Manglen på kvindelige it-folk starter i folkeskolen

Der har i mange år været fokus på, at langt flere mænd end kvinder søger ind på datalogiske uddannelser. Udviklingen lader dog til at gå i den rigtige retning, hvor skævvridningen bliver mindre og mindre år for år. Universiteterne har været gode til at sætte initiativer i værk for at gøre flere kvinder interesserede i it. Blandt andet har Datalogisk Institut på Københavns Universitet iværksat techworkshops, og IT-universitetet har gennemført it-camps for kvindelige gymnasieelever.

Disse indsatser er bestemt positive. Men til trods for fremgangen er kønsbalancen fortsat meget skæv. Eksempelvis var blot én ud af fem optagede på Datalogisk Instituts bacheloruddannelse i datalogi kvinder i 2021. Tilsvarende var kun godt hver fjerde af de optagne på IT-universitetets bacheloruddannelse i softwareudvikling kvinder i 2020.

Hvorfor er det et problem?

Man kan med rette spørge, hvorfor det er et problem, at nogle uddannelser er overrepræsenteret af et bestemt køn. Om det forklarede professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Pernille Bjørn, i et oplæg i efteråret, formidlet i en artikel af Version2, hvordan teknologiske løsninger indeholder bias, og at vi, når vi skaber teknologi, skal »tage højde for de forskelligheder, der er i den befolkning, som vi skaber til.«

På den baggrund argumenterede hun for, at der er for få kvinder inden for datalogi, og at det er et demokratisk problem.

Velkendte eksempler på, at verden i højere grad er designet til mænd end kvinder, er sikkerhedsseler, der er testet med dukker på størrelse som en gennemsnitlig mand og på den måde mindre sikre for kvinder, og medicin, som hovedsageligt er testet på mænd med den risiko at kvinder i kraft af biologiske forskelle reagerer anderledes på den.

Yderligere kan der ligge en begrænsning for kvinder i, at it-området i vores kultur er blevet præsenteret for os som ”noget mænd gør”, og som kvinde skal man således være villig til at skille sig ud fra mængden, hvis man vælger en it-karriere.

Skævvridningen sker tidligt

En af årsagerne til skævvridningen skal måske findes i, at den sker langt tidligere, end når elever i for eksempel gymnasiet står over for deres uddannelsesvalg.

Allerede i 1980’erne diskuterede to folkeskolelærere i forbindelse med et forsøg med obligatorisk datalære i 5.-7. klasse, at det stort set kun var drenge, der viste »forventning til, interesse for og diskussionslyst om de tekniske aspekter, medens pigerne deltog på lige fod med drengene i interessen for og debatterne om de samfundsmæssige og sociale aspekter ved indførelsen af den nye teknologi«.

»Pigernes indfaldsvinkel til data er et indhold af menneskelig interesse, mens drengene hellere vil programmere og lære sprog,« konkluderede de.

Og i forbindelse med et udviklingsarbejde i en 5. klasse beskrev gruppen bag det som en »kendsgerning, at færre piger i skolen og senere i deres voksentilværelse vælger fagområder inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder«.

’Tekniske drenge’ og ’sociale piger’

Spoler vi frem til i dag, finder vi lignende resultater. I 2018 undersøgte vi danske elevers teknologiforståelse.

Analyserne viste blandt andet, at »væsentligt flere drenge end piger mener de kan bruge it til tekniske opgaver, væsentligt flere drenge end piger bruger it til tekniske opgaver, væsentligt flere drenge end piger bruger it til kommunikation om problemløsning; flere piger bruger it til kommunikation om sociale emner, væsentligt flere drenge end piger kan forestille sig at de vil bruge it i deres fremtidige arbejdsliv«.

Sponseret indhold

Webinar: Det er ikke nok at sikkerhedskopiere din data

It-sikkerhed

I vores diskussion af resultaterne skriver vi blandt andet, at vi må kigge på den kultur, vi har udviklet, hvor drenge og piger opdrages forskelligt med stereotype kønsbilleder til følge. Vi er for sent på den, hvis vi først påbegynder indsatser, når de unge skal vælge uddannelse.

Dermed ikke sagt, at universiteternes indsatser i blandt andet gymnasiet er ineffektive – tværtimod viser tallene, at de er effektive – men de ’behandler’ symptomer skabt af årsager langt tidligere. Vi må i stedet sigte mod at ændre den kultur og de forestillinger, der bliver skabt, mens børnene er helt små – allerede i grundskolen som den vigtige kulturformidlende institution, den er.