Leder: Voldsbekæmpelse med øget tv-overvågning er et politisk og frihedsskadeligt suttebolsje
Politidirektør Anne Tønnesen var i sidste uge til eksamen i disciplinen gode miner til slet spil, da hun på et pressemøde optrådte side om side med justitsminister Nick Hækkerup (S). Ministeren fremlagde udspillet 'Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum', som skal dæmme op for sprængninger og bandekriminalitet, som nedskydningen på åben gade i Herlev i juni, hvor to unge mænd blev dræbt.
Blandt redskaberne i udspillet er en tredobling af antallet af nummerpladekameraer, ANPG, foruden at data herfra kan gemmes i dobbelt så lang tid som hidtil, inden de skal slettes. Dertil kommer 300 ekstra overvågningskameraer, som politiet fremover kan sætte op - ud over det ukendte antal, som etaten allerede har monteret ved politibygninger, motorvejsbroer og andre steder. Samtlige skønnede 1,5 mio. private såvel som offentlige kameraer i Danmark skal dertil registreres, og regeringen vil ikke mindst give politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) adgang til i »ekstraordinære situationer« at overtage videoovervågningen i Danmark, uanset hvor den foregår.
Forskningen er rimelig klar, når det gælder, hvilken forebyggende effekt kameraovervågning har i forhold til hærværk mod bygninger, herunder bombesprængninger. Et omfattende metastudie af 40 års forskning i kriminalpræventive effekter af kameraovervågning, som blev offentliggjort i marts af universiteterne i Cambridge, England, samt Northeastern University, Boston, og City University of New York, konkluderer, at overvågningen medfører et klart og statistisk signifikant fald i hærværk mod ejendomme og især på biler på parkeringspladser. Derimod er der ingen evidens for, at kameraovervågning, i international sammenhæng kendt som CCTV, forhindrer voldskriminalitet. Offentlige myndigheder, der bekæmper voldskriminalitet, bør overveje, om ressourcerne er bedre anvendt på andre bekæmpende indsatser, lyder det direkte i den videnskabelige artikel.
Når det gælder, hvorvidt overvågning bidrager til bedre opklaring af kriminalitet, konkluderer forskere fra det australske institut for kriminologi, at overvågningen hjælper med 18 procent forbedret opklaringsniveau. Men også her er effekten kun til stede ved hærværk, tyveri og indbrud. Ved vold er der ifølge forskningen generelt ingen signifikant effekt, dog med undtagelse af vold, der sker mellem midnat og kl. 6 om morgenen. Generelt er overvågningsvideoer i opklaringsøjemed mere anvendelige til at efterprøve, om en voldshandling har fundet sted, frem for til at skaffe beviser.
Sammenlagt viser forskningen, at politidirektøren har en svær sag, når hun skal komme med politifaglige argumenter for at øge kameraovervågningen, hvad angår vold og drab. Argumentet blev måske af samme grund også reduceret til, at kameraer øger følelsen af tryghed, og direktøren måtte endda ifølge Berlingske synke så dybt, at hun kaldte nye overvågningskameraer for ‘tryghedskameraer’. Dermed påtager politibossen sig en opgave, som hun ikke er givet. Politiets opgave er ifølge Justitsministeriet »at opretholde sikkerhed, fred og orden« – der står intet sted, at etatens opgave er at uddele suttebolsjer, som borgerne kan labbe tryghed ud af. En tryghed, der oven i købet for personvoldens vedkommende er falsk betinget - med undtagelse midt om natten.
De mest begejstrede tilhængere af øget elektronisk overvågning vil sikkert mene, at det er alt rigeligt grundlag for de nye tiltag, at de i bedste fald kan hæmme tyveri, hærværk og indbrud. Selvsamme vælgere har åbenbart glemt, hvad der var en væsentlig årsag til, at vi for 30 år siden jublede, da Berlinmuren faldt, og det østtyske regime DDR's dage lakkede mod enden. Vi jublede blandt andet, fordi man i DDR med efterretningstjenesten Stasi havde etableret et overvågningsregime uden sidestykke, med 90.000 fuldtidsansatte agenter og 189.000 såkaldte uofficielle medarbejdere, der indrapporterede naboer, kollegaer eller familiemedlemmer.
I dag er agentovervågning og -øjne på befolkningen i Danmark erstattet af 1,5 mio. private og offentlige kameraøjer, som politiet kan få adgang til rådata fra. Men ikke nok med det: Regeringens nye forslag vil give PET og politiet mulighed for i ekstraordinære situationer at overtage og følge med live på tusindvis af kameraer, der findes hos myndigheder, trafikselskaber, butikscentre, fodboldstadioner og i boligområder.
Selvfølgelig skal bandekriminalitet bekæmpes hårdt, og mere overvågning kan selvfølgelig øge den kriminalpræventive og opklarende effekt – her kan man bare se på Kina. Storbritannien har også været gennemovervåget i årevis. Men jo mere panoptisk et system, man etablerer, desto mere nær ligger det at iværksætte social kontrol og internering af anderledes tænkende. Det åbner for en glidebane, hvor politi og retsvæsen med stor sandsynlighed vil ønske mulighed for at bruge kameradata til stadig flere og mindre forseelser. I værste fald kan det misbruges af en regering, der er mindre demokratisk og baseret på fundamentale retssikkerhedsmæssige værdier.
Udviklingen hører ikke hjemme i nationer, der i den grad er grundlagt på tillid og basale menneskerettigheder. Det må være tydeligt for enhver, at regeringen tager endnu et skridt mod Stasi-chef Erich Mielkes perfide, men effektive efterretningstjeneste fra 1980'erne. Millioner af kameraer i politiets varetægt kompromitterer – fuldstændig som DDR-agenter og brevåbning – vores privatlivs fred og er kun en politistat værdig. Vi ville jo heller aldrig acceptere det, hvis man udkommanderede titusindvis af politifolk til at overvåge os på ethvert gadehjørne.
Endelig er politiet efter teledataskandalen ikke en værdig forvalter af overvågningsdata. Politiets it-system har i mindst otte år leveret hullede eller fejlagtige teledata og får dem ikke slettet i tide efter reglerne. En undersøgelse fra Deloitte viser entydigt, at systemplatformen for teledata, herunder procedurer for udvikling og drift, er på et helt utilstrækkeligt niveau. Alligevel har regeringen tænkt sig, at alle de nye herlige overvågningsdata skal forvaltes af netop ordensmagten.
Fastholder man udbygningen af overvågningen, må der i hvert fald sættes helt klare grænser for, hvad kameradata må bruges til, og hvor længe de må opbevares, ligesom de situationer, politiet kan bestemme over de private kameraer, skal begrænses til de absolut mest kritiske situationer. Politikerne må ikke i deres iver for at please befolkningen, når der foregår bandeopgør og nedslagtninger (og desværre også på andre områder), ignorere, at Danmark er et land, der er udviklet på fakta og evidens. Ikke på at tilgodese behov i befolkningen for at føle sig bedre tilpas, oven i købet på et falsk grundlag. /hm
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
