sikkert allerede ved, så er Nets ikke gratis!

http://www.mentoclub.com

Når det er sagt, så er vores forretningskoncept i øvrigt ikke velegnet til hvidvask - som du selv skriver det, er der tale om mange små beløb fra rigtig mange mennesker, og der er paper trail på alt. Vi modtager ingen kontanter, og vi har ingen udenlandske datter- eller moderselskaber.

Oven i købet havde de slettet alle betalingsaftaler, så vi måtte starte helt for fra. Det betød, at vi ikke kunne modtage kontingenter i over et halvt år, og at vi tabte en del medlemmer: Efter adskillige rykkere fik jeg efter 2-3 måneder at vide at nu var ansøgningen behandlet, men at det vil tage yderligere 6-8 uger inden den var lagt ind i deres system. Det lykkedes så efter yderligere 3 måneder!

I samme periode skiftede de loginsystem fra en chipkortløsning til Medarbejder NemId, men det var først når man prøvede at logge ind med sit nye papkort at man fik at vide at der kun kunne bruges NemId med nøglefil. :-(

Fysiske butikker kan faktisk godt nægte at modtage kontanter (<a href="http://www.b.dk/nationalt/og-har-du-penge-saa-maa-du-gaa">http://www.b…;), foreløbig i en forsøgsperiode.

Den var jeg ikke klar over.

Endvidere kan en butik godt nægte at modtage store sedler, hvis de skilter med dette forbehold, og de kan nægte at tage imod et stort antal mønter (over 25 af hver slags mønt).

Det kunne man også for 15 år siden da jeg arbejdede et stykke tid ved kannsen i A-Z, så den del er slet ikke ny.

Specielt modtagelse af store sedler ved lille indkøb er jo altid tricky, da der jo ingen garanti er at der er nok byttepenge i kassen.

/Henning

Problemet er lige så meget at du ikke må tage penge for at folk betaler kontant. Ja jeg ved godt det lyder ulogisk at det skulle koste penge at betale kontant, men det koster rent faktisk en hel del at holde styr på kontanterne.
Når betalingsudbyderne også koster noget, slipper du samtidig for at skulle rode med afstemning af kassen, for at have et pengeskab stående, for at skulle i døgnboxen med dagens omsæning og så videre.

Ja, kontanter kan være en omkostning at håndtere. I f.eks. Netto har de mindsket besværet ved at have en maskine, der tæller mønter og sedler, og automatisk giver tilbage. Endvidere opbevarer maskinen kontanterne utilgængeligt for ekspedienten, så røveri forhindres. Maskinen er ikke gratis, men for butikker med stort volumen kan det betale sig, fordi ekspeditionstiden mindskes til ca. den samme som for kortbetaling -- udover sikkerhedsgevinsten. For mindre butikker er der i reglen tid til at håndtere kontanter, fordi der sjældent er kø. Når ekspedienten alligevel står der, koster det ikke ekstra at bruge tiden på at håndtere kontanter frem for at trille tommelfingre. Det løser ikke sikkerhedsproblemet, men hvis kontantbeholdningen reduceres (se herunder), er tabet ikke større end hvis en røver stjæler varer i butikken.

Men desværre må fysiske butikker ikke nægte at modtage kontanter i Danmark. Ja jeg ved godt kontankter er rigtigt gode i privacy-øjemed, men de er et sikkerhedsproblem set for kassemedarbejderen på takstationen etc.

Fysiske butikker kan faktisk godt nægte at modtage kontanter (http://www.b.dk/nationalt/og-har-du-penge-saa-maa-du-gaa), foreløbig i en forsøgsperiode. Endvidere kan en butik godt nægte at modtage store sedler, hvis de skilter med dette forbehold, og de kan nægte at tage imod et stort antal mønter (over 25 af hver slags mønt).

Og ifølge hvidvaskningsloven må fysiske butikker faktisk ikke modtage kontantbeløb over 50.000kr.

Men butikker kan ikke kræve gebyr for at modtage kontanter. Hvilket er rimeligt nok, da der ikke er tale om et gebyr, butikken opkræves af en betalingsformidler, sådan som tilfældet er med kreditkort og MobilePay.

Ja okay så!. Nu var det så også blot en skør tanke.

Jeg gætter på at i kvik net betaler til et eller andet gebyr til nets, så jeg tænkte at det i burde gøre er at sende en email til nets hvor i skriver at i har lukket for betaling til nets indtil nets svarer på jeres spørgsmål.

Og her har vi problemet med samtlige institutioner, der har med penge at gøre: De føler, de per definition har førsteret til ens penge. Ligesom banken trækker renter og gebyrer direkte på din konto, trækker Nets deres gebyrer ud af vores omsætning, før de udbetaler den til os.

Så selv om jeg synes godt om din ide, kan det desværre ikke lade sig gøre i praksis. Men til gengæld flytter vi 96 % af vores omsætning væk fra Nets, og mon ikke, det ender med at blive en meget bedre løsning, når det kommer til stykket.

Desuden er "det frie marked" en perverteret ideologi der er designet til at give mennesker et håb om frihed og en bedre fremtid. Og hvis man ikke kan klare sig på "det frie marked" så er det jo ens egen skyld, fordi man ikke ville/kunne det nok. Det er lidt lige som "Den Amerikanske Drøm".

Ja, det er et ideal, som vi bør stræbe efter, selv om vi aldrig opnår det. Hvad var vi mennesker uden håb og drømme?

"det frie marked" er i virkeligheden resterne fra magtelitens bord, det er alt det crap der er for småt, besværligt og ikke kan betale sig at rode med. Og hvis nogen alligevel vover pelsen, så har de bare at betale ved kasse #1 under påskud af at det er for fællesskabets bedste.

Ligesom aktiemarkedet er der, hvor private småsparere bliver rullet for deres pensionspenge af professionelle børshajer. De rigtige handler foregår langt fra offentlighedens åsyn.

Gordon, selv om du har ret, betyder det ikke, at jeg vil acceptere, at det fortsat skal være sådan - og heldigvis er der mange derude, som ønsker en bedre verden.

Det frie marked er et ideal, det er værd at stræbe efter.

Ikke et marked, der er fuldstændig blottet for regulering, for et sådant marked vil per defintion medføre dannelse af monopoler (se: Matthæuseffekten). Men derimod et marked, hvor staten har lige præcis nok indflydelse til at sikre, at monopolerne ikke får lov at slå rod, når de opstår, uden at staten samtidig kvæler innovation og virkelyst.

Findes et sådant marked i dag? Nej. Er vi tættere på, end vi nogensinde har været før? Ja, bestemt, selv om der er et godt stykke vej endnu.

Det går den rigtige vej - og jeg vil gerne være med til give udviklingen et skub i den retning.

Jeg gætter på at i kvik net betaler til et eller andet gebyr til nets, så jeg tænkte at det i burde gøre er at sende en email til nets hvor i skriver at i har lukket for betaling til nets indtil nets svarer på jeres spørgsmål.

Lignende gælder kreditkort: Butikker betaler formuer til kreditkortselskaber for at modtage penge, der er betalt med kort

Med et normalt kreditkort er det et trivielt problem, ingen penge er overført så man nægter blot at betale de mistænkelige transaktioner. Derefter vil kortudstederen bede sælgeren om at verificere at kunden rent faktisk har autoriseret betalingen. Det kan de selvfølgeligt ikke, så butikken hænger på regningen.

Til Gengæld, så tør man købe noget af folk i udlandet og sådan.

Kredit-grænsen på et Svensk pseudo-kredit kort er i øvrigt også en "best effort" affære, det vil sige at kortholders reelle risiko ikke nødvendigvis er begrænset til det som står i aftalen.

Jeg tror, at mange virksomheder er tilbageholdende med at offentliggøre historier som denne af frygt for at blive associeret med konkurs og risiko.

Det har du nok helt ret i, og jeg har 100% respekt for at du tør gøre det alligevel.

Det er da også en parameter, jeg selv har overvejet, men jeg er kommet til det resultat, at det er vigtigt, historien kommer frem, især når vi jo er i en situation, hvor det går rigtig godt.

Og som du selv skriver: Hvad hvis du havde været offline på sommeferie? Hvor mange firmaer kan tåle at få forsinkent 1 måneds indbetalinger i en måned? ' Hvis der var den mindste risiko ved transaktioenerne, ville det da for alvor være problematisk i den situation.

/Henning

Der er ingen, der bliver overrasket over, at man betaler forskelligt i en butik, hvis man vil have det leveret med Post Danmark, DHL, cykelbud eller lignende. Så hvorfor skulle det være anderledes med betalingsformen?

Når vi snakker onlinehandel er der heller ikke noget problem i at differentiere prisen for betaling.

Problemet er lige så meget at du ikke må tage penge for at folk betaler kontant. Ja jeg ved godt det lyder ulogisk at det skulle koste penge at betale kontant, men det koster rent faktisk en hel del at holde styr på kontanterne. Når betalingsudbyderne også koster noget, slipper du samtidig for at skulle rode med afstemning af kassen, for at have et pengeskab stående, for at skulle i døgnboxen med dagens omsæning og så videre.

Men desværre må fysiske butikker ikke nægte at modtage kontanter i Danmark. Ja jeg ved godt kontankter er rigtigt gode i privacy-øjemed, men de er et sikkerhedsproblem set for kassemedarbejderen på takstationen etc.

/Henning

Yoel,

Det ligger i enhver virksomheds DNA, at den skal forsøge at opnå monopol på sin forretning - det er drivkraften bag det frie marked.

Ja, det er da klart at alle gerne vil have et monopol, også mig, men det er ikke drivkraften bag "det frie marked", det er måske drivkraften bag ønsket om at komme ud af "det frie marked" og ind i monopol varmen.

Desuden er "det frie marked" en perverteret ideologi der er designet til at give mennesker et håb om frihed og en bedre fremtid. Og hvis man ikke kan klare sig på "det frie marked" så er det jo ens egen skyld, fordi man ikke ville/kunne det nok. Det er lidt lige som "Den Amerikanske Drøm".

"det frie marked" er i virkeligheden resterne fra magtelitens bord, det er alt det crap der er for småt, besværligt og ikke kan betale sig at rode med. Og hvis nogen alligevel vover pelsen, så har de bare at betale ved kasse #1 under påskud af at det er for fællesskabets bedste.

Dertil kommer evt. Gangstermetoder når deres ry og forretning og monopol bliver truet. Gangstere hader at noget retter lyset mod dem.

Enig, men der er jo ingen med deres fulde fem, som ikke vil vælte den omkostning over på kunden, alt hvad de kan, når den er så massiv.

Lige gyldigt hvad et firma siger, er der kun slut-kunden til at betale gebyret.

Når du betaler med MobilePay i en forretning, skal forretningen betale 1% i gebyr. For at få lov til at modtage betaliger med MobilePay, har forretningen bare lovet ikke at hælde gebyret over på den handlende, men det gør jo bare at når jeg som den næste i køen betaler med kontanter, er med til at betale gebyret. Helt ligesom at MobilePay-kunden er med til at betale for at forretningen skal have et vist sikkerhedniveau, og der skal bruges tid til at gøre kassen op.

Men både MP-gebyret, sikkerheds-døren og pengeskabet er der kun mig som kunde til at betale. Don't telle me at der er nogen som betaler det af egen lomme - i sidste ende ;-)

(men de har nok fået noget mængderabat)

Det får de nok lidt svært ved at gøre al den stund at transaktionerne er små beløb indenfor landets grænser og det er muligt, direkte at identificere afsender og modtager.

Jeg skal understrege, at det på intet tidspunkt har handlet om hvidvaskningsregler. Nets kunne sagtens have spillet den bold, men de har indrømmet, at det udelukkende handler om risikoafdækning for deres vedkommende.

Når det er sagt, så er vores forretningskoncept i øvrigt ikke velegnet til hvidvask - som du selv skriver det, er der tale om mange små beløb fra rigtig mange mennesker, og der er paper trail på alt. Vi modtager ingen kontanter, og vi har ingen udenlandske datter- eller moderselskaber.

Løsningen for Kviknet er, at arbejde på blive et monopol selv.

Det ligger i enhver virksomheds DNA, at den skal forsøge at opnå monopol på sin forretning - det er drivkraften bag det frie marked.

Til gengæld ligger det også i myndighedernes og lovgivernes DNA, at de skal tøjle virksomhederne og sikre, at markedet forbliver frit, så ingen privat virksomhed alene opnår et monopol. Og her har politikerne de sidste mange år fejlet stort.

Som virksomhedsejer er jeg naturligvis interesseret i at pleje min virksomheds interesser, men som privatperson foretrækker jeg at leve i et samfund, hvor der ikke er private monopoler, der hæmmer udviklingen og opkræver uofficielle skatter - og det er nu engang det, der tæller højest i sidste ende.

Der står jo netop i hvidvaskningsloven, at 'man' ved pludselige ændringer i omsætning skal kontakte sin 'kunde' og udbede sig en forklaring.

I samme lov står der også at man skal gemme dokumenter og registreringer på mistænkelige transaktioner i mindst 5 år. Så hvis Nets stopper transaktioner under henvisning til mistanke om hvidvask, skal de kunne dokumentere mistanken. Det får de nok lidt svært ved at gøre al den stund at transaktionerne er små beløb indenfor landets grænser og det er muligt, direkte at identificere afsender og modtager.

https://www.finanstilsynet.dk/da/Lovgivning/Lovsamling/Andretilsynslove/Hvidvask/Bekendtgrelse%20af%20lov%20om%20forebyggende%20foranstaltninger%20mod%20hvidvask%20af%20udbytte%20og%20finansiering%20af%20terrorisme

Hvidvaskning? Poppycock.

Så det eneste Yoel skal gøre, er at spille lidt mere golf med Prins Henrik, Christian Kjær, Asger Aamund og en håndfuld ambitiøse politikere.

Du har ret, men du tager samtidig fejl. Asger Aamund er ikke en del af eliten - det blev kortlagt i bogen "Magteliten", der udkom for et par år siden - se http://www.magtelite.dk/. Hvis man skal tage forskernes konklusion seriøst, opfatter magteliten Asger Aamund som en ballademager, nok primært fordi han sjældent har undladt at ytre sin kritik af det etablerede politiske system. Et ægte medlem af eliten ved, at man skal holde lav profil og passe på ikke at træde de andre medlemmer over tæerne.

Så det eneste Yoel skal gøre, er at spille lidt mere golf med Prins Henrik, Christian Kjær, Asger Aamund og en håndfuld ambitiøse politikere.

Hvis bare det var det der skulle til ;-)

Løsningen for Kviknet er, at arbejde på blive et monolpol selv.

Så det eneste Yoel skal gøre, er at spille lidt mere golf med Prins Henrik, Christian Kjær, Asger Aamund og en håndfuld ambitiøse politikere.

Jeg ved ikke lige, om prisen på BS er steget voldsomt, og at det så er årsagen til "viderefaktureringen", eller om det simpelthen er fordi virksomhederne har set en mulighed for ekstra indtægt.

Det er netop hvad den er. En alm. betaling (pengene bliver trukket på kundens konto d.1. i måneden) koster over kr. 12,- incl. moms. Hvis kunden laver en almindelig konto til konto overførsel, så koster det kunden typisk kr. 1,- i deres egen bank.

Jeg kunne forstå, hvis NETS stadig udsendte PBS betalingsoversigt pr. brev med Post DK. Det kunne jo forklare en del af stigningen. Men vi snakker altså om at alt er 100% digitalt. Skal det virkeligt koste over kr. 12,- incl. moms ? Jeg har endda >meget< svært ved at se at det kan være andet end monopol der gør det. Men hvis der er nogen der kan overbevise mig om noget andet, så værsgo! Tror bare det bliver gevaldigt op af bakke, især når andre elektroniske overførsler bare er så meget billigere....

Hvorfor giver man ikke PBS betalingsservice markedet frit ? Hvad er bevæggrunden for at det skal være monopol ? Det må i min optik være et spørgsmål om at ændre loven, så den stadig beskytter forbrugeren, om det er firma X, Y eller Z der håndterer betalingen....

Har du overvejet at klage til konkurrencestyrelsen og finanstilsynet over Nets misbrug af markedsmagt ?</p>
<p>Indtil nogen sender dem en klage ringer vækkeuret ikke...

Det er en glimrende ide. Vi er før kommet igennem med en klage over Fullrate, så det kan af og til lade sig gøre.

Jf. Børsens artikel og denne tråd er der andre virksomheder, som bliver udsat for det samme, og Nets indrømmer jo også, at det er helt normal praksis.

Hvis der er nogen derude, som har oplevet det samme, og som vil deltage i en klage til ERST og Finanstilsynet, kan I kontakte mig offline.

Har du overvejet at klage til konkurrencestyrelsen og finanstilsynet over Nets misbrug af markedsmagt ?

Indtil nogen sender dem en klage ringer vækkeuret ikke...

Ikke at jeg har nogen speciel sympati for Nets, men er grunden til deres nidkærhed ikke at man fra politisk side har sat (semi)private virksomheder til at agere politi på områder som f.eks. hvidvaskning af penge ?</p>
<p>Der står jo netop i hvidvaskningsloven, at 'man' ved pludselige ændringer i omsætning skal kontakte sin 'kunde' og udbede sig en forklaring.

Jeg forstår tanken, men denne sag har intet med hvidvaskningslovgivningen at gøre. Der er heller ikke tale om pludselige ændringer i vores omsætning, da vores vækst har været høj siden vi startede.

Det handler udelukkende om at Nets er vant til at kunne gøre, hvad der passer dem, og derfor har en kultur, der gør at de finder det rimeligt at tage kvælertag på deres kunder. Deres risk-medarbejder indrømmede blankt, at det kun handlede om at lette hans eget arbejde, og at han faktisk var ligeglad med den kommercielle del af det - dvs. det at behandle kunderne pænt, så de bliver ved med at være kunder. Det var ikke en del af risk-afdelingens jobbeskrivelse, og derfor ikke noget han bekymrede sig om.

Omvendt kan man jo argumentere for at det koster nu engang noget at drive en forretning, og så må man indregne omkostninger i sin generelle profit - og ud fra det vælge om man vil betale en sats for at slippe for besværet med kontanter.</p>
<p>Ellers ender vi jo med at regningen ser sådan her ud (lidt ala en flybillet):

Nu overdriver du. Det er kun den del af regningen, som betaleren er herre over (f.eks. betalings- og leveringsmetode), hvor prisen skal stå eksplicit. Alle de omkostninger, som kunden betaler uanset egne valg, behøver ikke udspecificeres.

Der er ingen, der bliver overrasket over, at man betaler forskelligt i en butik, hvis man vil have det leveret med Post Danmark, DHL, cykelbud eller lignende. Så hvorfor skulle det være anderledes med betalingsformen?

Lignende gælder kreditkort: Butikker betaler formuer til kreditkortselskaber for at modtage penge, der er betalt med kort. Igen er der ikke incitament til at finde andre betalingsformer, specielt fordi kreditkortselskaberne tilbyder ekstra goder (som i den sidste ende betales af butikkerne, og dermed alle andre kunder).</p>
<p>Så jeg så gerne, at det var en pligt for butikker og andre modtagere at penge at lægge HELE deres del af gebyret oveni regningen, hverken mere eller mindre. Hvis betalingsformidleren pålægger kunden et gebyr udenom butikken, skal butikken selvfølgelig ikke indblandes.</p>
<p>Når gebyret står på eksplicit regningen, kan kunderne se de reelle priser og vælge mellem forskellige betalingsformidlere på et informeret grundlag, og samfundet slipper for, at andre kunder reelt skal financiere de gebyrer, som kreditkortbetalere og PBS-betalere pålægger butikker.

Ellers ender vi jo med at regningen ser sådan her ud (lidt ala en flybillet):

Varepris: 10 kr. Lageromkostning: 2 kr. Varmeomkostning: 2 kr. Lagerpersonaleløn: 2 kr. Kassemedarbejderløn: 2 kr. Direktionstillæg: 4 kr. Håndteringsgebyr: 1 kr. Betalingsgebyr: 1 kr. Brillegodtgørelse: 2 kr.

Samlet pris: 26 kr.

Tjah, betaling via Betalingsservice har generelt været gratis for slutkunden i rigtig mange år. Det er først her de sidste par år jeg har set leverandørerne vælte omkostningen over på kunden i stor stil.</p>
<p>Jeg ved ikke lige, om prisen på BS er steget voldsomt, og at det så er årsagen til "viderefaktureringen", eller om det simpelthen er fordi virksomhederne har set en mulighed for ekstra indtægt.

Prisen for en transaktion i Holland og Tyskland ligger på ca. 60 øre (uagtet hvem udgiften så tørres af på), hvorimod prisen hos Nets for det samme ligger mellem 5 og 10 kr, afhængig af antallet af varelinjer mv.

Så jo, prisen for betalings"service" er helt ude i hampen!

Et af problemerne med de dyre PBS gebyrer er, at de i mange tilfælde er usynlige for slutkunden -- modtageren sluger prisen selv. Det betyder, at slutkunden ikke har incitament til at vælge andre betalingsformer.

Lignende gælder kreditkort: Butikker betaler formuer til kreditkortselskaber for at modtage penge, der er betalt med kort. Igen er der ikke incitament til at finde andre betalingsformer, specielt fordi kreditkortselskaberne tilbyder ekstra goder (som i den sidste ende betales af butikkerne, og dermed alle andre kunder).

Så jeg så gerne, at det var en pligt for butikker og andre modtagere at penge at lægge HELE deres del af gebyret oveni regningen, hverken mere eller mindre. Hvis betalingsformidleren pålægger kunden et gebyr udenom butikken, skal butikken selvfølgelig ikke indblandes.

Når gebyret står på eksplicit regningen, kan kunderne se de reelle priser og vælge mellem forskellige betalingsformidlere på et informeret grundlag, og samfundet slipper for, at andre kunder reelt skal financiere de gebyrer, som kreditkortbetalere og PBS-betalere pålægger butikker.

Ikke at jeg har nogen speciel sympati for Nets, men er grunden til deres nidkærhed ikke at man fra politisk side har sat (semi)private virksomheder til at agere politi på områder som f.eks. hvidvaskning af penge ?

Der står jo netop i hvidvaskningsloven, at 'man' ved pludselige ændringer i omsætning skal kontakte sin 'kunde' og udbede sig en forklaring.

// Jesper

Enig, men der er jo ingen med deres fulde fem, som ikke vil vælte den omkostning over på kunden, alt hvad de kan, når den er så massiv.

Tjah, betaling via Betalingsservice har generelt været gratis for slutkunden i rigtig mange år. Det er først her de sidste par år jeg har set leverandørerne vælte omkostningen over på kunden i stor stil.

Jeg ved ikke lige, om prisen på BS er steget voldsomt, og at det så er årsagen til "viderefaktureringen", eller om det simpelthen er fordi virksomhederne har set en mulighed for ekstra indtægt.

Nu kan man diskutere hvem der er kunden hos PBS, men det er sådan at det er opkræveren som i første færd betaler for transaktionen

Enig, men der er jo ingen med deres fulde fem, som ikke vil vælte den omkostning over på kunden, alt hvad de kan, når den er så massiv. Hvis den var lav, ville det sikkert blive brugt som konkurrenceparameter, ligesom der er nogen der tilbyder gratis fragt....

Desværre så har NETS jo nok siddet og benhårdt kalkuleret med hvor meget de kan skrue prisen op, før der er nok der vælger at klare det på anden måde...

Som kunde betaler man kassen, men ikke nok med det, så skal opkræveren også betale for at bruge PBS....

Så vidt jeg er orienteret så koster automatiske betalinger omkring 60 øre i Holland og Tyskland, altså ca. 1/14 del af hvad det koster i Danmark.

Som kunde betaler man kassen, men ikke nok med det, så skal opkræveren også betale for at bruge PBS....

Det er da også en parameter, jeg selv har overvejet, men jeg er kommet til det resultat, at det er vigtigt, historien kommer frem, især når vi jo er i en situation, hvor det går rigtig godt.

Det er jo sådan en historie, hvis man ikke hørte den fra hestens egen mule, vil man simpelthen ikke tro den. Og a propos heste, så var det da heldigt, at der ikke var nogen hestehoveder i fodenden af sengen. Meget heldigt.

Det er ikke nogen ny taktik.</p>
<p>To af mine kunder var udsat for noget tilsvarende omkring 2005 +/- et par år.</p>
<p>Dengang var der desværre ikke så mange alternative betalingsmuligheder som der heldigvis er nu.

Jeg tror, at mange virksomheder er tilbageholdende med at offentliggøre historier som denne af frygt for at blive associeret med konkurs og risiko.

Det er da også en parameter, jeg selv har overvejet, men jeg er kommet til det resultat, at det er vigtigt, historien kommer frem, især når vi jo er i en situation, hvor det går rigtig godt.

Sunshine is the best disinfectant.

Hvis de reagerer på den måde når der kommer mange penge i gennem systemet, så tør jeg da ikke tænke på hvad de gør, den dag de opdager at der kun kommer Dankort omsætningen. Et fald på (vel ca) 96 % fra den ene dag til den anden. De vil vel tro at du er gået konkurs? Du sælger jo intet!

Ja, det er da en reel risiko - selv om det lyder bizart. Men 4 % af omsætningen er i det mindste en størrelse, som ikke truer forretningen.

det samme er jo problemet med PBS, som også er ejet/kontrolleret af Nets.
Her har de monopol og de tager "KASSEN" for en automatisk elektronisk betaling.
Noget der burde koste 1/100. Det er kun fordi de kan, at PBS priserne er så ekstremt sindsygt høje, den var aldrig gået, hvis der var konkurrence på området...

Og betalingsformidlerne i Tyskland og Holland gør det nok næppe for folks blå/brune/grønne/grå øjnes skyld.

Hvis de reagerer på den måde når der kommer mange penge i gennem systemet, så tør jeg da ikke tænke på hvad de gør, den dag de opdager at der kun kommer Dankort omsætningen. Et fald på (vel ca) 96 % fra den ene dag til den anden. De vil vel tro at du er gået konkurs? Du sælger jo intet!

Yoel, det samme er jo problemet med PBS, som også er ejet/kontrolleret af Nets. Her har de monopol og de tager "KASSEN" for en automatisk elektronisk betaling. Noget der burde koste 1/100. Det er kun fordi de kan, at PBS priserne er så ekstremt sindsygt høje, den var aldrig gået, hvis der var konkurrence på området...

Det er ikke nogen ny taktik.

To af mine kunder var udsat for noget tilsvarende omkring 2005 +/- et par år.

Dengang var der desværre ikke så mange alternative betalingsmuligheder som der heldigvis er nu.

/Henning