Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Leder: Statens it-projekter løber fuldstændig løbsk

3. juni kl. 05:3021
Leder ingeniøren mener
Illustration: Teknologiens Mediehus.
Artiklen er ældre end 30 dage

Selvom Danmark bryster sig af at være verdensmester i offentlig digitalisering, er der noget gruelig galt med den måde, vi digitaliserer på. Under succeshistorier om corona- apps og digitale kørekort ligger der nemlig en ubekvem sandhed: Den danske stat har aldrig været dårligere til at overholde tid og budget på de it-projekter, vi hvert år poster milliarder af skattekroner i for at opretholde og videreudvikle det digitale samfund.

For nylig udgav Statens It-råd sin seneste rapport, der gør status på de største it-projek­ter i staten, og det er bekymrende læsning. Advarselslamperne blinker for 24 ud af 40 projekter, og således har over halvdelen af projekterne – i større eller mindre grad – oplevet forsinkelser, fordyrelser eller missede gevinster. Hvis man kigger på kategorien med de allermest udfordrede projekter, har 12 af dem fået det frygtede røde trafiklys, der på godt dansk betyder, at der er meget seriøse problemer med projektets økonomi og/eller tidsplan. Det er den største andel nogensinde.

De lavpraktiske konsekvenser er til at tage og føle på, og eksemplerne på it-skandaler er så mange, at det næsten er svært at vide, hvor man skal begynde. Alle kender skrækhistorierne om Sundhedsplatformen, Skats gældsinddrivelsessystem, EFI, og Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda, men it-skeletterne bliver ved med at vælte ud af skabene. Prisen for det nye ejendomsvurderingssystem vurderes nu at overstige 3 milliarder kroner, og der er vel at mærke tale om et it-system, der oprindelig blev vurderet til at koste mindre end 100 millioner. Også Skats nye momssystem sprængte de økonomiske rammer, og sidste år kunne Version2 afsløre, at budgettet er vokset med 146 procent fra 247 millioner kroner til mere end 600 millioner kroner. Bare sådan lige.

Det er nærliggende at spørge, hvordan det kan blive ved med at gå galt, og her viser de bitre erfaringer, at der er plads til forbedringer mange steder. Eksperter har i årevis råbt vagt i gevær og appelleret til, at statens gigantiske it-projekter skal gøres mindre og kortere, men på trods af gentagne advarsler går udviklingen den fuldstændig forkerte vej. De senere år har den gennemsnitlige forventede udviklingstid for et it-projekt ligget på fire år, hvilket i sig selv er for længe. Det er fire år, hvor man kan miste overblikket, teknologibehov og rammevilkår kan ændre sig, økonomien kan vokse, og tidsplanen skride. Løbetiden er nu steget til 4,9 år, og det skyldes både, at staten stædigt bliver ved med at søsætte lange projekter, og at flere og flere projekter overskrider tidsplanerne. It-rådet kalder det bekymrende, og det er svært at være uenig i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig ligger antallet af projekter historisk højt, og de enkelte projekter bliver dyrere og dyrere. På bare et enkelt år fra 2020 til 2021 er statens udgifter til it-projekter mere end fordoblet fra allerede svimlende 6 milliarder kroner til nærmest blodpropfremkaldende 12,7 milliarder kroner i 2021. I stedet for at lave kortere mere fokuserede projekter investerer vi altså skattekronerne i flere, længere og dyrere it-projekter i staten.

Endnu mere beskæmmend­e er det, at problemet fordeler sig over så store dele af staten, som det er tilfældet. Breaking news om ejendomsvurderinger og (manglende) inddrivelse af skattegæld kan gøre det let at tro, at problemet er isoleret til Skatteministeriet. Men dykker man ned i it-rådets rapporter, står det klart, at der er massive it-problemer i nærmest hele staten. Ni forskellige minister­områder er repræsenteret i bunken af kriseramte it-projekter, og man kan således ikke slå problemet hen med, at den også bare er gal ovre i Jeppe Bruus’ skatteministerium. Der er nu tale om en sygdom, der spreder sig på tværs af staten.

Hvis man skal løse et problem af så systemisk karakter, skal man tage fat ved roden. Det skal være sværere at få lov til at iværksætte et it-projekt til over 10 millioner kroner, og Statens It-råd skal have skærpede beføjelser til helt at afvise igangsættelsen af et it-projekt, ligesom det også skal have mulighed for at lukke dem.

Desuden skal der tages fat i hele den måde, projekterne finansieres på. Det skaber givet en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur, når man fra starten af får grønt lys til at bruge et trecifret millionbeløb på et it-projekt, for jo flere penge, der allerede er brugt, jo sværere bliver det at trække stikket på et projekt, man måske i virkeligheden har indset, at man alligevel ikke burde gennemføre. Her kunne man passende kigge mod Australien, hvor man er begyndt at eksperimentere med agil finansiering. Den overordnede idé er, at i stedet for at give et projekt alle pengene fra start, så deler man det op i mindre bidder og milepæle, som bliver betingelser for, at man får den næste del af finansieringen. Det skal gøre det sværere at blive too big to fail, og det kunne vi snildt lade os inspirere af i vores lille, it-begejstrede land.

Sidst men ikke mindst skal der skabes politisk ejerskab. Lige nu har vi en situation, hvor statens it-udgifter kører fuldstændig af sporet, men problemet er så bredt funderet, at ingen reelt har det samlede politiske ansvar. Her bør vi kigge mod det eneste land, der muligvis er mere digitaliseret end Danmark, nemlig Estland. Her har man i årevis haft en decideret it-minister, og det kan kun gå for langsomt med at få en tilsvarende herhjemme. Hvis aben ikke kan placeres hos nogen, bliver det aldrig bedre – og det har vi ikke råd til.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Ingeniøren
Illustration: Ingeniøren.
21 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
11. juni kl. 03:36

Efter 40 år i IT projekter har jeg oplevet kun én katastrofe; et benzinkort projekt blev overdraget til Olivetti. Det blev forsinket - og dyre - og forsinket igen - og endnu dyre - og til sidst blev annulleret. Siden har firmaet beholdt "ejerskab". Det er ikke bare politisk men administrativt og teknisk. Når et projekt er afleveret så er det ikke færdigt. Lovkrav, funktionskrav, teknologikrav, datahåndteringskrav, integrationskrav fører til løbende vedligeholdelse. Ved at sikrer det administrerende kunnen og den tekniske kompetence fra projektets udvikling, så bliver man uafhængig af al den konsulent bistand nødvendig under projektets udvikling. Endnu vigtigere - projektets udvikling holdes på spor og misforståelse opdages hurtigt. Kort sagt - IT projekter bør udvikles baglæns med internt vedligeholdelseskrav som udgangspunkt.

20
6. juni kl. 18:54

Jeg tror ikke på forbedringer før nogle beslutningstagere indser deres inkompetence og trækker sig. Som Einstein sagde: "No problem can be solved from the same level of consciousness that created it."

19
6. juni kl. 14:12

I 2000-2002 læste jeg MPA (Master of Public Administration) på CBS. Da jeg jo var IT-menneske, valgte jeg at fokusere på "offentlige IT-skandaler" - for det var meget oppe i tiden dengang ;-). Der er ikke sket meget på de 20 år ...

Jeg vil koge problemet ned til:

  • Først og fremmest digitaliserer vi for meget. Hvis man realistisk regnede ud, hvad det koster at udvikle, drive og ikke mindst vedligeholde IT-funktionalitet, er der meget, der aldrig skulle have været udviklet. Men det er sjovere og giver mere status at være fadder til digitalisering end at smøge ærmerne op og bare udføre det kedelige arbejde. Derfor underbudgetterer man mere eller mindre bevidst, så business casen hænger sammen.
  • Fordi vi digitaliserer for meget, sætter vi skibe i søen, vi ikke kan bemande forsvarligt. Det handler kun delvis om lønninger, for der findes simpelt hen ikke tilstrækkelig mange dygtige folk på markedet. Sætter staten sine lønninger op, risikerer man bare at give flere penge for tvivlsomme ressourcer. Selvfølgelig findes der dygtige folk i staten, men jeg har ofte set, at man ansætter, hvad man kan få - blandt andet fordi de, der ansætter, ikke altid er i stand til at vurdere de reelle kompetencer. Der er en udbredt tro i staten på, at enhver akademiker - også humanister - nok kan styre et IT-projekt eller kan fungere som IT-arkitekt. Hvis jeg vil lave en tilbygning til mit hus, og der ikke er ledige tømrere på markedet, hyrer jeg altså ikke en ledig slagter til opgaven. Så må jeg vente, til tømreren får tid.
  • Vi har et kæmpe efterslæb af gamle systemer, som er udokumenterede og teknisk forældede. Nye systemer skal ofte integrere til disse, og det er en svær opgave. Det er i hvert fald umuligt at prissætte integrationer på forhånd, når leverandørerne ikke aner, hvad de er oppe imod - og kunden kan ikke beskrive det, hvis dokumentationen af de gamle systemer mangler. Det samme gælder konvertering af data fra et gammelt system til et nyt - en ofte undervurderet udfordring, da eksisterende data kan være af svingende kvalitet.
  • Som én længere oppe i tråden skrev, så er det en udbredt misforståelse i ledelseslaget, at man bare kan købe og tilpasse et standardsystem. Ja, hvis opgaven er standard, men der skal ikke tilpasses meget, før det er en meget dyr og dårlig løsning frem for at udvikle selv (gerne OVEN PÅ mindre, afgrænsede standardkomponenter, som evt. kan udskiftes hen ad vejen). Standardsystemer kommer med den pris, at man får en stor leverandørafhængighed og årlige udgifter til licenser i al fremtid ... det vil sige, det skal jo i genudbud en gang imellem, og hvis en ny leverandør vinder, skal man til at starte forfra med tilpasning, datakonvertering, implementering osv.
17
6. juni kl. 04:01

Lovgivningen er bare så kompleks, at systemerne også bliver det. 12 mia er mindre end DANIDA bruger på at 'udvikle' andre lande såsom Uganda.

Problemet er nok snarere manglende forståelse for, at den nødvendige automatisering af det offentlige er en stor investering som kommer igen i form af sparede ressourcer til papirnusseri.

16
4. juni kl. 01:51

Den offentlige tankegang og kultur sniger sig med ind i projekterne. Det vil sige detaljerede planer, møder, detaljerede kontrakter hvor alle kan holde deres ryg fri, nye compliance krav, audits, dokumentation, krav til organisering og brug af specifikke metodologier og værktøjer, chain of command, et hav af tests (ikke bare software, men ugentlige recovery tests), et hav af miljøer osv. osv.

Dertil skal man ligge at der ofte (ikke altid) hersker en fejlfinder kultur (i det offentlige), som bidrager til at alt stivner og skal vendes på øverste niveau.

Så kan man i armslængde have nogle Indiske udviklere som laver lidt kode ind imellem og man altid kan beklage sig over og pege fingre af (og anklage for alle fejlene).

Godt opråb. Jeg tror desværre at det er et symptom på hele det offentlige Danmark og dét som det stille og roligt har udviklet sig gennem årene. Jeg kender efterhånden heller ikke mange der med glæde og entusiasme kan fortæller om deres fantastisk arbejde i der offentlige længere (der er natuligvis mange der er godt tilfredse, men ofte kommer der også en del ud mellem sidebenene), dette kompenseres så med ekstravagante timelønninger sammenlignet med det private. (Jeg kender en dygtig DevOps+Sikkerheds konsulent med 18.5k udbetalt om måneden i det private, det ville nok nærmere hedde 45k udbetalt i offentligt regi.)

14
3. juni kl. 17:09

Der er ikke en karriere som udvikler i danmark. Senior udviklerer udenfor top 5 af lønførende virksomheder har meget svært ved at få over 60k brutto inkl. pension hos SMV'er. Hvor kontrakten er funktionær. Læs fastløn uden overarbejdsbetaling uden betalt frokost med forventning om minimum 39,5 timer om ugen. Det er joke i forhold til leveomkostninger i Danmark og den kompleksitet der skal løses for den løn. Og fyrringsrunde er rimeligt normalt i det private også i Danmark. Normal gennemløbstid for udviklere er 2-3 år.

13
3. juni kl. 13:53

Først og fremmest skal man indse, at software ikke opfører sig på samme måde som fysiske ting. Man kan derfor ikke bruge de samme modeller for softwareindkøb, som man bruger til f.x. at få bygget vejbroer.

  • Software bør ikke udvikles som "big bang", for ingen kan overskue et komplekst system i nok detaljer til at man kan skrive en anvendelig kravspecifikation. Forståelsen for, hvilket system, man har brug for, opstår først, når det er taget i brug. Man bør derfor starte småt og udbygge.
  • Software kan og bør ændres løbende. Hvis man har brug for ny funktionalitet, kan man ændre softwaren i små bidder i stedet for at smide det hele ud og starte forfra.

Derfor virker det ikke, at man sætter et helt system i licitation - og så efter en nogle år udskifter det under en ny licitation.

I stedet bør det offentlige eje de systemer, de betaler for. Så behøver man ikke smide det hele på porten, når der skal ændres noget.

Men af en eller anden grund har man valgt en model, hvor leverandøren ejer det hele. Det svarer til, at man får bygget et hus, men ikke må ændre noget. Hvis man vil have nye skabe i køkkenet er den eneste mulighed at rive hele huset ned og få bygget et nyt med de skabe, man gerne vil have.

Det kan kun gå galt.

15
3. juni kl. 22:25

Software skal laves mere som man bygger huse i Sydeuropa.

Først bygger man stueetagen, og efterhånden som man får råd, bygger man flere etager ovenpå.

11
3. juni kl. 12:29

Statens it-råd omtales gentagne gange i artiklen, men næsten ikke i debatten.

Det er relevant at sætte sig ind i de regler, de muligheder, Statens it-råd har. Alle mulige gode, relevante, forslag nytter ikke, når det gældende regelsæt er helt urimeligt snævert og begrænsende.

Jeg har udvekslet synspunkter med dem engang. Svaret var nedslående. De er reelt magtesløse - de er et review / revisionsorgan.

To eksempler:

  1. Når deres rapport har sat et grimt trafiklys, så er det helt op til ministerium / styrelse, om og hvad de konkluderer og iværksætter. Altså ræven vogter egne gæs. Der sker ikke noget.

  2. Ved granskning af det historiske forløb, dvs. flere af disse statusrapporter, så ses det KLART! at nødlidende projekter (trafiklys) eller projekter med ny baseline STORT SET ALDRIG kommer (vedvarende) i grønt. Måske een gang, men så falder de tilbage. Så skulle man tro det kunne ændre ved styring og ledelse ? Nej, ræven spiser egne gæs. Ingen skærpet styring.

Så ja, som PHK skriver, så kan en havarikommission måske hjælpe, men hvorfor ikke skyde "ræven" og give Statens it-råd (eller noget lignende) reel magt til at overtage styringen af de åbenlyse syge projekter OG indsætte ny ledelse (eller måske lukke projekterne).

Dr er selvfølgelig, som andre påpeget, fundamentale fejl, men det er OGSÅ en fundamental fejl at beholde "ræven i hønsegården" - ny ledelse er een handlemulighed, lukning er en anden.

Projektkvalitetschef, emeritus

  • jeg har prøbet det hele, næsten.
10
3. juni kl. 12:07

Digitalisering og IT er værktøj, men politikerne har gjort det til et mål.

Man bryster sig af at være digitaliseret.

Derfor sætter man projekter igang, som digitaliserer ting, der ikke er egnede, eller ikke er klar til digitalisering.

Man indfører IT-systemer, som ikke er egnede til opgaven.

Man undersøger ikke hvorfor projekter går galt.

Man undersøger ikke om projekterne vil hjælpe til et bedre samfund for os alle. Og så måler man selvfølgelig heller ikke om de gennemførte projekter rent faktisk har gjort noget godt.

Alt sammen pga. det danskerne tilsyneladende er så glade for, nemlig vedtagne sandheder. Her: "Digitalisering er godt"

8
3. juni kl. 11:41

Problemet er vel, at der ikke falder en passende straf / blacklisting af leverandører. Man giver dem bare penge og tid.

Men der bør være ulovligt at lave projekter der er så store. Man må sørge for at ansætte folk nok der kan tage ejerskab af projekterne internt i staten, og så bryde det ned i delprojekter, så det er let, billigt og hurtigt at skifte leverandør til næste trin.

Kan man lave et ejendomsvurderingssystem til 100 mio kr ? Ja, det kan man sagtens, ihvertfald i udviklingsomkostninger. Og det kan også laves på et år.

Det offentlige har ikke fattet at man ikke bare kan skalere op med folk. Man kan køre visse ting parallelt undervejs i et forløb. Men 100 mand er vel max man kan hælde på et projekt næsten uanset hvor stort det er. Og når der bruges billig udenlandsk arbejdskraft, så er det vel 50k per måned (inkl mængderabatten) = 5 mio/md 60 mio/år. Så 100 mio bør være en maxpris per år per projekt. Alt over er fråds.

18
6. juni kl. 13:04

Problemet er vel, at der ikke falder en passende straf / blacklisting af leverandører.

It-rådet, både statens og skatteetatens, peger i højere grad på styring af projekterne som et problem ift. udførslen. At udelukke en leverandør fordi opgavegivers styring er i hegnet virker dybt uretfærdigt

5
3. juni kl. 11:13

Måske skulle man acceptere at bruge nogle flere penge på forundersøgelser, før man bevilliger penge til store projekter. Forundersøgelser der kan afdække både tekniske og organisatoriske udfordringer, og hvor man kan få en kritisk belysning af forhold som kompleksitet, datakvalitet, risici, besparelsespotentialer, retssikkerhed, privacy, mulighed for at bruge standardløsninger helt eller delvist (samt omkostninger ved det) og ejerskab. Selvfølgelig med en uafhængig vurdering af undersøgelsen, før den lander til en politisk beslutning. Når man siger ja politisk til at gå starte et projekt, så binder man sig til aftaler med andre partier, og får et ansvar for, at det bliver en succes uanset, hvor mange penge, det kommer til at koste efterfølgende. Hvis man kun skal bevillige penge til en forundersøgelse, så står man som med fx Kattegatforbindelsen frit til at sige ja eller nej, når den endelige ansøgning kommer. Hvis Statens it-råd har fyldt forundersøgelsen med gule og røde lamper, så er der nok en god sandsynlighed for, at der skal meget til, før politikere vil sige ja.

3
3. juni kl. 10:50

Der er et par grundlæggende problemer med indkøb af IT systemer i det offentlige.

Vores Politikermantra - Det skal være standardsystemer! Sundhedsplatformen er et standardsystem til fakturering af forsikringsselskaber. Det betyder at konfigurationer af systemet og ændringer af funktionalitet er massive, selvom systemet aldrig kommer til at sætte behandlere eller patienter i centrum. Centrum i Sundhedsplatformen er opkrævning og inddrivelse af penge. Centrum er fjernet, for danskere skal ikke betale hospitalsydelser, dermed har vi en donut af usammenhængende moduler tilbage.

Atrium skulle erstatte fire forskellige systemer i Bygningsstyrelsen og nedbringe licensudgifterne. Manhattan systemet blev valgt, men vi brugte enorme ressourcer på at diskutere hvad værdien af en kvadratmeter er; hvis den er delt med andre firmaer, udlejet til private, indenfor, udenfor, facader, vægge, opvarmede arealer, uopvarmede arealer, arealer under jordniveau uden vinduer, arealer over jordniveau uden vinduer, arealer under jordniveau men med vinduesskakte.

  • I stedet for fire systemer endte Bygningsstyrelsen med fem. Jeg tvivler, men håber det er blevet ryddet op efterfølgende.

Det offentlige har en ledelsesforståelse af at være "agile", men skal være topstyret, have fast pris og fast leveringstidspunkt.

  • Det hænger ikke sammen med det agile manifest og kommer aldrig til det.

Det offentlige er ikke "lønførende" - Hvilket bliver tolket til "lønslæbende". Har du ikke forhandlet dig til en acceptabel løn ved ansættelsen, skal du ikke regne med at få det efterfølgende. Det giver massive udskiftninger af personale og et voldsomt tab af viden, på alle niveauer.

Det offentlige har virkeligt svært ved at komme til baglommen, til kompetenceudvikling af medarbejderne. Det har resulteret i Kompetencefonden og 70-20-10 modeller og meget andet. Alligevel ændrer det ikke ved konsulenterne har den nyeste viden og bliver derfor foretrukket ift. beslutninger om strategi oa. Selvom disse beslutninger ikke hænger sammen med resten af systemporteføljen.

På grund af punkt 4. og 5. bliver store dele af styringskompentencen udliciteret til konsulenter. Her kan man overveje om konsulenten er mest loyal over for konsulentfirmaet han er ansat i, eller den offentlige myndighed han arbejder for? 16. Man kan i hvert fald ikke ride på to heste på samme tid!

4
3. juni kl. 11:06

Den nummereringsfunktion fungerer ikke!

  • sorry!
2
3. juni kl. 08:32

Frem for alt skal vi have en IT-Havarikommission, så vi bliver klogere af fejlene.

I USA har Biden startet en IT-Havarikommission, hvorn

1
3. juni kl. 08:08

Offentlige it projekter er finansieret af det offentlige, men oftest udført af private. Mon der kan opstå en konflikt mellem at levere kvalitet, og tjene mange penge?

En IT-konsulent er betydeligt dyrere end en ansat, og historien viser, at selvom man med outsourcing ofte ønsker at kunne placere et ansvar på nogle andre, så er og bliver ansvaret det offentliges. måske er det på tide at konvertere konsulentbudgetter til lønkroner.

Den største udfordring ved det er lønniveauet. Hvor en dygtig ITmedarbejder i staten måske kan komme op på 35-50.000 kroner om måneden, er man oppe imod en privat sektor der ligger noget højere. erfaring viser, at hvis man undtagelsesvis hæver lønnen til f.eks. 75.000, så kan man konvertere en konsulent til en ansat. Og spare over en million kroner om året. Og personen er den samme, og ansvaret er det samme. Men medarbejerens incitament er et helt andet.

Til gengæld må den nu dyre medarbejder, leve med risikoen for at i en sparerunde, er hun udsa på grund af den høje løn.

Måske er tiden inde til at udligne lønninger, så det offe tlige og det private ikke konkurrerer på løn, men på indhold og faglige udfordringer.

12
3. juni kl. 13:20

Og så skal det offentlige vente med at sætte nye digi-projekter i søen, til man så faktisk har råd til at betale sådanne lønninger. Ellers vil man enten få for få folk til at gøre et ordentligt stykke arbejde, eller man skal ud og hente pengene andre steder, så de fine projekter går ud over mindre prestigefyldte områder. Dem er der mange af.

Og så spekulerer jeg da - efter historien for et par dage siden om, at pensionskæmperne har formuer investeret i tech-giganterne - på, hvor sundt det så er for det offentlige Danmark, hvis pensionskasserne også har formuer stående i andre it-kæmper end facebook og google, og skal tjene penge på de opgaver, de udfører for det offentlige? Pensionsgiganterne er jo lidt af en magtfaktor i samfundet - og de kan jo så have andre interesser, end at de virksomheder, de investerer i, skal udføre deres opgaver så billigt og godt og hurtigt som muligt.

9
3. juni kl. 11:46

Det er jo en besnærende tanke med lige lønvilkår for offentlige og private ansatte, men er de offentlig ansatte så også med på at adoptere de andre vilkår som følger med, som eks. jobløn, ikke-betalt frokostpause, lavere arbejdsgiverbetalt pension, etc?

7
3. juni kl. 11:35

Jeg kan kun være enig i det meste af dit indlæg ? og det kunne se ud til, at være en fantastisk GOD idé med en IT-minister med Det Forchromede Overblik, så kunne man for det første få synkroniseret de enkelte projekter, så de kan spille sammen i Den Virkelige Verden og undgå at de overlapper unødvendigt, og for det andet kunne man undgå at have alt for mange, der absolut lige skulle have sig et projekt bare for at være med på Moden ?

6
3. juni kl. 11:33

selvom man med outsourcing ofte ønsker at kunne placere et ansvar på nogle andre, så er og bliver ansvaret det offentliges.

Nå, ja. Ansvar handler jo om at agere med rettidig omhu, og at det har konsekvenser, hvis man ikke gør det.

Så længe der ikke er konsekvenser, så er der reelt set ikke noget ansvar.