Stort set hver uge får redaktionen på Version2 tip fra læserne om datalæk, hvor navne, adresser og CPR-numre ligger og flyder åbenlyst på nettet. Man kan diskutere, hvor nemt det er at bruge et opsnappet CPR-nummer til identitetstyveri i dagens Danmark. Men det sker, og de mange CPR-læk fra bl.a. webshops, foreninger og offentlige myndigheder er tegn på sjusk og kritisabel omgang med personlige oplysninger.
Problemet bliver ikke mindre med den eksplosion af dataindsamling og anvendelse, vi ser nu. Det gælder i særklasse i det offentlige.
Skolerne bliver i 2019 koblet på megasystemet Aula, som samler data om testresultater og lærervurderinger. Men også om elevernes chats, klik, søgninger mv. Også GPS-tracking af brugerne er i spil.
Hos politiet skal avancerede analytics-redskaber forudsige og imødegå kriminalitet. I Sundhedsdatastyrelsen vil man etablere et superregister over sundhedsdata, som giver læger nem indsigt i hver enkelt borgers brug af f.eks. psykofarmaka eller abortpiller og behandling for kønssygdomme eller depression.
I Skat opruster man også på dataanalyseområdet, først og fremmest for at screene regnskaber og dokumenter mere automatisk, men der er ikke langt til at krydstjekke, om samliv, arbejde, boligforhold og sociale ydelser hænger sammen. Og det nye ejendomsvurderingssystem vil samkøre op til otte forskellige registre og således give en enorm indsigt i dybt private boligforhold.
Ligeledes buldrer dataindsamling og behandling i det private derudad. Forsikringsselskaberne vil bruge avanceret dataanalyse til at øge præmierne til dem, der oftere trækker på deres forsikringsdækning.
Finansverdenen vil langt mere minutiøst segmentere kunder og vurdere kreditværdighed på baggrund af data fra sociale medier og købemønstre. Og annoncører tracker vores indkøbsadfærd på tværs af telefon, arbejds-pc, sociale medier og fysisk tilstedeværelse i butikker for at ramme os, netop som vi er mest ‘købemodne’.
Tusinder af it-specialister arbejder på nye muligheder med data. Det er en uundgåelig udvikling af det moderne demokrati, og det vil utvivlsomt styrke forebyggelse, mindske forskelsbehandling og give os bedre brugeroplevelser. Men det vil også øge risikoen for megalæk af følsomme persondata, hvor uvedkommende får indsigt i personlige data.
Derfor er en stærk myndighed, som screener nettet for datalæk og kontrollerer, at dataejere og -behandlere passer godt på vores data, også en helt nødvendig institution i et demokratisk samfund af i dag.
Det rækker ikke, når Datatilsynets 40 mand i dag skal holde øje med det hele og forvalte den nye store persondataforordning samt rådgive, afgive høringssvar, behandle klager og deltage i internationale fora. Og det rækker heller ikke, når Finansloven øger tilsynets bevilling med 60 pct. til 36,5 mio. kr. Det øger bemandingen til 50 ansatte i 2018 og 59 i 2019 og bringer os knap nok op på niveauet i vores nabolande.
Det er helt åbenlyst ude af proportioner med opgavens omfang. Aldrig har mulighederne for at bruge og misbruge data været større. Aldrig har privatlivet været mere presset. Vi har brug for et datatilsyn med muskler, der matcher udfordringerne.
Denne leder stammer fra avisen Ingeniøren, fredag.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
