Lappeløsninger i Det Digitale Motorregister
Når man nærlæser rapporten fra Eldrup-kommissionen og tænker på, hvorledes deres forslag til registreringsafgiften skal skrues sammen, så den tilgodeser grønne køretøjer, kommer man til at tage sig til hovedet. Det er en stor omgang tilføjelser til eksisterende lappeløsninger, samt tilføjelser
af nye beregningsfaktorer til en matrix, der i forvejen en helt uoverskuelig. Læg dertil, at systemet, som skal bære ændringerne, ikke kan klare mere.
Siden den værdibaserede registreringsafgift blev introduceret, er der blevet bygget på, rettet til, tilføjet og lavet undtagelser i lovgivningen.
Det er en juridisk jungle, som kræver helt særlige guider til at forklare og forstå.
Det er et blevet kogt ned i et efterhånden gammelt IT-system - Det Digitale Motorregister (DMR), hvor lov om registreringsafgift, periodiske afgifter, synsdata, forsikringsdata og tekniske data mødes til daglig og bruges, ændres og tilføjes af tusindvis af samtidige brugere, hver dag.
Det kan næppe komme bag på nogen, at de sidste fire års ændringer og tilføjelser i registreringsafgiften og indførelse af WLTP brændstofnorm, samt udledningsstraffe i de periodiske afgifter, har presset systemet til det yderste.
Faktisk er der elementer, der stadig ikke er implementeret, da det er så komplekst og har så vidtrækkende konsekvenser, at det kan ødelægge andre dele af systemet, eller værre; give forkerte beregninger i registreringsafgift, periodiske afgifter eller slet ikke opkræve disse....
Lyder det skæmmende, når det er et samfunds kritisk system til opkrævning af vigtige afgifter til statsbudgettet? Ja ikke...
Velkommen til virkeligheden
Desværre er det virkelighed.
Motorstyrelsen har fornyligt udsendt et nyhedsbrev, hvor det fremgår, at de nu er klar med oplysninger om korrekt brændstofforbrug på køretøjer tilbage fra 2017, hvorfor ejere af køretøjer enten skal have afgift tilbage eller betale mere. På trods af at de har handlet et køretøj i bedste tro,
da der ikke var noget, der gav fejl ved indregistreringen hos forhandleren dengang.
Der er desværre flere af disse eksempler, da der de sidste par år er blevet forhandlet lappeløsninger helt til sidste time, som har gjort, at implementeringen til DMR har været betragteligt forsinket, hvorfor man har måtte iværksætte manuelle efter-beregninger på indregistrerede køretøjer. Nye og brugte.
Systemet kan med andre ord slet, slet ikke stå alene.
Der er hårdt brug for HK’ere, der kontrollerer systemet og foretager manuelle kontroller og korrektioner hele tiden, da man ikke har tillid til systemets beregninger, der er blevet så komplekse, da virkelig mange faktorer gør sig gældende i bare registreringsafgiftsberegningen.
Selv Motorstyrelsens medarbejdere må gribe efter hjælp i mange tilfælde. Se blot mængden af sager i Motorankenævnet og sager, der må behandles manuelt, som stadig er tilfældet for plug-in hybrider:
Se selv skattevæsenets tekst her om plug-in beregning
Prøv evt. selv at finde ud af, hvad en bil (ny eller gammel) koster i afgift...
Kan systemet virkelig klare bare én af de lappeløsninger, som Eldrup Kommissionen har fremlagt?
Der lægges bl.a. op til, at elbiler (nye og brugte?) får et tilskud på 2.500 kr pr. år, og der indføres endnu en beregningsskala, som baserer sig på en bils CO2 udledning. Yderligere skal beregningen også skelne, om bilen udleder, 0 gram CO2, under 50 gram, eller over 150 gram, før at beregningen
så indplacerer værdien af køretøjet på en ekstra skala, som ikke findes i DMR endnu.
Manglende data
Husk, at der for mange eksisterende køretøjer i Danmark - i DMR - ikke eksisterer data for CO2 udledning (hvor skal de data komme fra?).
Jeg tvivler på at det kan lykkes, da det kræver endnu en rettelse på beregningen af enten registreringsafgiften og/eller de periodiske afgifter i systemet. Samt at forhandlingerne om finansloven, og dermed registreringsafgift, de sidste mange år er blevet afsluttet i 11. time (typisk
slutningen af november). Loven træder typisk i kraft 1. januar. Altså ca. 2 måneder efter, med implementering af helt ny funktionalitet, formler, beregninger og ikke mindst test af, om systemet regner rigtigt OG opkræver korrekt.
Skal der så sideløbende ansættes flere HK’ere, der skal kontrollere og foretage manuelle korrektioner igen? Sætter politikerne flere penge af til vedligeholdelse af Det Digitale Motorregister? Altså endnu et IT projekt til staten?
Ovenstående erfaringer med DMR er oplevet over mange år og mange, mange timers studie af loven om registreringsafgift og dagligt arbejde i DMR, hvorfor bare små justeringer, som Eldrup kommissionen også lægger op til, i mine øje med min erfaring ikke er nemme at implementere og efterfølgende også kommer til at koste ekstra i administration, hvilket jo så udhuler en evt. gevinst ved ændringen.
Kan man tænke sig en helt, helt anden løsning der OGSÅ tilgodeser administrationen af lovgivningen, så det ikke fremadrettet skal basere sig på et system med beregningsfejl?
Et forslag kunne være at kigge på vores europæiske nabolande. Langt de fleste har et gebyr, som er nemt at administrere og nemt at foretage justeringer i, hvis man senere ønsker have et større eller mindre provenu eller ønske at fremme grønne biler.
Et andet eksempel fra egen lovgivning er stykafgift som varebiler over 3000 kg tilladt total vægt betaler. Uanset om den har lad, kasse, specialopbygning eller bare har et førerhus og ramme med motor, som er klar til opbygning. Det er nemt og gennemskueligt. Stykafgiften kan evt. kategoriseres så den tilgodeser grønne køretøjer.
Mit håb er, som tidligere afgiftsjungle-guide (bl.a. hos Motorstyrelsen og i flere år hos selvanmelder), at man ryster posen og bruger den nødvendige tid på et nyt afgiftssystem, hvor et simpelt IT-system kan håndtere det i mange, mange år fremad, med korrekte opkrævninger. Det kan de færreste vel være uenige i?
Jeg håber yderligere, at dette kan bidrage til de tanker, der skal gøres i de næste par måneder.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
