Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Mandagsgnavpotten vil omkalfatre det danske sprog

12. oktober 2020 kl. 13:2227
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Normalt skriver vi jo høfligt og pænt til hinanden om væsentlige emner af stor vigtighed herinde på version2. Men nogle gange, særligt på mandage, efterårsferie eller ej, trænger den indre gnavpotte at blive luftet.

I Politiken havde kommentator Noa Reddington i sidste uge en henstilling til politikerne om at vise respekt for det danske sprog når de nu går ind i en uge med hårde debatter. Nu har jeg ikke læst artiklen (bag betalingsmuren) men jeg blev helt opkvikket ved tanken – og næsten ikke gnaven.

For sprog og ord er vigtige og skal bruges rigtigt, så man udtrykker sig klart. ”Hvis man ikke kan sige hvad man mener, kan man ikke mene hvad man siger, og en gentleman skal altid mene hvad han siger”, som den britiske huslærer siger i ”Den Sidste Kejser”.

Det danske sprog har mange gode ord, og fra lang tid som søfartsnation. Tænk bare på pejlemærker, kurs, modvind og omkalfatre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omkalfatre er et populært ord i særlige sammenhænge. Pernille Skipper ønsker en omkalfatring af finansverdenen, DF ønsker en omkalfatring af asylsystemet, og et tidligere medlem af de radikale advarer om en kommende omkalfatring af vores levevis.

Det lyder jo ret voldsomt alt sammen. Ordbogen skriver at omkalfatring da også er en ”gennemgribende ændring eller omvæltning”

Men her undres mandagsgnavpotten. At kalfatre betyder egentlig at tætne sammenføjningerne på et træskib. Omkalfatre er den beskidte proces med at hive gamle beg-mættede reb eller blår op fra mellemrummene på dækket og lægge nye ned i stedet. Til det brugte man i øvrigt både kalfatrejern og kalfatrekøller som begge lyder drabelige. Som så mange ord er det indvandret sydfra og det tyske ”kalfatrung” betyder faktisk bare netop "tætning". Det er med andre ord svært at se forskel på et skib før og efter omkalfatring.

Hvordan er det sket, at ordet for en fredelig, dog beskidt, syssel til almindelig vedligehold af træskibe nu bruges om større omvæltninger? Er det ordets drabeligt-lydende germanske ophav, udtalt gutturalt og med patos, der lover større forandringer end ordets egentlige betydning berettiger til?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eller er ordet blot snedigt anvendt af politikere, som ønsker at lyde som havende gang i noget stort mens de egentligt blot siger hvad de mener, nemlig at forskellen bagefter er svære at få øje på?

Mandagsgnavpotten er Peters alter ego, en sur gammel mand som beklager verdenens tilstand, manglerne i teknologiens udvikling og sproglig uformåenhed.
Edit: stavevejl rettet (baj-->beg) * 2

27 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
23
15. oktober 2020 kl. 10:14

Hvis ikke de medvirker til at sikre sprogets præcison, så er det svært at få øje på hvilken gavn de skulle gøre.

Ja, men heldigvis medvirker de i høj grad til sprogets præcision. De beskriver hvordan sproget bliver brugt, således at man kan slå op og få en præcis fornemmelse af hvordan ord bliver forstået.

Hvis 90 % af danskerne, herunder flertallet af de dygtige sprogbrugere, anvender et ord i en betydning, nytter det ikke at de sidste 10 % bruger det i en anden betydning, uanset at denne betydning var officiel i netop det tiår de lærte dansk i skolen.

22
14. oktober 2020 kl. 22:25

Den Danske Ordbog er en korpusbaseret ordbog. Det vil sige at ordbogen i vid udstrækning afspejler sproget sådan som det tales og skrives af sprogbrugerne.

Hvis ikke de medvirker til at sikre sprogets præcison, så er det svært at få øje på hvilken gavn de skulle gøre. Det handler i sidste ende om beskrive ting og holdninger så godt så muligt.

I denne sammenhæng modvirke folk, der forsøger at sløre de svage argumenter ved at misbruge ord, man synes lyder kraftfulde, som beskrevet ovenfor, eller forsøge at få ordene til at lyde mere komplicerede end de er. Feks. at sige "forpligtigelse", istedet for "pligt".

21
14. oktober 2020 kl. 10:22

SNOBOL = StriNg Oriented and symBOlic Language (lidt søgt, og måske for at få navnet til at ligge tættere på COBOL,

Navne har ofte flertydige meninger. SNOBOL hævdes af og til at være en henvisning til, at sproget "didn't have a snowballs chance in Hell". Der var også et sprog, der hed JOVIAL, Jules Own Version of the Algorithmic Language (hvor kom I'et fra? International?).

Og dengang computere havde -AC navne, var der både en SILLIAC (australsk) og en MANIAC (atombombeforskerne).

Og det er kun blevet værre siden, men dog uden for it-verdenen. For at blive taget seriøst, skal videnskabelige artikller og opdagelser helst have et morsomt navn

19
14. oktober 2020 kl. 10:06

En del navne på stjerner og astronomiskle instrumenter. Algol for eksempel (sproget er helt sikkert en sjov henvisning til stjernen)

Officielt er ALGOL en forkortelse for ALGOrithmic Language. Selv om det ikke er umuligt, at man har tænkt på stjernen, så tror jeg ikke, at det er sandsynligt. Astronomen Naur kom først med i arbejdet, efter navnet var fastlagt.

Programmeringssprog dengang var normal forkortelser -- FORTRAN = FORmula TRANslation, COBOL = COmmon Business Oriented Language, BASIC = Beginner's All-purpose Symbolic Instruction Code (her har man dog givetvis skelet til ordet "basic"), APL = A Programming Language, SNOBOL = StriNg Oriented and symBOlic Language (lidt søgt, og måske for at få navnet til at ligge tættere på COBOL, ligesom JavaScript har lånt en del af navnet fra Java. Det kan også være en reference til snebolde), LISP = LIst Processing Language (og helt sikkert ikke en reference til læspen), osv.

17
13. oktober 2020 kl. 19:59

hel del arabiske ord i dansk

ja og vores talsystem, titals systemet er også fra araberne. Heldigvis har vi ikke overtaget deres system med en faktor 1000 mellem små og store betalingsenheder (kroner / øre) :-)

16
13. oktober 2020 kl. 19:54

men det er stadigt samme skib

ja, men forskellen er at ikke bare har lappet videre. Man har "ryddet bordet" (revet det gamle blår ud) og begyndt forfra. Og ja, skibet er det samme. Der er stadigvæk en finansverden. Der er stadigvæk et asylsystem. Der er ikke foregået en revolution (den slags har de fleste af os danskere det ikke så godt med). Og nej, på overfladen ligner det sig selv men det er en mere robust og langtidsholdbar løsning.

Siger en der har stået i en pram og hamret værk ind.

14
13. oktober 2020 kl. 13:02

kalfatre er et af de få arabiske ord, der har fundet vej til det danske sprog,

Der er faktisk en hel del arabiske ord i dansk (plus nogle tyrkiske). Men meget af det er gætværk.

Ramasjang skulle være ramadan

Razzia er et overfald

Et ris papir - ris skal være arabisk for et bundt

Alkohol

Alkali

Algoritme og algebra (hr Algoritme skrev en bog om algebra, tallenes forvandling)

En del navne på stjerner og astronomiskle instrumenter. Algol for eksempel (sproget er helt sikkert en sjov henvisning til stjernen)

Abrikos (som lang tilbage skal stamme fra et udtryk på latin, der tog turen rundt om middelhavet og blev til abrikos)

Admiral, en kommandør på havet, emir al-bar

(hvad jeg lige kunne ryste frem)

13
13. oktober 2020 kl. 12:58

På min skærm står der godt nok nederst at stavefejlen er rettet, men oppe i teksten står der stadig "baj-mættet"

11
13. oktober 2020 kl. 12:04

Måske en enkelt fritidssejler i en plastikbalje, men ingen med maritim erfaring eller forståelse.

10
13. oktober 2020 kl. 11:45

Ord sniger sig ind, hvis de kan anvendes til at imponere, især modparten. Måske har omkalfaltre været anvendt i en kontekst, hvor ordets korrekte eller nøjagtige betydning har være ligegyldig. Modparten i diskussionen, hvor ordet blev anvendt, har måske ikke kendt ordet, men ville ikke stå tilbage som ukyndig og har taget ordet op i replikken. Sådan: Vi har nu en ny betydning af et ellers veldefineret ord. Men ordet kan også komme ud af det blå for derefter at blive anerkendt som en værdifuld betegnelse. Sykregen er/har været anvendt som kvalitetsbetegenelse på rødvin og som filosofisk drejningsmåler i diskussioner, men det ændrer ikke ved, at ordets oprindelse er negerkys stavet bagfra. Altså et ord (sykregen) uden nogen som helst værdi andet end hvad modtageren - ikke afsenderen - har lagt i det. Så det har måske været væsentligt, at forstavelsen (om, som i at lave om, ændre) har indikeret handling uden at hovedordet egentlig har den rigtige mening.

9
13. oktober 2020 kl. 11:36

Tætning er vel det DF ønsker, så smuthullerne forsvinder og asylansøgerne holdes ude. Så de har brugt ordet korrekt. Men Skipperen har ikke forstået det maritime udtryk ;-)

8
13. oktober 2020 kl. 11:31

Skodder er ikke vandtætte og bruges på vinduer til at værne mod vind og vejr og lys. Skotter, derimod, kan være vandtætte og findes i skibe...

7
13. oktober 2020 kl. 11:02

Jeg mener at være blevet erkyndiget om at kalfatre er et af de få arabiske ord, der har fundet vej til det danske sprog, og linket tidligere i tråden til ordbogen lader også denne mulighed stå åben. Men flot ord, der bruges for meget og forkert, som f. eks også virak, der har skiftet betydning til ballade i al almindelighed.

6
13. oktober 2020 kl. 08:19

Store ord og mange udgifter initieret af politikerne og bagefter er alting som det plejer.

Vedligehold er noget andet, det er stort set det samme: Brug tid og penge på at skifte en eller flere slidte dele ud med noget nyt. En gang imellem er der fremskridt (nylonbøsninger frem for gummibøsninger) men den grundliggende struktur er den samme.

Måske skulle man omkalfatre betydningen af omkalfatring?

5
12. oktober 2020 kl. 23:42

... men det er stadigt samme skib på alle måder, bare mere tæt. Vi ville ikke kunne se forskel på før-og-efter billederne.

4
12. oktober 2020 kl. 22:50

Når man først omkalfatrer et skib river man den gamle tætning ud og lægger ny ind, så er det en voldsom ændring, i modsætning til bare at kalfatre hvor man udbedrer.

3
12. oktober 2020 kl. 22:31

He, gode kommentarer (og tak for bajmanden, sorry, begmanden). Det er rettet, kursen er lagt om.

Kom i øvrigt i tanke om den gamle børnesang hvor nogen var sort i hovedet som en tjærespand. Tror ikke nogen børn har set en tjærespand mere, så analogien er agterudsejlet.

1
12. oktober 2020 kl. 13:41

Men det er sikker snavset arbejde. Man hælder også beg ne over det værk, man har banket ned i nådderne med sit kalfatrejern til sidst

Jeg er sikker på, at man kan lave en fin liste over misbrugte eller mærkværdige søfartsudtryk i politik og ledelse.

De vandtætte skodder er blevet knæsat af sprognævnet. Man kaster lystigt ballasten overbord (og kæntrer derpå). Man vil gerne gøre sig fri fra drivankeret (så man kan strande lidt hurtigere) Jeg undrer mig lidt over, hvorfor det er bedre at kovende, end at gå over stag. Altså det lyder flot, men kursen er vel vigtigst. Alle mand bliver sendt på dækket for at ordne maskinen (det ville måske være fint, hvis nogen blev i maskinrummet?). I det hele taget synes politiske skibe at blive styret fra maskinrummet.