Må offentlige websites bruge Google Analytics?
Er det et dumt og irrelevant spørgsmål om skatteborgerbetalte websites må bruge Google Analytics? Efter nærmere overvejelse er jeg kommet til den konklusion, at det faktisk er et godt spørgsmål.
Jeg rådgiver om websites for forskellige kunder, herunder offentlige myndigheder. Et typisk krav er, at sitet skal levere en god statistik om brugeradfærd som kan bruges fx til at vurdere om sitet er bygget rigtigt op, om brugeren finder de rigtige informationer og så videre. Google Analytics opfylder kravet ret godt og web-analytikerne er tilfredse med løsningen – og da vores myndigheder fattes penge, er gratis en charmerende egenskab ved løsningen.
Men hvad er omkostningen egentligt ved at bruge en ekstern tracking-service som eksempelvis Google Analytics?
Lad os se på et eksempel – og sætte det på spidsen: Du er bekymret over et eller andet, som er personligt for dig. Noget, som ikke kommer andre ved. Lad os bare sige, at du efter en på flere måder våd Roskildefestival tror, at du er alkoholiker.
Antag nu, at du søger information på en myndigheds hjemmeside om information om alkoholisme uden at logge på. Og antag, at du ikke bruger Google til at finde informationen, ellers er problemstillingen irrelevant.
Da Google Analytics snuser med på hjemmesiden, på opfordring af myndigheden, vil du efter besøget få minutter senere et-eller-andet sted på nettet blive præsenteret for en reklame, baseret på hvad du har læst hos myndigheden. Du ser annoncer for behandlingshjem for alkoholikere – eller for ugens tilbud på Barcardi Breezer fra Netto.
Her er de problematiske elementer i eksemplet:
Myndigheden giver Google nogle private informationer om hvad du læser hos myndigheden – og oven i købet uden at du ved det.
Google er i konkurrence med andre annonce-udbydere. Online annoncemarkedet i Danmark er på ca. 2 mia. kroner årligt, Google sidder på over halvdelen og konkurrencen er benhård. Her giver myndigheden Google, en udenlandsk virksomhed, en fordel i forhold til andre, måske danske virksomheder. Myndigheden har altså valgt side i et konkurrerende marked.
Informationen om, at du er interesseret i alkoholisme, bruges i tråd med hvad er i myndighedens interesse og formål i annoncen for behandlingshjemmet så du kan komme ud af misbruget. Men den misbruges også i annoncen for Barcardi Breezer. Her har Googles adgang til information potentielt skubbet dig længere ud i misbruget, i modstrid med myndighedens interesse men på basis af den information, der blev lækket til Google fra myndighedens hjemmeside.
Sat på spidsen lyder det ikke rart. Måske er vi derhenne, at sundhedsstyrelsen, hospitaler, apoteker og behandlingshjem ikke bør bruge tracking-services, der bruger tracking-data til annonceformål. Og hvad med biblioteker, kommunernes borgerservice eller kommunale hjemmesider? Alle kan de lække informationer af privat karakter. Det viser, at myndigheden bør gøre sig nogle overvejelser før de benytter en ekstern tracking-service.
Men en ting er en teoretisk effekt af sådan en ekstern tracking-service. En ganske anden er, om vi i praksis bør være bekymrede for den type services. Måske kan myndighederne sikre sig mod misbrug og stadig bruge ekstern tracking på deres site? Eller er det lige meget, når vi nu alligevel alle bruger Google/Bing/... til vores søgninger?
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
