Mere matematik i gymnasierne?
En artikel i Berlingske i dag argumenterer for, at gymnasieuddannelserne efter reformen fra 2005 ruster eleverne dårligere til at fortsætte naturvidenskabelige eller tekniske uddannelser. Det ses blandt andet i, at antallet suppleringskurser efter endt gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX eller HF) er steget fra 2300 i 2007 til 15817 i 2014. Målt i antallet af kursister, er antallet steget fra 673 i 2007 til 1898 i 2014. Andelen af studerende, der har matematik på A-niveau som del af deres gymnasiale uddannelse er faldet, mens andelen af studerende med højt niveau i samfundsfag steget.
Der er mange grunde til dette. Dels er gymnasieskolerne mere i konkurrence indbyrdes end tidligere, så det er fristende at lokke med "sexede" fagkombinationer, selv om de ikke giver direkte adgang ret mange steder, og dels er det sværere at få høj karakter i matematik og fysik end i de "blødere" fag såsom samfundsvidenskab. Men lige så afgørende er det nok, at dumpeprocenten på de adgangsgivende tekniske fag er betydeligt højere end for de blødere fag, og karaktersnittet er lavere. Elever, der sigter efter et højt snit, vil derfor taktisk fravælge f.eks. Matematik på A-niveau og sidenhen supplere op gennem suppleringskurser, hvor en lav karakter ikke påvirker gennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse.
Man kan vælge at se dette som et ikke-problem: Hvis studerende tager suppleringsfag efter endt studentereksamen, har de samlet set taget flere fag, og burde alt andet lige være bedre rustet til en videregående uddannelse. Men alt andet er ikke lige: Et kort suppleringskursus giver ikke samme fortrolighed med faget som et længere forløb i en gymnasial uddannelse, og mange skraber sig kun lige igennem suppleringskurserne. Og nogle, der oprindeligt havde planer om opsupplering i Matematik A, fravælger alligevel dette og vælger uddannelser, der ikke kræver matematik på højt niveau.
Hvis vi antager, at det er et problem (og det er der relativt stor enighed om i erhvervslivet og på de videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser), hvad kan vi så gøre ved det?
Der er flere muligheder:
Der kan stilles krav til gymnasieskolerne om, at alle fagkombinationer skal give direkte adgang (uden supplering) til et minimum af uddannelser, i stedet for nu, hvor der på STX blot er krav om mindst fire fag på A-niveau, hvoraf kun dansk og historie er bundet til A-niveau, på HHX er krav om mindst tre fag på A-niveau, hvor kun dansk og engelsk er bundet, og på HTX er krav om tre fag på A-niveau, hvor kun dansk og teknik er bundet til A-niveau. Det kan her bemærkes, at teknik ikke er adgangsgivende fag, og at selv HTX ikke kræver matematik på A-niveau.
Kravene for beståelse af fag udjævnes, så der er tilstræbes samme karakterfordeling (inklusive dumpeprocent) på alle fag på samme niveau. Dermed undgår man taktiske fravalg af f.eks. matematik. Dette skal ikke gøres ved at slække kravene til matematik på A-niveau, men ved at øge kravene på f.eks. samfundsfag på A-niveau. I bekendtgørelsen om karakterskalaen er der faktisk en klausul om, at karaktererne 2 til 12 skal tilstræbes en fordeling med 10% på 2, 20% på 4, 40% på 7, 20% på 10 og 10% på 12 -- set over en større population af studerende (hvilket en hel studenterårgang kan siges at være), men dels er der ikke krav om beståelsesprocenter og dels virker det ikke som om, at denne fordeling overholdes.
STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Math) styrkes i folkeskolen, så eleverne er bedre rustet til at tage fagene i de gymnasiale uddannelser, hvilket dels vil øge lysten til at tage disse fag og dels forbedre deres resultater i disse.
Umiddelbart synes jeg, at der kan tages fat alle tre steder. Men der er en del udfordringer. Blandt andet er andelen af lærere både i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser, der kan undervise i matematik og fysik på et kompetent niveau for lavt, og man får ikke øget antallet af disse, før der er flere der kommer fra de gymnasiale uddannelser med disse fag på A-niveau. Og folk med en kandidatgrad i matematik kan få langt bedre løn og arbejdsforhold i det private erhvervsliv end som gymnasielærer, så sidstnævnte er ikke en tillokkende karrierevej. Måske skal man på trods af en lang tradition om ligemageri faktisk tilbyde højere løn til lærere i matematik end til lærere i samfundsfag?
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
