Min blog om Faceapp, løbehjul og fakenews skriger på en opfølgning, da den affødte mange reaktioner på de sociale medier og ikke mindst i kommentarsporet her på Version2.
Selv om der ikke var en vol. I (vil den skarpe læser vide), så tillader jeg mig at gå en version op, så denne blog bliver vol. II. Jeg havde faktisk troet, at der ville være mere omkring selve brugen i trafikken af de løbehjul. Det var der ikke så meget om, da vi alle åbenbart er enige om, at brugerne kører med hovedet under armen.
> Stram op venner, som kører på løbehjul. Te jer, som I ville te jer i en bil eller andet konventionelt transportmiddel.
Husk kildekritik …
Min seneste blog gik meget på, hvad der er op og ned i den information, som vi har om dels Faceapp eller #løbehjulsgate. Hvad var rigtigt, og hvad var forkert?
Og når man stikker hovedet frem, bliver man ramt af egne argumenter, og jeg fik kommentarer som;
”siger VOI! Er de nødvendigvis sandhedsvidner? Bad du om dokumentation? Ved vi nu, at der ikke er et miljøproblem? Og burde vi ikke netop i disse tider have lært at vide i stedet for at tro, inden vi lukker nye, potentielt energikrævende og privatlivstruende produkter ud i samfundet? Er det ikke rimeligt, at disse firmaer skal levere troværdig dokumentation for deres produkters rimelige ufarlighed og miljøvenlighed?”
og
”Nu nævner du selv kildekritik, så jeg forstår ikke, at du godtager ovenstående. Dette er den teoretiske begrænsning i batterierne - ikke hvor lang tid de rent faktisk er i "tjeneste". Hvad nytter det, at de kan oplades 10.000 gange - hvis løbehjulet smides i kanalen efter første opladning?”.
Det er så i orden. Fair pointe.
Men det som jeg råbte i skoven omkring var, at man gik efter rygter. Jeg havde da spurgte den ene aktør. Det var da et skridt i den rigtige retning. Fair nok… Også overfor dem skal vi udøve alm. kildekritik. Derfor har jeg udbedt om dokumentation på de ting, som VOI opgav til mig.
VOI’s beregninger på CO2-udledning baserer sig på The European Environment Agency’s data: European Environment Agency. (2019). Overview of electricity production and use in Europe. [online] [Accessed 20 Mar. 2019].
Og vi må håbe, at deres tal er valide. Der var jo lige en sag, hvor et universitet blev beskyldt for at fifle med konklusionerne, så velgørerne kunne få de konklusioner, som var nødvendige for dem.
Det er en skidt verden vi lever i. Fake news …
Det skal være lovligt
Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om jeg syntes, det er i orden ikke at følge regler. Dertil skal det understreges: Vi skal naturligvis følge loven og øvrigheden. Alt andet vil skabe kaos i middelsvær grad, som er ikke til at styre.
Men når det er sagt, så mener jeg, at hvis der ikke er regler, så har man fri leg. Dette skal naturligvis ske indenfor en etisk og moralsk kodeks, som bliver svær at definere.
Her har – jf. en af kommentatorerne af min seneste blog – bidt mærke i en frækhed fra løbehjulsfirmaerne, som kommunikationsmæssigt burde have været håndteret det anderledes.
Det, jeg har kunnet finde, er denne artikel, hvor der refereres til en forsøgsordning, som var startet ”med håb om tilgivelse” tilbage i januar 2019.
Jeg ved godt, at min undersøgelser kunne være mere indgående, men når man gør dette i ”sin fritid”, så har man simpelthen ikke båndbredde til at finkæmme hele mediebilledet. Men der må være eksempler, ellers havde mine blogkommentatorer ikke bidt mærke i det. Så har I andre gode eksempler, så hører jeg gerne fra jer.
Tilbage på sporet:
Der er to problemstillinger her:
* Er selve løbehjulet lovligt?
* Er det lovligt at henstille ting på offentlig gade?
Jeg har ikke kunne finde en lovgivning, hvor der står, det ikke er lovligt. Og hvis det ikke var lovligt, så var de nok fjernet. Ligesom de blev i JV-artiklen, jeg refererede til.
Hvad er der så med miljøet?
Hvad er der så med miljøet? Det er det helt store spørgsmål, og her kommer vi tilbage til den problemstilling omkring kildekritik, hvor det virker mere, som om det handler om følelser frem for fakta.
Men min bondelogik siger mig, at et mindre apparat koster mindre energi. Mit lokum af en bil vejer mindst 1,5 plus min vægt. Det koster alt andet mere energi, end hvis man brugte f.eks. en cykel med el eller et løbehjul på el. Her kan jeg henvise til den undersøgelse, som jeg nævnte tidligere.
Men det er rigtig, at hvis de bliver smidt i kanalen (eller udsat for andet hærværk), så er det miljømæssigt en anden belastning end først estimeret. Her kan jeg kun tænke på, hvad der foregår i folks hoveder om at ødelægge ting, som ikke er ens eget. Jeg er ydermere rystet over, at der bl.a. findes instagramprofiler, hvis formål er at dokumentere, hvordan løbehjul bliver ødelagt på mange forskellige måder.
> ”Det er en meget ny industri. Den første generation af løbehjul, som vi og andre udbydere brugte, var bygget til private og til at blive brugt et par gange om dagen. De var ikke lavet til mange brugere og til at blive brugt på gaderne og i alle slags vejr. Deres levetid var typisk under seks måneder. De løbehjul, vi bruger i dag, har en langt længere levetid. Størstedelen af de løbehjul, vi satte på gaden i København i januar stadig, er i drift. Voiager 2, som kommer til Danmark snart, har en forventet levetid på minimum 12 – 18 måneder og kan køre 50 km på en opladning. De kommende generationer af løbehjul vil kun blive forbedret yderligere og få endnu længere levetid,” siger Eric André, landechef i VOI.
Vi bliver klogere …
Økonomi og data?
En af kommentarerne fra bloggen:
Og når nu, du var i gang med at spørge:
"Og hvordan med løbehjulene? Kan de få en forretning til at køre rundt med den betaling, der er for selve løbehjulet? Spurgte du om det? For det har hele tiden undret mig, at det kan løbe rundt?"
Se fra 2:50 her, hvor Eric André udtaler sig om netop dette. VOI kører pt med overskud i Oslo og Stockholm med udlejning af løbehjul som indtægtskilde.
VOI er lige nu finansieret af investeringer.
Og brug af data …
Her er svaret fra VOI:
* We use data for two main reasons. One, internally, the data helps us to optimise the fleet, to ensure the right number of vehicles are in the right place at right time, and to be more efficient in our operations.
* Two, is for cities themselves. The data we’re generating is very valuable for city planners who can get a much clearer understanding of how people move about and when. For example, in Madrid we are sharing our API with the city so they can monitor what we’re doing, and also improve their own transportation network. Eg. an area may see scooters being used heavily because it may not be well served by public transport.
* Right now we’re building out a heat map – which shows where our scooters are being placed by our hunters and how they move around the city during the day. That enables us to see where and when demand surges. We can also see where/when people are opening the app and can’t find a scooter – that helps us place them more conveniently.
* Ultimately we’ll be able to send people personalised notifications when they arrive in a new city to say ‘Do you know you can use Voi here?’. We envisage offering riders a map with the best local coffee shops etc that can reached using our scooters.
Seneste udvikling …
For nylig var der et pænt langt indslag i DR omkring dette. Her var VOIs landechef i medierne. Bl.a. at de kommer med en ny version af løbehjulet. VOI kører pt med overskud i Oslo og Stockholm med udlejning af løbehjul som indtægtskilde.
Men det er ikke seneste udvikling. Der går nogle fantastiske historier … om hærværk af både bycyklerne i København, løbehjul og ikke mindst udlejningscyklerne.
Hvorfor sker det lige? Er det et koordineret forsøg på at ødelægge microtransporten? Er det bare unge utilpassede mennesker, som ikke kan forstå at betjene andre menneskers ønske om at udrydde en konkurrent?
Uanset så vil løbehjulsfirmaerne dette her. Så der bliver etableret brancheorganisationer og lanceret sikkerhedskampagner... Det bliver nok ikke det sidste vi ser fra denne løbehjulsskare, som skyller ind over os.
