Nekrolog: Oscar nåede ikke at opleve blødt vand
Denne meget morbide overskrift på denne blog har faktisk en positiv vinkel. Inspirationen til bloggen kom fra min elskede kaffemaskine, Oscar, som afgik ved døden for et par dage side. Den døde ikke ved kølle (hvis man kender Dolph figuren), men ved kalk. Han blev 7 år.
I tænker sikkert; hvem giver sin kaffemaskine et navn? Lige i dette tilfælde havde den faktisk sit navn fra fabrikken, og Oscars fulde navn var ”Nuova Simonelli Oscar”. En ægte italiener med de samme særheder som Alfa Romeo og IC4-togene. Den havde sin helt egne plads i familien – og hvilken vigtig og livsgivende plads.
Uanset særheder, så var 7 år ingen alder. Jeg havde forventet mere, men lægerne sagde, at det var kalken, som tog livet af Oscar, og der var ikke noget at gøre. Det kan kun ærgre mig, at HOFOR først nu er i gang med at indføre blødt vand. Dvs. at Oscar II (fordi det er en opdatering af den gamle Oscar) forhåbentlig vil kunne leve længere.
Det er jo kun et eksempel på de gevinster, som der er ved indførelsen af blødt vand, for der er mange flere.
En rigtig god business case for forsyningsområdet
Specielt i hovedstadsområdet er vandet fra naturens side meget hårdt – mellem 20 ˚dH og 30 ˚dH. Det er et problem for både husholdninger, institutioner og virksomheder, som døjer med bl.a. tilkalkede maskiner, installationer og toiletter.
Derfor har HOFOR besluttet at blødgøre vandet i hele forsyningsområdet i de kommende år. Mængden af kalk vil blive reduceret, så vandets hårdhed gradvist sænkes fra over 20 ˚dH i dag til 10-12 ˚dH.
Det er der en række fordele ved (som naturligvis er blevet skrevet ind i en business case). Det er bl.a.:
• Reduktion af sæbeforbrug – og dermed også reduktion af kemikalier til at fjerne sæberester
• Reduktion af kemikalier til afkalkning – og dermed også reduktion af kemikalier til at fjerne kemikalier (ja, det stod der to gange)
• Maskiner fungerer bedre uden kalk – bl.a. bliver der et lavere energiforbrug
• Mindre forbrug af salt og vand til de mange decentrale blødgøringsanlæg, som findes i f.eks. vaskerier, hoteller og kantine
… bare fore at nævne nogle af de mange fordele.
Denne business case er bare en no-brainer – ja tak!
Og gerne i morgen. Oscar II skal bare have det bedste.
Kendt gevinstrealiseringsproblemstilling inden for service til borgerne
Jeg har et par gange skrevet om den helt gennerelle ”så/høste” problematik. Blødt vand er et klassisk eksempel på dette. En offentligt (eller halv offentlig om man vil) organisation gør noget, som samfundet kan få glæde af. Og naturligt herfra vil den offentlige organisation gerne inkluderer de samfundsmæssige gevinster i sin business case.
Men her må man ikke blande æbler og pærer. Det gøres alligevel nogle gange, da man forsøger at sætte kroner og ører på. Det har jeg bl.a. berørt i bloggen Dissektion af en business case: Digital Post, NemLog-in og NemIDs hemmelighed – og de muligheder jeg ser og opfølgeren Dissektion af en business case: Digital Post, NemLog-in og NemIDs hemmelighed – Part II. Her kom jeg ind på udfordringen med f.eks. at bruge AMVAB, som metode til at udregne de samfundsmæssige gevinster ved at finde et beløb i kroner.
I den sidste af de to blogs skriver jeg bl.a.:
> "Brug dog hellere andre enheder som points, tulipaner, minutter, (1)strokes eller noget helt andet – bare det ikke er en møntfod. Hvis der endelig skal være et pengebeløb, skal det være ”out-of-pocket” udgifter, hvor virksomheden rent faktisk sparer penge, og dermed opnår en regnskabsmæssig effekt. Hvis der sker denne opdeling i tulipaner (bare for at tage det eksempel) og reelle kr., så er det min overbevisning, at de offentlige initiativers business case vil kunne tages meget mere seriøs hos erhvervslivet. Et forsøg på at lette erhvervslivets byrder burde være en god historie – synd, at det drukner i fodfejl."
Mit skriv holder stadigvæk. Et eksempel på en sådan rapport er blevet udarbejdet for Ballerup Kommune.
Hvornår holder man op med at blande æbler og pærer sammen?
Det skulle være så godt – men så er det faktisk (også) skidt
Overskriften er taget fra ”Sangen om Larsen”, men sætningen passer så godt her.
Som alle mulige andre gode tiltag, så vil der være kritikere, som mener, det ikke er godt alt sammen og trækker flere eksempler op af hatten. Det hedder i litteraturen (eller metodeverden) negative gevinster – eller ”negative benefits” som det hedder på engelsk. Jeg ville foretrække negativt "udbytte", da mange strukturfacister ikke kan lide den modsatrettede sammensætning af ord. Negativ (minus) og gevinster (plus). Uanset, hvad vi kalder det, så mener en række tandlæger, at blødt vand giver flere huller i tænderne.
Det var et eksempel på negativt udbytte. Det er sikkert flere.
Så er det her, at vi skal sikre os, at det kommer med i business casen og man opstiller en plan, så det negative udbytte ikke kommer til at overskygge alle de andre gevinster, som tydeligvis er grunden til, at vi gør det.
Men det er set før, at en lille ting overskygger alt og får alt for meget taletid, end det fortjener. Et eksempel kunne være den (mener jeg) gode business case ved ANPG (Politiets automatiske nummerpladescanner), hvor befolkningens antipati mod overvågning får sat den business case i et helt andet perspektiv.
Det skal dog siges, at jeg ikke har en holdning til, om vi skal have flere huller i tænderne eller anden subjektiv holdning til dette konkrete eksempel. Det jeg har en holdning til er, at man skal finde alle gevinster – negative som positive. Og sikre de positive kommer hjem og nedbringe negative udbytter til et minimum. Det kræver styring.
HOFOR har fokus på business casen – og dens behov for genberegning
Det er super vigtigt, at man hele tiden har fokus på business casen – og løbende genberegner business casen, når forudsætninger ændrer sig. For det gør forudsætninger over tid. Dem som tror, at de kan skrive en business case, lægge den i en skuffe og så kommer gevinsterne af sig selv, bliver slemt skuffet.
En rapport fra DTU blev i starten af februar 2019 offentliggjort med – hvad jeg kalder – en genberegning af en business case. For at kunne genberegne den, så kikkede man alle forudsætninger igennem.
Her er det vigtigt, at man ikke peger fingre af dem, som laver den første version, for de havde den viden, som de havde på det tidspunkt. Jeg synes dog lidt, at man kan se kommentarerne til rapporten blive rimelig harske. Her skal vi altså fordre, at vi skaber rum til at dele viden og rette evt. forudsætninger, som er blevet mere præcise med tiden, og dermed gør vi business casen mere præcis i fællesskab. Det kan man godt.
Det er her flere godt kunne lære lidt af HOFOR. De har hele tiden fokus på, at det, man skriver i en tidligere version af business casen, stadigvæk holder vand (!). Og man ikke peger fingre ad tidligere resultater.
HOFOR får fem vandhaner fra mig! Også fra Oscar II!
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
