Mange af os har været ude at rejse de seneste par uger og nydt ferien under udenlandske himmelstrøg. For nogen er det en del af fornøjelsen at holde ferie uden de sædvanlige forstyrrelser i form af internetadgang, men jeg tilhører bestemt kategorien af folk, som har det bedst med at kunne komme online nårsomhelst og hvorsomhelst. Især da jeg ikke nåede at lave det helt store research på seværdigheder i Amsterdam og omegn, inden vi tog afsted...
Det første sted vi overnattede kunne man lejlighedsvis i en heldig vinkel fange et signal fra værtens hotspot på de medbragte iPads og Nokia-mobil, mens min iPhone 5 notorisk nægtede at anerkende eksistensen af noget WiFi-netværk i nærheden.
Jeg syntes dog, at jeg var grundigt forberedt ved også at have medbragt et spritnyt Globalgig-hotspot, jeg netop havde aktiveret inden afrejsen. Globalgig er et forudbetalt dataabonnement, der virker i Europa, USA og en hel del andre steder i verden, og hvor jeg for 21 engelske pund om måneden har mulighed for at bruge 1GB data / mdr et vilkårligt sted i verden. Det er ikke helt tosset sammenlignet med, at min normale telefonabonnement forlanger 4,19 kroner / MB i Europa - og det er endda først kommet “ned” på det niveau siden der kom nye EU-regler. Sidst, jeg var i USA fik jeg var samme teleselskab en SMS om, at det ville koste mig horrible 75 kroner / MB, hvis jeg formastede mig til at bruge dataforbindelsen. Av!
Nå, men de første par dage på ferien havde jeg ikke held til at få dataforbindelse via Globalgig. Jeg modtog en mail om, at de var ved at aktivere mit abonnement, vente vente... Adskillige dage senere skrev jeg til kundeservice, og efter et par mails frem og tilbage samt forskellige reset-håndgreb kom det til sidst til at virke. Inden da havde jeg dog måttet slippe 25 euro for fire dages netadgang i det lokale ferieparadis, men rart var det til sidst at få valuta for pengene hos Globalgig.
Men altså, 1 GB får hurtigt ben at gå på. Allerede efter få dages uskyldig netsurf og lidt Google Maps-opslag fik jeg en mail om, at jeg havde brugt halvdelen af min kvote. Helt uden at have forsøgt at streame tv-udsendelser eller andet, der virkelig koster data. Ak ja, træerne vokser ikke ind i himlen. Og det er lidt ufleksibelt med det forudbetalte one-size-may-fit-you abonnement, men så længe teleudbyderne tilsyneladende ikke ser roamingomkostninger som en konkurrenceparameter, så er det et ganske godt alternativ - i særdeleshed når man rejser udenfor EU.
Hvad gør du på rejsen?
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
Flutter finjusterer ydelsen
Mobil7. september 2022Android 13 er på gaden med mere privatliv og sikkerhed
Android18. august 2022- Sponseret indhold
V2 Briefing | GENERATIV AI: Sådan bruger du det professionelt
Kunstig Intelligens22. marts
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Og så for at komme eventuelt tåbelige kommentarer i forkøbet, så er mit italienske mildt sagt beskedent, så en hjemmeside der udelukkende er på italiensk, eller en hjemmeside der omtaler salg af abonnementer hvor det eneste der fokuseres på er udlandstakster, er tindrende irrelevante når behovet går på data, men det er sikkert lidt for svært at forstå for en professionel troll.
Jeg havde samme udfordring, jeg kan >intet< italiensk udover "La bella luna".... Jeg medbragte iPad, Android mobil og bærbar, samt USB stick og 3G WIFI router. Så var de godt klar over hvad jeg ville. Og på pakkerne stod der 500 Mb, 1 Gb, 10 Gb og "Mese" som åbenbart er måned.... Så det gik faktisk meget smerte frit, selvom de sikker synes at jeg var en klyde i butikken.... Jeg endte med at give ca. 20€ for 10 Gb. Sammen med WIFI på hotellerne så var det fint...
er et uland , prepaid 10euro for 500mb er ok , men kan så kun fyldes via fransk kort så man ender bare med en stak sim kort istedet for.
Jeg er storforbruger af Internet når jeg er ude at rejse. Dels fordi jeg skal have adgang til at servicere systemer, men også fordi jeg ikke gider planlægge hjemmefra, hvad man skal se og ikke se. Bruger også navigation på min Android mobil og med iPad osv. skal der være net til det hele.
Så jeg har en gammel 3G router, som kan strømfødes med USB kabel. Det betyder at jeg kan tilslutte den i cigartænderen og så spiller det bare. Første stop sydpå er altid i Flensburg. Ind til T-Mobile og købe et SIM kort. Der er rimelig 3G dækning i Tyskland ned gennem autobahn. Springer Schweiz/Østrig over og køber SIM i Italien. Sidste år var det hos Wind. Fin pakke med masser af data til ingen penge. Når der er WIFI lokalt benytter jeg primært det. 3G dækning ifht. Danmark er generelt ringere syd for grænsen.
Generelt når jeg rejser ude i verden, så har 3G SIM kort ikke været noget problem. Har været i Brasilien, USA, Hong Kong, Thailand osv. I Shanghai (Kina) har de WIFI overalt, der kan man købe adgang i lokale kiosker. SIM kan man ikke købe som turist. Faktisk er jeg overrasket over hvor billigt det er. Giver typisk omkring kr. 150,- for data med 10 Gb for en måneds adgang.
Det er nu fedt at have Internet adgang på sin mobil, når man er på sightseeing. Opdager altid noget man skal prøve/se/opleve, som jeg ikke ville have gjort, hvis det ikke var for Internet...
Er du overhovedet i stand til at føre en normal samtale?
Kære Jan
Det er jeg bestemt - men der er vist nogle der er så hjælpeløse at de ikke kan lave en simpel søgning på nettet for at finde ud af hvordan man får et lokalt SIM kort.
Der er to måder at angribe en udfordring på - den ene er ved at gøre den mere kompleks end nødvendigt og så efterfølgende bebrejde andre at man ikke kan finde ud af tingene.
Den anden måde er at lave en simpels søgning og så vil man erfare at der er temmelig mange mennesker som ikke blot har fundet en løsning men de deler den også med andre så de kan få glæde af den.
Tråden gik ikke i fisk, der er faktisk kommet en del konstruktive løsninger som man kan vælge at bruge alternativt så kan man give op og føle at telefanterne kæmper mod en.
Hilsen
John Strand
Det er jeg bestemt - men der er vist nogle der er så hjælpeløse at de ikke kan lave en simpel søgning på nettet for at finde ud af hvordan man får et lokalt SIM kort.
Nåh, ligesom du er hjælpeløs ud i at drive forretning ? Underskud på underskud....
Du forstår >aldrig< hvorfor folk er efter dig, for du kaster jo ikke med sten selvom du bor i et drivhus....
Suk, John fortsætter med at være 4 år.....
Der er så mange MVNO´ere i langt de fleste lande i Europa og der er så hård konkurrence på datapriser at man nemt kan finde billige pakker der gælder en dag, en uge eller længere tid.
De rigtig dovne glemmer at undersøge hvilke tilbud deres operatører har (det er dem Johnny skriver om) og de lidt mindre dovne glemmer at undersøge hvilke muligheder der er lokalt - i langt de fleste lande er er et hav af muligheder som man nemt kan finde information om på nettet.
Der er nogle mennesker de er tungere end telefanterne, det er dem der ikke sætter sig ind i tingene
Ofte så fungerer det ikke i hoteller, og her plejer jeg at gå i dialog med deres reception og høre dem om ikke de vil slukke/tænde deres router. Jeg antager ikke, at de ved noget om det, men de plejer godt at kunne finde ud af at tage strømmen fra udstyret.
Det hjælper næsten altid.
Jeg tror at deres DHCP scope har for få IP adresser tilgængelige til de gæster der er online i en given periode givet deres leasetid formentlig er for høj til at reserverede IPer frigives så der derfor ikke længere tildeles IPer til nye requests.
Sidder i øjeblikket i Thailand,og benytter et thai prepaid sim kort. DTAC sælger et sim kort til turister for 800 bath. Så har man 3 GB download til fuld 3g hastighed og resten af tiden, har man så kun EDGE. Samtidig har man 115 bath til lokale samtaler. Det hele kan fyldes op igen med en pris på 150 bath for 1 GB fuld download, og samtaler kan også fyldes op igen. Til sammenligning koster det næsten 100 kr. for 1 MB når man dataroamer.
Har brugt Voopii.dk de sidste par gange jeg har været ude og rejse. Men tanker op hvad man vil bruge i enten 100 MB eller 1 GB pakker. Når man tanker 1 GB bliver det billigere, og så surfer man i EU og US til €0,07 (ca. 50 øre) pr MB. Men hvis man har muligheden for at købe lokalt data abb. så er det klart at foretrække.
I udlandet bruger jeg kun WiFi. Så vidt det er muligt, bor jeg kun hvor der er WiFi. Hvis jeg er i bil, bruger jeg mac d, starbucks, cafeer, restauranter og lignende til at småting. Jeg synes at det er for dyrt og besværligt at bruge tele-net.
I EU vil jeg anbefale pre-paid med data, langt den billigste måde - vær dog lige opmærksom på at din telefon ikke skal være sim-låst når du tager afsted på rejsen.
I en AT&T (som vist har den bedste dækning i USA) butik i New York købte jeg et taletidskort for 60$ for 30 dage med data. Det indbefattede:
2 GB (yderligere data kan tilkøbes for 10$ pr. 1 GB, max 2 GB ad gangen) Ubegrænset opkald i USA på AT&T's netværk Ubegrænset sms, MSM og video i USA på AT&T's netværk Ubegrænset sms fra USA til Mexico, Canada og over 100 andre lande inkl. DK
Jeg har efterfølgende købt yderligere 2 GB.
Har fungeret upåklageligt på turen i det østlige USA fra New York og ned over til Florida.
Kan klart anbefales.
Jeg har været med familien på en campingplads i Italien, og har betalt for ubegrænset anvendelse af deres WiFi. Desværre er deres netværk ikke for godt konstrueret, og man kan kun benytte en klient ad gangen (captive portal). Projektet til næste år bliver derfor en wifi-wifi router, evt. kombineret med mobildata wan (via USB, forventer jeg). Det bliver nok en OpenWrt-løsning :-)
Projektet til næste år bliver derfor en wifi-wifi router, evt. kombineret med mobildata wan (via USB, forventer jeg). Det bliver nok en OpenWrt-løsning :-)
Spring over hvor gæret er laves og køb en Dovado Tiny. Så skal du bare selv sørge for et USB modem og et lokalt taletidskort. Opsætningen er en leg og det virker.
... at den etablerede telebranche udfører et rigtig intensivt lobbyarbejde, fordi fortsat høje dataroamingpriser er i alles interesse. Senest advarede den danske telebranche om, at et forslag fra forbrugerkommissær Neelie Kroes om at afskaffe national roaming i EU og erstatte det med en fælles europæisk zone, jo nok vil komme til at koste danske forbrugere dyrt, da vi angiveligt betaler lidt mindre end i andre lande. Forslaget har i øvrigt 100% opbakning i EU-parlamentet, men...
... De statslige teleselskaber blev privatiseret over hals og hoved i de fleste lande for 10-15 år siden, og det har skabt giganter som spanske Telefónica (ejer Vodafone, O2 og Movistar m.fl). Staten er de fleste steder er storaktionær i disse foretagender, så det bliver hurtigt lidt DSB-agtigt, når de nationale regeringer skal forholde sig til kritikken af de nuværende forhold. Fhv. teknologiminister Charlotte Sahl Madsen var eksempelvis ikke til at hugge eller stikke i.
og det har skabt giganter som spanske Telefónica (ejer Vodafone, O2 og Movistar m.fl)
De ejer da ikke Vodafone.
Jeg kan anbefale at installere Onavo Extend på ens smartphone for at spare på dataen. Det virker til både iOS og Android.
Dernæst så undersøg priserne hos dit teleselskab. Flere af selskaberne har rabatpakker eller lidt mere rimelig priser, hvis du bruger en del data. UNDERSØG DET PÅ FORHÅND! Og husk at skifte selskab, hvis priserne er for høje - stem med fødderne.
F.eks. tilbyder Telenor "Tryg surf" 20 Mb data om dagen for 29 kr. - altså 1,45 kroner pr. MB. Telenor har også et tillægsabonnement "Tryg Surf ekstra" hvor man får 100 MB for 79 kr. - altså 0,79 kr. pr. MB. Se nu begynder det at ligne noget.
Flere andre teleselskaber har lignede ordninger.
Men frem for alt så er et lokal Wi-Fi netværk eller et lokal simkort normalt den bedste løsning pga. teleselskabernes ublu roaming priser.
Var en tur i Italien. Fik et prepaid 3 sim kort med 3GB data for €13 (abb. specielt beregnet til Tablets m.m. og kan faktisk stadig bruges i DK til rimelige priser (for at holde liv i sim kortet til næste ferie)). Skulle have været bruge i et Samsung GT-B3800 hotspot, men den blev for varm (batteriet begyndt at bule ud). Så datterens Huawei android mobil blev brugt som hotspot i stedet for. Hjemme igen byttede Telia Samsung'en med et Huawei E5776 hotspot - kanon byt.
Efter at have jagtet rundt i Wind butikker (hvor de slet ikke ville sælge til udlændinge), Vodafone hvor man skulle købe en hel måned med fri tale og sms (som jeg ikke skulle bruge) prøvede jeg også 3.Var en tur i Italien. Fik et prepaid 3 sim kort med 3GB data for €13 (abb. specielt beregnet til Tablets m.m. og kan faktisk stadig bruges i DK til rimelige priser (for at holde liv i sim kortet til næste ferie)
Min ide var bare at proppe simkortet i en ældre smartphone og bruge den som hotspot, men da damen i butikken hørte det afviste hun, og sagde at det kun måtte bruges i en iPad, og jak, jak, jak.
Jeg må indrømme at så gad jeg ikke diskutere mere i den sag, så det blev sporadisk WiFi i stedet.
Men i guder hvor er teleselskaberne dog bagstræberiske, og i den grad i gang med til at grave deres egen grav - de snorksover og vil ikke acceptere at deres eneste rolle på lang sigt bliver som leverandører af data (selv om visse teleanalytikere stadig ævler om services og bla bla bla).
Og som leverandør af data indgår også en simpel model til at sælge ad hoc data - og mon ikke også man i fremtiden vil skrige af grin når vi fortæller, at vi alle sammen synes det er enormt smart, at vi slæber rundt med en dims hvor man skal huske et 8-10 cifret nummer, i stedet for at bruge et alfanumerisk navn på tværs af enheder.
Det eneste der redder telebranchen for tiden er hele den latterlige terroristforskrækkelse, og politikernes overvågningsliderlighed, som giver teleselskaberne frit lejde for at blive ved med at misbruge roaming, og gøre det svært for turister at finde alternativer.
Efter at have jagtet rundt i Wind butikker (hvor de slet ikke ville sælge til udlændinge)
Hm... Det må da være noget nyt. For jeg var i Italien sidste år og købte netop et SIM kort hos Wind. Med masser af data og fornuftig dækning i det område jeg var i (Syd for Napoli og kørsel op igennem Italien).
Det kom også som en overraskelse for mig, da jeg lige præcis havde undersøgt hjemmefra hvilke udbydere der var, og hvad de kunne tilbyde. Og i det spil virkede Wind faktisk som bedste bud.Hm... Det må da være noget nyt. For jeg var i Italien sidste år og købte netop et SIM kort hos Wind. Med masser af data og fornuftig dækning i det område jeg var i (Syd for Napoli og kørsel op igennem Italien).
Noget af forklaringen kan ligge i (det var i hvert fald det ekspedienten sagde) at de enkelte butikker faktisk har forskellige forretningsbetingelser - så kan det godt være at jeg måske ved at spore flere butikker op til sidst havde kunnet finde et sted hvor jeg kunne få det rigtige, men på den anden side, så har jeg heller ikke tænkt mig at bruge hele ferien på det.
Det understreger bare hvad jeg tidligere har sagt, nemlig at telefanterne sætter en ære i at gøre tingene uoverskuelige og besværlige.
Og så for at komme eventuelt tåbelige kommentarer i forkøbet, så er mit italienske mildt sagt beskedent, så en hjemmeside der udelukkende er på italiensk, eller en hjemmeside der omtaler salg af abonnementer hvor det eneste der fokuseres på er udlandstakster, er tindrende irrelevante når behovet går på data, men det er sikkert lidt for svært at forstå for en professionel troll.
(selv om visse teleanalytikere stadig ævler om services og bla bla bla).
Den type kender jeg godt.
Det er den der type som hedder det samme til fornavn som en kendt western skuespiller som hed Wayne til efternavn ikke ?
Typen hvis efternavn også er navnet på et sted med vand og sand ikke. ?
Efter at have jagtet rundt i Wind butikker (hvor de slet ikke ville sælge til udlændinge), Vodafone hvor man skulle købe en hel måned med fri tale og sms (som jeg ikke skulle bruge) prøvede jeg også 3.
Det ser ud som om du har været i Italien - der er masser af muligheder for at købe pripaid SIM kort. Du kunne evt.prøve nogle af følgende: http://www.lycamobile.it eller http://www.postemobile.it og så er der en masse andre spillere på det marked.
Hvis du vil vide mere om hvad man gør så læs her: http://www.tripadvisor.com/Travel-g187768-c5431/Italy:Sim.Card.Purchase.In.Italy.html de regler om at man skal vise ID er nogle regler regeringen har lavet, dem har man også i Norge og regeringen har overvejet at indføre dem i Danmark.
Det er ikke så svært hvis man har viljen til at sætte sig ind i tingene :-)
Ja : Wind nægtede at de havde noget. Jeg købte et kort hos Vodafon til €20(+€5 for simkortet). Det skulle indeholde 5GB data, men det ville gå op til 24 timer inden det virkede. Det kom så ikke til at virke. Jeg kunnne kun sende/modtage SMS'er. Jeg prøvede at ringe til deres "190" nummer (og +39....190) men fik at vide at nummeret var forkert!! Mandag morgen gik jeg hen i butikken igen hvor jeg snakkede med en "primadonna" som sagde at man var nød til at smide nogle penge på kortet for at det virkede, så hun fik €5. Det gik lige præcis ½ dag så var det lukket igen. Jeg gad ikke Vodafon mere - €30 ud ad vinduet - så var det at jeg fandt en 3 butik i Venedig. Og jeg sagde til dem (og viste dem ) at det skulle bruges i et hotspot, for jeg skulle jo have den rigtig størrelse på simkortet.
Men i guder hvor er teleselskaberne dog bagstræberiske, og i den grad i gang med til at grave deres egen grav - de snorksover og vil ikke acceptere at deres eneste rolle på lang sigt bliver som leverandører af data (selv om visse teleanalytikere stadig ævler om services og bla bla bla).
Og hvilket land var det lige du forsøgte dig i? Var det Grækenland?
Sagen er, at alle de sydeuropæiske teleselskaber tjener kassen på roaming, og derfor kan du opleve den slags, hvis du er uheldig. Grækerne er jo ikke ligefrem kendt for at være verdens mest ærlige folkefærd.
Næste gang du er i Grækenland så bed om en "Prepaid Connection Pack" uden USB modem. Den virker hver gang - eller også må du bede om at tale med chefen for geschæften.
Læs mere om Winds prepaid dataløsning:http://www.wind.gr/en/for-individual/mobile/wind-mobile-broadband/mobile-broadband-without-contract/
Her er et link til en tråd med en tilfreds dansker, der har købt en prepaid løsning fra Wind: http://www.mobildebat.dk/showthread.php?229284-3G-i-Gr%E6kenland&p=1688807&viewfull=1#post1688807
Jeg er lige kommet hjem fra Parga, Grækenland og købte et "KartoInternet" hos Vodafone. Kostede €20 for 2GB i 15 dage, så alt skulle være vel, skulle man tro. Desværre var deres dataforbindelse så ringe, at forhandleren ikke engang havde dækning til at aktivere kortet. På det tidspunkt burde jeg nok ha' erkendt, at så ville jeg hellere spare €20, og undvære net, men det lykkedes tilsidst at få det aktiveret. Jeg nåede nok langt fra at få brugt min quota, for når jeg var heldig kunne jeg lige tjekke Twitter og min mail. At streame musik eller lignende kunne jeg glemme alt om.Næste gang du er i Grækenland så bed om en "Prepaid Connection Pack" uden USB modem. Den virker hver gang - eller også må du bede om at tale med chefen for geschæften.
Jeg er lige kommet hjem fra Parga, Grækenland og købte et "KartoInternet" hos Vodafone
Næste gang så vælg Wind, som de fleste turiststeder har fornuftig dækning.
Vodafone er midt i at refarme 3G på 900 MHz samt udrulle LTE, så deres dækning bliver nok bedre i nærmeste fremtid, men det hjælper selvfølgelig ikke på din oplevelse.
Og så skal vi altså huske på, at vi er ret forkælede i Danmark, hvor der praktisk taget er dækning overalt. I udlandet er netværkskvaliteten altså ikke nødvendigvis i nærheden af, hvad vi oplever hjemme i lille Danmark.
Tak for tippet. Jeg valgte Vodafone, fordi der var en forhandler i den - ikke særligt store - by, jeg befandt mig i.Næste gang så vælg Wind, som de fleste turiststeder har fornuftig dækning.</p>
<p>Vodafone er midt i at refarme 3G på 900 MHz samt udrulle LTE, så deres dækning bliver nok bedre i nærmeste fremtid, men det hjælper selvfølgelig ikke på din oplevelse.
Og jo, vi er da forvænte, selvom nogle enkelte i de "sorte huller" nok vil mene andet ;)
Ja hvilket land drejede indlægget, jeg svarede på, sig om?Og hvilket land var det lige du forsøgte dig i?
Men herudover så er det sådan set ligegyldigt hvilket land vi taler om, for det er forskelligt fra land til land, selskab til selskab, sovset ind i uoverskuelige planer, osv, og det gør heller ikke sagen nemmere at ekspedienterne i butikkerne ikke just er specielt gode til engelsk.
Endvidere, så er det noget pjat at skyde den menige græker noget i skoene, da det er dine højt elskede telefanters grådige forrige-årtusinde-tilgang til udviklingen der er det helt store problem.
Når engang telefanterne vågner op (for bare at se bagenden af toget), så vil det helt klart være sådan at man allerede i en lufthavnskiosk kan købe et simkort (eller hvad man nu bruger til den tid) uden noget diller daller, med så og så meget data på, og så kan man bruge den mængde data som man vil, uden de skal blande sig i indhold eller om hvorvidt man laver tethering eller ej.
Ja hvilket land drejede indlægget, jeg svarede på, sig om?</p>
<p>Men herudover så er det sådan set ligegyldigt hvilket land vi taler om, for det er forskelligt fra land til land, selskab til selskab, sovset ind i uoverskuelige planer, osv, og det gør heller ikke sagen nemmere at ekspedienterne i butikkerne ikke just er specielt gode til engelsk.</p>
<p>Endvidere, så er det noget pjat at skyde den menige græker noget i skoene, da det er dine højt elskede telefanters grådige forrige-årtusinde-tilgang til udviklingen der er det helt store problem.</p>
<p>Når engang telefanterne vågner op (for bare at se bagenden af toget), så vil det helt klart være sådan at man allerede i en lufthavnskiosk kan købe et simkort (eller hvad man nu bruger til den tid) uden noget diller daller, med så og så meget data på, og så kan man bruge den mængde data som man vil, uden de skal blande sig i indhold eller om hvorvidt man laver tethering eller ej.
Ah Italien. Okay, der er Vodafone og Wind i begge lande.
Jeg giver dig helt ret i at "telfanerne" er grådige i Sydeuropa, men så må man som forbruger stemme med fødderne/pengepungen.
Der er dog konkurrence på data i udlandet - også blandt de danske teleselskaber. Jeg fremhæver lige Telenor igen, da de faktisk har nogle fine priser på deres udenlandsdata selvom 20 eller 100 MB ikke er meget, hvis man insisterer på at streame TV.
Mht. at købe simkort i lufthavnskiosken, så er det da en fremragende ide. Det burde være lige så let at købe et simkort, som det er at lege en bil hos Hertz. Der må være en god grund til, at teleselskaberne ikke allerede tilbyder den service - måske fordi de tjener fedt på roamning, og derfor ikke ønsker at turisterne køber deres simkort.
Reglerne omkring fremvisning af pas, det kommer man nok ikke uden om da det er pga. nationaleregler i flere af landene.
Der er dog konkurrence på data i udlandet - også blandt de danske teleselskaber. Jeg fremhæver lige Telenor igen, da de faktisk har nogle fine priser på deres udenlandsdata selvom 20 eller 100 MB ikke er meget, hvis man insisterer på at streame TV.
Fortæl mig gerne, hvordan du kan nøjes med 100 Mb data på en alm. smartphone, enten en iPhone eller Android. Bruger du navigation (Android), maps eller lignende, så er 100 Mb, som at tisse i bukserne for at få varmen...
Det er så meget nemmere at købe udenlandsk SIM kort at bare at tænke på at data roame er hul i hovedet...
Hvis du ikke kan undvære at folk kan ringe til dig, så medbring en gammel mobil (hvem har ikke sådan en i skufften) og brug den til opkald. Din SmartPhone kan du så bruge som mobilt hotspot og lignende, sådan at ungerne også kan være på nettet (De kan ikke undvære Facebook)....
Generelt er det for mig primært WIFI (Når man er på hotellet) og så ellers SIM kort med data, når man skal ud at se noget...
Med Dropbox automatisk upload af billeder taget med mobilen, så kommer data roaming hurtigt til kort...
Hvis du ikke kan undvære at folk kan ringe til dig, så medbring en gammel mobil (hvem har ikke sådan en i skufften) og brug den til opkald.
Eller send en sms fra udenlandstelefonen til de 2-3 personer, hvor der er et livsvigtigt behov for at komme igennem til dig.
Så har de dit nr.
Så er det dem, der betaler for samtalen til udlandet, og de er klar over at de ikke bare skal ringe og spørge "Hej, hvad laver du?"
Jeg kan anbefale Osmand - man skal lige finde ud af hvordan det opfører sig, men når man er kommet over den barriere, så fungerer det faktisk rigtig godt.Bruger du navigation (Android)
Fortæl mig gerne, hvordan du kan nøjes med 100 Mb data på en alm. smartphone, enten en iPhone eller Android.
Bruger du navigation (Android), maps eller lignende, så er 100 Mb, som at tisse i bukserne for at få varmen...</p>
<p>Det er så meget nemmere at købe udenlandsk SIM kort at bare at tænke på at data roame er hul i hovedet...</p>
<p>Hvis du ikke kan undvære at folk kan ringe til dig, så medbring en gammel mobil (hvem har ikke sådan en i skufften) og brug den til opkald.
Din SmartPhone kan du så bruge som mobilt hotspot og lignende, sådan at ungerne også kan være på nettet (De kan ikke undvære Facebook)....</p>
<p>Generelt er det for mig primært WIFI (Når man er på hotellet) og så ellers SIM kort med data, når man skal ud at se noget...</p>
<p>Med Dropbox automatisk upload af billeder taget med mobilen, så kommer data roaming hurtigt til kort...
Telenors "Tryg Surf Ekstra" med 100 MB data afregnes på dagsniveau. Altså 79 kr. pr. dag. for 100 MB.
Det er for mig mere end rigeligt, men mit behov er måske anderledes end andres. Endvidere så benytter jeg normalt Onavo Entend når jeg er i udlandet, hvilket typisk giver 35-45% mindre dataforbrug ved surfing, Facebook, kort, mail osv.
Sidste gang jeg på ferie i Grækenland, og der benytte jeg det ustabile Wi-Fi netværk på hotellet, og ude omkring benyttede jeg blot Telenors standard Tryg surf, hvor man får 20 MB for 29 kr. Jeg brugte for omkring 100 kroner på en uges ferie.
Vi har alle sammen forskellige behov for data - også på rejsen. Jeg har typisk kun begrænset behov for navigation, maps og lignede, når jeg er i udlandet. Jeg har dog ingen forventning om, at jeg pludselig står og skal uploade 100 feriebilleder til min dropbox via 3G - jeg venter til jeg er hjemme på hotellets Wi-Fi netværk, hvis jeg skal lave den slags. Men derfor kan jeg da godt lige sende et billed via Facebook app'en eller benytte Tripadvisor.
Når man nu har fået sit taletidskort, så kan man dele sin internetforbindelse, se denne lille video jeg har lavet.http://www.youtube.com/watch?v=f6CounIAY9c&feature=c4-overview&list=UU4IqwrpgxvGGpCLtYDu3gQQ
Oister sælger da mobilt bredbånd til 1, 7 eller 30 dage (29, 79, 199 kr.) både online og fra en lang række fysiske butikker
quotemen så længe teleudbyderne tilsyneladende ikke ser roamingomkostninger som en konkurrenceparameter, så er det et ganske godt alternativ(...)[/quote]
Konkurrenceparameter? Næ, snarere eksistensgrundlag.
Før i tiden (før EU-roaming direktivet) kunne halvdelen af indtjeningen hos en GSM operatør snildt komme fra roaming. De klamrer sig til det, i mangel på en sundere forretningsmodel. Prisen modsvarer naturligvis slet ikke omkostningerne ved at sætte et roamingkald op. I grunden er det et glimrende eksempel på en global karteldannelse, hvor et begrænset antal spillere er blevet enige om hvad deres produkt skal koste, uden skelen til reelle omkostninger i øvrigt.
Nogle gange har den frie konkurrence bare brug for en hjælpende hånd, i form af regulering.
Var på ferie på Mallorca. Hotellet havde gratis og velfungerende wifi over det hele (til gengæld kostede det så penge på en besværlig måde at bruge det lille pengeskab på værelset). Udenfor hotellet klarede vi os så bare uden netadgang, men det giver en ekstra lock-in mekanisme for hotellerne, så jeg gætter på at der ikke rigtig er andre end eu-regler til at slås for lavere priser. For hotellerne må det i alt fald være en fordel at de er små øer af gratis (dvs forudbetalt, men pyt) netadgang i et hav af svinedyre teleselskabsløsninger.
Var en smut omkring Schweitz - det er ikke EU og dermed stadig 75 kr/MB hos min udbyder! Synes det værste er at man er at det er helt ugennemsigtigt hvad sådan en moderne smartphone bruger af trafik "af sig selv" på check for updates og hvad ved jeg.
Var en smut omkring Schweitz - det er ikke EU og dermed stadig 75 kr/MB hos min udbyder! Synes det værste er at man er at det er helt ugennemsigtigt hvad sådan en moderne smartphone bruger af trafik "af sig selv" på check for updates og hvad ved jeg.
Jo, der står stadig 2013 på kalenderen. Det er sørgeligt at man i 2013 stadig skal tænke sådan, og at man ikke bare kan bruge data til en fornuftig pris når man er i udlandet. Var selv lige i USA. 48 kr per MB!!
Da jeg var i England i foråret, der købte jeg et Lebara taletids-kort... En eller anden shady gadesælger hjalp mig med at opgradere det til "UK plus" (menes jeg det hed) for 7 pund, og så havde jeg 0,5GB data + en masse SMS og opkald til udlandet. Jeg endte dog med at overskride den midtvejs, men en gigabyte data koster der 10 pund, og der sender man bare en SMS ind. Alt i alt betalte jeg vidst nok 21 pund over den uge, men jeg ringede også til danmark, så en enkelt film på iPaden over mobil hotspot og tjekkede mail og sociale medier trofast, nøjagtigt som min daglige rutine herhjemme.
Som danskere er vi ofte ret heldige. Der er enten gratis eller billig Wi-Fi, som vi kan benytte på feriestedet. Rejser man i Asien, er det næsten usandsynligt at man ikke har Wi-Fi over alt (med undtagelser). Og er det ikke Wi-Fi, så er det nemt at købe et lokalt SIM-kort, enten et som kun har data eller et som både har data, tale og sms. Ofte har jeg blot købt et med data, da jeg ikke har brug for at kunne ringe eller sms'e - da det også kan klares via data.
Men kommer man som turist til Danmark, så har man et problem. Der er ikke Wi-Fi særligt mange steder og det er sjældent gratis. Dernæst er det umuligt at købe et lokalt SIM-kort, da det ikke er en del af vores måde at købe mobildata eller mobiltelefoni på. Vi handler alt vores taletid, Pay as You Go, via internettet og det kræver et dansk CPR nummer for at blive oprettet.
Vi har i høj grad brug for at servicere turisterne bedre, når det kommer til internetforbindelse. Globalgig er selvfølgelig en løsning for turisterne, men det er ærgerligt at det tilsyneladende skal være den eneste løsning for dem. Tænk hvis det var den eneste løsning for dig, når du er i udlandet.
Anbefaler også lokalt taletids-kort med datapakke. Det er bøvlet, men risikofrit.
Ved Globalgig skal man derimod virkelig huske at læse det med småt: Ekstra GB ud over det inkluderede koster ca. 1.300 kr. pr. GB.
I øvrigt kan jeg ikke finde omtale af hvilke konkrete netværk/selskaber, Globalgig anvender i de enkelte lande, kun en liste over lande. Det kunne også være relevant at vide før køb.
Ideen bag Globalgig er sådan set fin nok - men pris/vilkår er pt. for risikable.
Var i Kroatien og købte et lokalt prepaid kort til min Ipad. 1 GB om DAGEN for 10 kr, Fungerede PEREKT under hele opholdet. Det er langt den letteste løsning.
+1Var i Kroatien og købte et lokalt prepaid kort til min Ipad. 1 GB om DAGEN for 10 kr, Fungerede PEREKT under hele opholdet.
Det er langt den letteste løsning.
De sidste gange jeg har været i USA har det første jeg har gjort efter at have smidt kufferterne på hotelværelset været at gå ned i den nærmeste telefonbutik og købe et 2$/day simkort. Eneste ulembe ved dette er, at man ikke (ved TMobile) kan sende SMS'er til udlandet uden at skulle købe en forholdsvis dyr udlandspakke oveni.
Udenlands sms'er kan evt. sendes via skype i stedet.