For nogle år siden sagde en af fyrene i Labitat, nærmest i en bisætning, at han var en af de første i Danmark der havde en 3D-printer, men det eneste han havde printet som var blevet brugt til noget, var stumper til andre 3D-printere.
Jeg har set mange underlige 3D-print der var gået galt, hvilket åbenbart er 3D-printeres svar på lystfiskernes "Så skulle du have set den der slap væk..." kammaratskab.
At man ikke ser de prints der gik godt, er naturligvis et klart eksempel på "survivors bias": De bliver taget i brug og ligger derfor ikke klar til pral på kaminhylden.
Men nu har jeg, endelig, med mine egne øjne, set et 3D print løse en opgave der ikke kunne løses på anden vis:
Den knækkede plastic-dims kommer fra datamuseum.dk's Facit Twist terminal:
Facit Twist hedder sådan, fordi man med et solidt greb kan vende skærmen 90° og vælge imellem 24x80 eller 72x80[1].
Inde i den mekanik der tillader rotationen, sidder der en mikroswitch som fortæller Z-80 CPU'en hvilken vej brugeren har drejet skærmen og den knækkede plastik-dims overfører kraften fra et fremspring på den roterende metalkrave til mikroswitchen:
Til Rational 1000 maskinen skal vi altid bruge skærmen i 72x80, så jeg havde personligt nok bare kortsluttet switchen og så måtte vi undvære at kunne demonstrere hvorfor den hedder "Twist".
Men det er så her jeg bøjer mig i støvet og indrømmer at 3D printere faktisk kan bruges til noget fornuftigt.
Tak Per!
phk
[1] Facit's designere var ret smarte, her er et hjørne af tegn-tabellen:

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.