Til maj træder EU's nye persondataforordning i kraft. Loven strammer gevaldigt op på brug og håndtering af europæernes persondata, giver den enkelte større kontrol over egne personoplysninger og stiller skrappe krav om databeskyttelse i virksomheder og organisationer, der ligger inde med persondata.
Et helt nødvendigt og fornuftigt skridt i en udvikling, hvor stadigt mere af vores gøren og laden sætter digitale aftryk, som gemmes i bits og bytes overalt og konstant udfordrer privatlivets fred.
Så meget desto mere absurd er det, at den danske regering nu vil bruge selvsamme lov til at udvide offentlige myndigheders adgang til at bruge og samkøre vores persondata uden om både vores og vores politisk valgtes viden og indflydelse. I et sæt supplerende bestemmelser til Persondataforordningen foreslår justitsminister Søren Pape Poulsen, at de enkelte ressortministre – uden Folketingets indblanding – skal kunne tillade samkørsel af borgeres persondata fra forskellige offentlige myndigheder – uden pligt til at informere borgeren om det.
Jurister og retseksperter råber vagt i gevær. »En ladeport, der uden demokratisk kontrol giver adgang til hemmelig overvågning af den danske befolkning«, advarer en lektor i persondataret i Politiken, mens en professor taler om en svækkelse af borgernes retssikkerhed.
På vores eget Version2.dk vurderer Catrine Byrne fra tænketanken DataEthics, at tiltaget går imod grundprincipper i vores retssystem, når den enkelte minister kan bestemme, hvornår privatlivet må krænkes. Privatlivets beskyttelse er fasttømret i grundloven, og beslutninger om, hvor grænsen går, bør tages af Folketinget, påpeger hun. Lignende pointer lyder fra både Advokatrådet og den juridiske tænketank Justitia.
Søren Pape Poulsen begrunder bl.a. forslaget med, at EU-forordningens fornyede oplysningspligt »opleves som en administrativ byrde«. Og minister for offentlig innovation Sophie Løhde supplerer med ønsket om at lette borgerne for besværligheder, når de skal indsende samme oplysninger til flere forskellige myndigheder.
Til begge er blot at sige: Ja, det er besværligt at leve i og administrere et demokratisk samfund. Men vi vil nu alligevel gerne have lov til at beholde det frem for at leve uvidende bag et mørklagt jerntæppe.
Lovforslaget bryder med en kerneværdi i det danske demokrati: at vi er et tillidsbaseret samfund. Med den nye lov anlægges en glidebane, hvor kun idérigdommen hos embedsmænd og myndigheder sætter grænserne. Vi risikerer et skred mod et kontrolbaseret samfund, hvor man med data og AI vil tjekke borgerne for en sikkerheds skyld og ikke bare, når der er begrundet mistanke om snyd. Hertil kommer, at den automatiserede sagsbehandling, som ønskes muliggjort med lovgivningen, kan føre til kafkaske tilfælde, hvor borgere får frataget ydelser uden at ane hvorfor.
De fire små oppositionspartier er nu vågnet og har kaldt justitsministeren i samråd om lovforslaget. Nu må vi kræve, at resten af Folketinget træder i karakter og tager deres ansvar som borgernes værn om retssikkerheden alvorligt. Beslutninger om overvågning af borgerne må ikke overlades til enkelte ministre og deres embedsmænd. Det er tilliden til demokratiet, der er på spil her.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
