Løsriv dig fra Googles fangarme - og bliv potentielt klogere
Søgemaskiner med fokus på persondatabeskyttelse bliver stadigt mere almindelige og får stadigt bedre funktionalitet. Er det på tide at sige nej tak til Googles sporingsregime?
Har du nogensinde følt et vist ubehag, når du tænker på alt det, de store teknologiselskaber ved om dig? Har du indimellem tænkt, at de annoncer, du får vist, rammer lidt for godt?
At færdes på nettet indebærer at underkaste sig et registreringsregime, hvor tjenesteudbyderne logger din netaktivitet og tjener store summer på at sælge informationen videre til annoncører og andre tredjeparter på en global annoncebørs i realtid.
De største aktører sidder på astronomiske mængder information, blandt andet om dine netvaner, surfmønstre og din søgehistorik.
Google er den dominerende aktør på søgemaskineområdet med en markedsandel på lige over 90 procent i Norge. Selskabet sætter dermed andre aktører som Bing og Yahoo! totalt til vægs. Norske Kvasirs markedsandel ligger på mellem en og to promille.
Derudover findes der en underskov af søgemaskiner, der ikke følger dig som en skygge fra side til side, og som vinder stadigt mere terræn i konkurrencen med Google. Mere om dem senere.
Google tjener store penge på dine søgninger
Søgemaskiner er software, som henter information frem og rangerer den efter nogle givne kriterier.
På mange måder er teknologien så allestedsnærværende, at mange nok vil tænke på den som værende synonym med internettet - en neutral teknologi, som oplister svarene på spørgsmål, vi stiller, og serverer søgeresultaterne i passende store bidder.
Søgemaskinerne hjælper os med at navigere i den uhåndgribelige informationsmængde, der findes derude.
Selskaberne, som ejer dem, gør på ingen måde dette job gratis, men drives af annoncesalg med milliarder af kroner i omløb på internationale annoncebørser, hvor profiler baseret på dine personoplysninger købes og sælges i realtid. Per juni 2018 står annoncesalg for 86 procent af Googles indtægter.
Googles markedsdominans kan gøre, at mange ikke rigtig vover at opsøge andre alternativer eller ikke engang reflekterer over, at der findes alternativer derude.
Selskabet er trods alt så synonymt med internetsøgninger, at det er krøbet ind i hverdagssproget i form af verbet ‘at google’.
Det er let at komme til at tro, at søgemaskiner med fokus på persondatabeskyttelse er for de særligt interesserede og kræver datakompetencer, som de fleste ikke besidder.
Der findes imidlertid gode argumenter for at fravælge Google, og man behøver hverken være privacyfundamentalist eller datalog for at gøre det.
At vælge en privacyorienteret søgemaskine forhindrer, at informationer om dine netvaner indsamles, lagres og analyseres af privatejede virksomheder.
Mange vil nok foretrække, at de annoncer, de får vist, persontilpasses, men den information, du giver fra dig, kan benyttes til andre og langt mere invaderende formål, som vi så med Cambridge Analytica-skandalen.
Der findes imidlertid også flere argumenter for at vælge en anden søgemaskinevej.
Filterbobler, polarisering og solidaritet
Hvilke sider der kommer op, når du taster et søgeord ind i Google, er langtfra tilfældigt. Resultaterne påvirkes af tidligere søgninger, lokationsdata og surfhistorik.
Denne funktionalitet, som blandt andet Facebook også benytter sig af, er værdifuld for annoncører.
Men den fører også til, at der skabes såkaldte filterbobler - en effekt, der opstår ved, at personer får filtreret og frasorteret information på internettet, fordi de bruger websteder, der tilbyder individuelt tilpasset indhold.
En kvinderetsforkæmper vil med andre ord kunne få andre svar frem end en mandschauvinist på spørgsmålet ‘hvad er feminisme?’.
At løsrive sig fra Googles fangarme vil bidrage til, at du eksponeres for viden, du ellers ikke ville blive eksponeret for, og kan dermed potentielt gøre dig klogere.
I et makroperspektiv er det også værdifuldt at arbejde mod filterboblerne i en tid, hvor den digitale offentlighed bliver stadigt mere polariseret.
Et sidste argument for at gemme sig for teknologiselskabernes talknusere handler om solidaritet.
Nettet er globalt, og mange mennesker lever i lande, hvor det at miste kontrollen over informationen om, hvad du læser på nettet, potentielt kan være livsfarligt.
Dissidenter i Kazakhstan, homoseksuelle i Uganda og menneskerettighedsforkæmpere i Tyrkiet er ofte afhængige af gode, anonyme alternativer til de sædvanlige digitale værktøjer.
For hver ny bruger af privacyvenlig teknologi styrkes disse selskaber i konkurrencen med deres storebrødre. Det gælder også, selv om den nye bruger sidder i trygge Norge.
De privacyvenlige alternativer bliver stadigt bedre
Til trods for, at Google kan fremstå som monopolist på søgemaskinemarkedet, findes der som nævnt en underskov af gode alternativer, som ikke indsamler information om din tilværelse på nettet.
Den største af disse, DuckDuckGo, er de seneste år vokset i et enormt tempo og nærmer sig faktisk en markedsandel på procent.
DuckDuckGo finansieres også delvist af annoncesalg, men i modsætning til Google vises annoncer kun baseret på det faktiske søgeord og ikke med udgangspunkt i en detaljeret profil baseret på websteder, du har set på, hvad du har liket på Facebook eller lokationsdata.
Søger du efter cykler, vil der muligvis dukke en annonce fra XXL op, men der stopper informationsflowet så også.
DuckDuckGo er tilgængelig som app, ud over at du også kan vælge den som standard-søgemaskine i blandt andet Firefox og Apples Safari.
Sidste år lancerede DuckDuckGo også en privacy-rettet browserudvidelse, som eksponerer og blokerer cookies og giver hvert websted karakter efter, hvor godt de varetager brugernes persondatabeskyttelse.
Flere og flere synes, det er ubehageligt med manglen på kontrol over indsamlingen af personoplysninger på internettet.
Det har imidlertid længe været vanskeligt at forestille sig reelle alternativer til de dominerende aktørers værktøjer, men nu vokser de privacyvenlige alternativer frem med fuld fart – og de bliver stadigt bedre.
At skifte søgemaskine er enkelt, og med et skifte vil du få bedre kontrol over, hvem der ved hvad om dig. Måske kommer du endda ud af filterboblen og ender med at sidde og læse en artikel om feminisme, som får dig til at tænke lidt ekstra.
*Indlægget blev først udgivet på norske Datatilsynets Personvernbloggen*.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
