Leder: Nedskæring i Datatilsynet er et pinligt symbol på en it-forskrækket regering

Datatilsynet er på få år gået fra at være en mere eller mindre obskur afdeling under Justitsministeriet, som ingen interesserede sig for, til at være en helt central tilsynsmyndighed og aktør i den offentlige debat.

Mængden af grelle sager fra både offentlige myndigheder og private virksomheder, der skalter og valter med danskernes persondata, viser, at Datatilsynets tilsynsopgave aldrig har været vigtigere eller mere nødvendig, end den er i dag. 

Tilsynet modtager ugentligt mere end 100 anmeldelser om brud på persondatasikkerheden, myndigheder, virksomheder og senest universiteter bliver kompromitteret af hackerangreb konstant, og andelen af SMVer, der har haft hackere inden for dørene, er fordoblet på få år.

Samtidig har et samlet dansk erhvervsliv, siden en afgørelse fra EU-domstolen i 2020 gjorde det mere end almindeligt svært at sende data til USA på lovlig vis, været i tvivl, om deres Google-, Microsoft- eller AWS-baserede it-infrastruktur nu er ulovlig og skal skiftes ud med et alternativ, der muligvis ikke eksisterer.

Virksomheder og myndigheder overalt skriger på præcedens, der kan sige noget om, hvad man må og ikke må med de amerikanske cloud-tjenester, som store dele af samfundet i dag er afhængigt af. Den præcedens kommer blandt andet via Datatilsynets sager, og den massive offentlige interesse er bedst illustreret ved, at en sag om bærbare computer og læringssoftware i Helsingør Kommune kan rydde landsdækkende sendeflader flere uger i træk. 

I lyset af ovenstående er det intet mindre end beskæmmende, at Regeringen i sit forslag til en »stram og ansvarlig« finanslov lægger op til at beskære Datatilsynet.

Tilsynet har i år fået sin højeste bevilling nogensinde på 54,5 millioner kroner. Men hvis det står til S-regeringen, skal det tal falde med hele 10 millioner kroner over de kommende år, og allerede næste år skal tilsynet skære 3,4 millioner kroner på centrale tilsynsopgaver, ligesom lønudgifterne skal barberes med to millioner kroner allerede til næste år. Det vil sige, at der skal skæres fem årsværk fra tilsynet allerede i 2023.

For det første virker det rent praktisk som en ekstraordinært dårlig idé at tage muskler fra Datatilsynet, når der i den kommende tid skal kastes lys over, om myndigheder og virksomheder skal smide Microsoft og Google på porten, om centrale it-løsninger som Aula må køre på AWS, og om den danske folkeskole bør basere sin digitale læring på billige Google-produkter.

Det er store spørgsmål, der skal besvares, og tilsynets bunke med opgaver ser kun ud til at vokse.

Derudover er finanslovsforslaget desværre meget illustrativt for en regering, der gennem flere år har gjort sit bedste for at ignorere de massive problemer med databeskyttelsen, der rider det danske samfund som en mare.

Når de centrale myndigheder ikke vil blande sig, håndterer man problemerne efter bedste evne lokalt. Og som Version2 flere gange har afdækket, er konsekvensen blandt andet, at danskernes databeskyttelse svinger massivt afhængigt af, hvilken kommune de tilfældigvis bor i. Det er naturligvis uacceptabelt - danskernes databeskyttelse er reguleret af lov og skal derfor være ens alle steder.

Men det har været - og er - umuligt at få regeringen til at til reelt at forholde sig til problematikkerne, og fra både Justitsministeriet og Undervisningsministeriet lader holdningen til at være, at der ikke er nogen overordnet problemstilling at adressere nationalt - det er op til den enkelte organisation at finde sin vej.

Det er muligvis stramt - men det er på ingen måde ansvarligt.