Mine første computeroplevelser (del 2)

Jeg startede datalogistudiet på KU i 1979. Ligesom nu havde DIKU fået sine ældre brødres aflagte tøj i form af lokaler på Sigurdsgade, delt med KU's regionale EDB center RECKU. Som førsteårsstuderende så jeg aldrig en computer: Vi brugte RECKU's UNIVAC 1100 computer, men den var i et lokale, som vi ikke havde adgang til. I stedet tastede vi vores Pascalprogrammer ind på hulkort og satte dem i en kasse, som en gang i timen blve hentet af en operatør, taget med ind i de hellige haller og kørt. Resultatet kom ud på et stort skrummel af en kædeskriver i hullestuen, og vi kunne så bruge den næste time til at finde fejlene i vores programmer.

Det var selvsagt et tilbageskridt i forhold til det, jeg var vant til fra gymnasiet og i særdeleshed fra den interaktion, som jeg havde set på min vens PET. Men det lærte os trods alt at være omhyggelige med vores kodning, da tilfældige mutationer af koden, til den virker, tager for mange *edit-compile-run *cykler til at virke under disse forhold.

Men, som datalogistuderende altid har kunnet, fik jeg studiejob allerede tidligt i studiet. Det første bestod i at oversætte programmer til Atari 800 fra engelsk til dansk. Det skete ved at rette direkte i den binære kode, så man skulle sikre, at den oversatte tekst fyldte præcis det samme som den oprindelige. Derudover underviste jeg i BASIC i ungdomsskolen, men jeg må nok erkende, at jeg ikke dengang var den mest pædagogiske underviser, så det var nok begrænset, hvor stort udbytte eleverne fik af undervisningen.

En senere job var at programmere spørgeskemastatistik for kiropraktorforeningen i BASIC på en [IMSAI 8080](http://IMSAI 8080). Firmaet, hvor jeg lavede arbejdet havde også nogle andre mikrodatamater, blandt andet en Exidy Sorcerer, som var langt mere moderne. En besynderlig mangel ved denne computer var, at man ikke kunne redigere i en BASIC linje, når først den var tastet ind – man skulle skrive linjen helt forfra. Med en par dusin maskinkodeinstruktioner lykkedes det mig at lave en editor inspireret af min fætters nye Acorn Atom: Under indtastning kunne man flytte cursoren uafhængigt af input fokus, og en bestemt tast kopierede tegnet ved cursor til input fokus. Så man viste blot den fejlhæftede linje på skærmen og tastede den ind igen, men man kunne nemt kopiere dele af den oprindelige linje eller fra andre dele af programmet (også en fordel til copy-paste programmering).

Atom computeren var forløberen for den mere kendte BBC Micro, som jeg selv købte kort efter, den kom frem i 1981. På det tidspunkt var jeg på tredje studieår, hvor vi som studerende stadig mest brugte hulkort, men en gang imellem fik lov til at bruge en grønskærmsterminal med 80x25 tekst. Så en computer med farvegrafik og andre moderne tiltag var bestemt noget helt andet og meget sjovere, så der blev brugt meget tid med at kode i BASIC, maskinkode og sågar Pascal og LISP, som man kunne få som ekstra sprog i ROM. BBC'ens BASIC var i øvrigt en klar forbedring i forhold til dem, jeg havde prøvet på PET og IMSAI: Der var navngivne procedurer og funktioner med parametre, der var kommandoer til at tegne linjer og (udfyldte) trekanter på skærmen, og mange andre faciliteter, der mindede mere om Pascal (og COMAL) end om Microsoft BASIC. Og man kunne skrive symbolsk assembler i et BASIC program, og kalde den bagefter, hvilket var et klart fremskridt i forhold til at POKE binær kode i lageret i Commodore BASIC.

Og så var der spillene. BBC Microen var ca. dobbelt så hurtig som C64 eller Sinclair Spectrum, så spillene havde normalt bedre grafik eller fart. Acorn havde helt fra starten af lavet konverteringer af en del populære arkadepil såsom Pac-Man og Galaxians og i 1984 kom Elite. Elite var banebrydende på mange måder: Det var et first-person 3D real-time spil og en story line, der blev udspillet over flere måneders spil, hvor computerspil på det tidspunkt ellers typisk var inspirerede af arkadespil og kunne spilles igennem på få minutter.