Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Lemonade fra Google/Oracle sagen

31. maj 2016 kl. 12:105
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Jeg kan ikke rigtig hidse mig op over et parts-indlæg fra Oracles husadvokat og det synes jeg egentlig heller ikke andre bør, livet er for kort til den slags.

LÆS OGSÅ: Advokat: Google-sejr over Oracle kan betyde døden for open source-software

Den virkelige "skurk" i Google-Oracle sagen, i det omfang der er nogen, er USAs højesteret der ikke tillod anke af spørgsmålet om API'er er under Copyright.

At de ikke tillod anke kan betyde næsten hvad som helst, hundredevis af sager afvises hvert år, for det er trods alt begrænset hvad 9 (næsten-)pensionister kan nå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vi kan sige med sikkerhed er at Højesteretten ikke opfattede det som en indlysende og katastrofal fejl at appelretten lagde copyright på API'er.

Skulle en anden appelret dømme modsat senere, er de nærmest forpligtet til at tage sagen og bestemme hvem der har ret, men det sker næppe.

For selvfølgelig kan API'er copyrightes, hvem kan overhovedet være i tvivl om det ?

Hvem kan overhovedet have været i tvivl om det nogensinde ?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herregud, John Cage har copyright på det her stykke musik.

Men copyright beskyttelse sker ikke automatisk, der skal være en "værkshøjde" og der er alle mulige undtagelser, herunder "fair use" som Google blev frifundet på.

Indrømmet, det ville bestemt være en god ting hvis interfaces generelt ikke kunne beskyttes.

Det har EU har sneget sig meget tæt på med reglerne om reverse-engineering og hvis man kigger på den del af patentideen vi altid overser, nemlig publiceringen, er det faktisk lidt i samme kaliber: Hvis du vil have patent skal du beskrive din opfindelse detaljeret nok til at andre kan arbejde videre.

Men der er også en styrke i at API'er kan copyrightes.

F.eks kunne en lille gruppe fornuftige mennesker sætte sig ned og definere et API, copyrighte det og i en Open Source licens tillade hvem som helst at implementere dette API, så længe de gør det præcist og uden svinkeærinder.

Det kunne organisationer som W3C og IETF benytte sig af, ligesom FOSS/UNIX verdenen med stor fordel kunne begynde at konvergere på nogle nutidige og ens API'er så vi på sigt kunne slippe af med autocrap idiotien og måske nogle millioner linier kode.

phk

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
2. juni 2016 kl. 17:02

Der er efter dansk ret ikke copyright på brugen af APIer. Altså må man implementere en api som man vil. Men selve beskrivelsen af interfacet er der copyright på, hvis der er værkshøjde på apien.

Når man implementerer apien, og når man benytter api-en i et program, er dette uden for ophavsrettens beskyttelse. Det eneste som behøver at være det samme, er API-navnet, og man kan ikke få ophavsret på et enkelt ord, som jo skal være det samme for at benytte api-en. Parametre kan jo have helt andre navne, og argumenterne ved et kald kan også have helt andre navne.

Om det samme gælder i USA tør jeg ikke sige. Almindelig international ophavsret ville tilsige at der ikke kan være ophavsret på api-en, men man véd aldrig hvad de har fundet på i USA, selv om de har ratificeret Bernerkonventionen.

4
2. juni 2016 kl. 14:08

Jeg kan ikke se hvorfor en API skal kunne omfattes af en ophavsrettighed. API'en er bare en definition af en informationsgrænseflade. Hvad der ligge bag API'en er noget andet. En algoritme kan man fx. godt få beskyttet.

Det svarer til at man kunne få copyright på oktan 95 benzin. Oktantallet definerer kun et sæt fysisk-kemiske egenskaber brændstoffet skal leve op til, men selve benzinen kan blandes på 117 måder og stadig leve op til det pågældende oktantal. På samme måde kan man programmere hvad der ligger bag API'en på 117 måder.

1
31. maj 2016 kl. 16:03

Men der er også en styrke i at API'er kan copyrightes.</p>
<p>F.eks kunne en lille gruppe fornuftige mennesker sætte sig ned og definere et API, copyrighte det og i en Open Source licens tillade hvem som helst at implementere dette API, så længe de gør det præcist og uden svinkeærinder.

Det ser jeg ikke som noget der kunne fungere.

For hvad sker der hvis nogen så alligevel implementerer dele af API'et lidt upræcist og med tilpas mange svinkeærinder? Så ville det sandsynligvis ikke være en overtrædelse af copyrighten, for så ville det jo være "noget andet" som jo netop ikke er dækket af copyright. Så skal du ud i patenternes verden. Uha-uha!

Og desuden: API af værkshøjde? API'er er jo netop en minimal snitflade, og en abstraktion op imod "den kødfulde del" af software, så hvis de "fornuftige mennesker" laver et API med værkshøjde, har de fejlet i den disciplin der hedder "forenkling". Så er formålet med deres API rendyrket "gatekeeping", og ikke at stille funktionalitet til rådighed på en nem måde.