Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kvantitetsstuderende

4. august 2011 kl. 18:3319
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det her er ikke den blog jeg havde håbet på at skrive. Da aviserne kom med de første meldinger om rekordsøgning til IT-uddannelser, tænkte jeg på at udnævne denne sommer til en ny begyndelse.

Der kom langt flere ansøgere, så jeg håbede på at der kom kamp om pladserne, så kun de bedste slap igennem. Det kunne være at politikerne oplevede et anfald af sund fornuft og sørgede for tilstrækkelige midler til at uddanne dygtige kandidater. Hvis firmaer og det offentlige så brugte tiden til de blev færdige, til at forberede sig, kunne det sparke liv i dansk It-industri.

Sådan gik det bare ikke, selvom ansøgertallene er høje. Datalogisk Institut på Københavns Universitet havde 349 ansøgere, Aarhus havde 246 ansøgere til datalogi, DTU havde 239 ansøgere som gerne ville være civilingeniører i softwareteknologi, og IT-universitetets linje for Software design havde ikke mindre end 272 ansøgere til 69 pladser – det var i hvert fald det antal de optog.

Problemet er, at gennemsnittene på dem der blev optaget ikke virker særligt høje. Datalogisk Institut på Københavns Universitet havde en adgangskvotient på 4,7. Det skal ses i forhold til at tidligere undersøgelser tyder på at studerende med et gennemsnit under 7 - det vil sige 8 på den gamle skala - stort set aldrig klarede at gennemføre uddannelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DTU krævede et 7-tal til deres civilingeniør i softwareteknologi, og Aarhus meddelte at alle var optaget, og at der var ledige pladser, hvad der reelt betyder at du kan komme ind hvis du har en studentereksamen og trækker vejret.

Selv IT-universitetet, hvor ansøgerne nærmest var ved at hamre de virtuelle døre ind, havde kun en adgangskvotient på 8,1. Det er over middel, men ikke videre imponerende for en krævende uddannelse.

Det er betryggende at medicin – på Københavns Universitet – kræver 10,7 for at komme ind. Til gengæld sætter det adgangskravene til IT-uddannelser i relief, at de blandt andet bliver slået af Idræt som kræver 9,0, religionsvidenskab som også kræver 9,0 og teatervidenskab som kræver 9,4.

Nu er adgangskvotienten et udtryk for den svageste studerende som bliver lukket ind. Det er desuden interessant at få undersøgt hvordan gennemsnitskarakteren er for dem der starter.

Måske skal IT-uddannelserne forberede sig på at tage imod et stort antal nye studerende som enten er fagligt svage, meget selektive i deres interesser, eller som måske har faglige evner, men behøver en ekstra personlig støtte for at få et godt resultat på en uddannelse.

Jeg har tallene fra:

http://politiken.dk/uddannelse/uddannelsefakta/article1348998.ece

19 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
8. august 2011 kl. 11:13

En god datalog/datalogistuderende (ja, princip gælder vel indenfor næsten alle fag) skal være

a) god til at studere. b) have talent / være dygtig indenfor sit fag. c) fungere socialt og kunne kommunikere godt både med andre fagfolk og omverdenen (på arbejdspladsen: med udviklere, projektledere, kunder, sælgere, kantinemedarbejderne etc.)

Som det er nu måles der på gymnasiesnittet, som kun siger noget om pkt a. Derudover har nogle uddannelser specifikke adgangskrav i form af minimumskarakterkrav i nogle af gymnasiefagene (fx matematik og engelsk). Det siger til dels noget om pkt b, men da datalogi er meget andet end de fag man har taget i gymnasiet, siger det nok i virkeligheden mest om pkt. a.

Der er nogle uddannelser, hvor man i stedet for at vurdere på gymnasiesnittet, har optagelsesprøver. Det er typisk typisk mindre boglige fag (fx. uddannelser på Rytmisk Musikkonservatorium) men også journalisthøjskolen og musikvidenskab kører med optagelsesprøve. Sidstnævnte er en universitetsuddannelse med mange siders pensum, men som samtidig kræver nogle færdigheder indenfor blandt andet gehør og klaverspil.

Kunne man forestille sig IT-uddannelser med optagelsesprøver? Evt i kombination med krav om høj studentereksamen og et minimumskrav/snit indenfor udvalgte relavante fag? Hvad synes I sådan en optagelsesprøve skulle bestå af?

Så ville man honorere nørden som var dårlig til at studere i gymnasiet, men i stedet brugte alle sine fritidstimer på at lære Java, sætte servere op, kode på seje (betalte som ubetalte) webprojekter og i hele taget prioriterede sin tid på nørd-ting i stedet for at læse op på geografi, oldtidskundskab, religion osv.

Ydermere giver sådan en optagelsesform mulighed for at kunne give den en skalle og træne op til optagelsesprøven (lære færdigheder), i stedet for som nu, hvor man bare er låst til sit gymnasiesnit.

Pkt c. er sværere at bedømme på. Det kommer for mange nørder nok også først når man er på studiet (som Therese påpeger), så måske er det ikke noget der bør indgå som en del af optagelseskriterierne.

17
8. august 2011 kl. 11:36

Eller man kan gøre som nu: Se førsteåret som optagelsesprøven.

De har dårlige elever kan umulige være særlige dyre. Sæderne i en forelæsningssal er billige og det er en ekstra instruktor til at rette deres opgaver også. Hvis de er dårlige ryger de hurtigt ud af systemet igen.

Er det bare for at se bedre ud i statistikken at man vil frarøve nogle personer deres chance for at få en god uddannelse?

15
6. august 2011 kl. 20:01

Der er gået massiv inflation i karaktererne. Det er længe siden jeg har hørt om nogen der ikke fik enten 10 eller 12 i en større opgave/speciale - det gælder på såvel gymnasiet som universitetet.

For nyligt hørte jeg om en klasse hvor halvdelen havde fået 12 i dansk.

Hertil kommer diverse "bonusordninger" - man kan gange sit snit med 1,08 ved at starte hurtigere, og der er vist også mulighed for at gange på hvis man har 3 højniveaufag.

Det ses også på optagelseskravene på uddannelserne. For 10 år siden var medicin et af fagene med højeste krav, og det var omkring 9.3 +/-. I dag kræver faget 10.7, på trods af et stigende antal pladser, og en begrænsning af optag af studerende fra Norge og Sverige. På den modsatte side tæller selvfølgeligt at flere søger ind på uddannelser. Jeg ville med nød og næppe kunne komme ind på f.eks. medicin med mit gamle snit, og mit snit blev dengang regnet for rimelig højt (gymnasiets højeste) - i dag er det vel lidt over middel.

Emnet har indtil for nyligt ikke fået den store opmærksomhed. Men der var for nyligt en artikel i 24timer om emnet (juni-juli). Jeg har desværre ikke kunnet finde den på nettet. Et af emnerne for artiklen var, at man i dag kommer meget længere med udenadslære, hvor der før i tiden var krav til kreativitet og ekstraordinære kundskaber for at få eksempelvis karakteren 13.

Jeg kunne finde en artikel om at flere fag nu kræver "top"karakterer: 24Timer Torsdag 4. august 2011 Flere fag kræver topkarakterer

Det kunne være interessant med nogle formelle undersøgelser af emnet.

12
6. august 2011 kl. 12:15

Der er uden tvivl en større eller mindre sammenhæng mellem ens studenter eksamens gennemsnit og sandsynligheden for at gennemføre et universitetsstudium. Og hvad så ?

Hvad jeg for i harnisk over, var det spørgsmålet sidst i blogindlægget. Der stilles et spørgsmål om IT uddannelsesinstitutioner skal tilrettelægge deres undervisningsforløb, således at "svage" elever også tilgodeses.

Hvis man ikke man tilfældigvis underviser på et studie med et højt adgangskrav til eksamensgennemsnit, såsom medicin (populært) eller teatervidenskab (meget få studiepladser), vil de studerende komme med faglige og menneskelige egenskaber som spreder sig over et stort spektrum: fra de "dumme" over de "dovne", "skæve" og "skrøbelige" til de "kloge" og "smarte" :-/

Selvfølgelig skal man som underviser sørge for at det størst mulige antal studerende føler sig hjemme på studiet både fagligt og menneskeligt og som konsekvens af dette færdiggør deres studium.

Det nytter squ' da ikke blot at læne sig tilbage i stolen og mene at man kun ønsker at undervise de "gode" elever. Hvis dette er tilfældet, må man jo begrænse antallet af studiepladser, så kun elever med et højt gennemsnit kommer ind. Dette har jo så andre konsekvenser, såsom formindskede indtægter for instituttet.

I øvrigt er diskussionen om studenters manglende faglige niveau på ingen måde ny. Min morfar, som var støberimester på B&W, kom en gang i mellem med udtalelser om "tumpede" lærlinge. Min far, som bl.a. underviste i økonomi og regnskabsvæsen, havde også kommentarer om elevernes faglige niveau. I min tid som forskningsmedarbejder på DTH (ca. 1983) har jeg selv hørt og deltaget i diskussioner om samme emne. Og for min kone, som er lektor på KU, er denne diskussion slet ikke ukendt.

13
6. august 2011 kl. 15:16

@Bo Victor Thomsen

I øvrigt er diskussionen om studenters manglende faglige niveau på ingen måde ny. Min morfar, som var støberimester på B&W, kom en gang i mellem med udtalelser om "tumpede" lærlinge. Min far, som bl.a. underviste i økonomi og regnskabsvæsen, havde også kommentarer om elevernes faglige niveau. I min tid som forskningsmedarbejder på DTH (ca. 1983) har jeg selv hørt og deltaget i diskussioner om samme emne. Og for min kone, som er lektor på KU, er denne diskussion slet ikke ukendt.

Det er også mit indtryk at man altid var klogere for et par generationer tilbage. Jeg undrer mig bare over at vi først er kommet til månen i '69 osv., hvis vi går rundt og er så meget dummere end vore forfædre. Jeg må indrømme at jeg altid har slået det hen som vrøvl.

14
6. august 2011 kl. 15:20

... men jeg er også ung, så det passer godt ind i mit verdensbillede :)

11
6. august 2011 kl. 11:06

Den gang jeg skulle studere for 20 år siden, havde jeg fornemmelsen, at studier med et højt adgangkrav automatisk skulle være "finere" end andre. Det vil så få folk med et højt snit, til at vælge studier med et højt adgangskrav for ikke at "spilde" deres høje karaktere.

Jeg kan kun se én løsning: Fjern snittet som adgangsbegrænsning. Optag alle, men sørg for at lave billig undervisning i form af kun forelæsninger kombineret med mange svære tidlige eksaminer den første tid, indtil de fleste er faldet fra igen. Dermed får man kun de mest engagerede og studieegnede videre til den dyrere undervisning, som man så ligger senere i studiet.

Dernæst afskaf taksametersystemet. Tildel istedet penge til studier efter, hvor mange skattekroner tidligere studerende betaler til staten. Så vil datalogi og naturvidenskab i det hele taget få meget uden at skulle få studerende, som ikke har evnerne til at komme igennem. Tværtimod: Der kan være god "forretning" i at uddanne en snæver elite og holde studiets prestige oppe.

19
23. august 2011 kl. 20:38

Da jeg startede på Datalogi i Århus, var det første år proppet med matematik fag. Det havde den effekt at over halvdelen af holdet faldt fra det første år. Til gengæld holdt over 90% af de resterende hele vejen gennem uddannelsen.

Den hårde start har de dog lavet om på efterfølgende...

6
5. august 2011 kl. 12:21

Karaktergennemsnit som adgangskrav har altid været super uretfærdigt. Der kan være så mange grunde, for eksempel at man havde et år med personlige problemer. Og det bliver man så dømt efter resten af livet uden mulighed for at genoprettelse. Det er eksplicit sådan at hvis man tager et gymnasiefag om, så er det den oprindelige første (dårlige) karakter der tæller.

Hvis det stod til Georg Strøm var jeg ikke blevet lukket ind på DIKU. Heldigvis var der frit optag og jeg afsluttede min bacehloruddannelse på DIKU på normeret tid med et gennemsnit på over 10 (efter den nye skala).

Jeg var 31 år gammel da jeg startede på DIKU. I sin tid startede jeg som 18 årig på DTU og endte med at opfylde den berygtede statistik som siger at elever med dårlige snit ryger ud igen. Det gjorde jeg også. Men dengang var jeg et andet sted i mit liv.

Hvilken fremtid er det egentlig disse folk ser for sådan nogle som mig som 18 årig? Mener i virklig jeg burde være blevet jord og beton arbejder på grund af lavt snit i stedet for datalog?

5
5. august 2011 kl. 11:15

Citat: "Måske skal IT-uddannelserne forberede sig på at tage imod et stort antal nye studerende som enten er fagligt svage, meget selektive i deres interesser, eller som måske har faglige evner, men behøver en ekstra personlig støtte for at få et godt resultat på en uddannelse."

Tjah, det er vel enhver undervisers lod på alle de uddannelser, som lader "under gennemsnitlige" elever igennem "nåleøjet".

Nogle (få?) elever har det som fisk i vandet på deres nye studie, andre er tungere at danse med.

Hvis man som underviser ikke kan håndtere denne situation, må man finde sig et andet arbejde.

Situationen har jo ikke ændret sig drastisk siden jeg selv startede mit studie på DTH (DTU) for 35 år siden. Dengang - og lige som nu - var der undervisere, som fandt det problemfyldt med med disse "under gennemsnittet" studenter.

Nu er det jo sådan at 50% af en studenterårgang vil være "under gennemsnittet" ved en normalfordeling. Disse studenter skal, for en stor del, også have en videregående uddannelse.

Hvis man ikke tilfældigvis underviser på en ekstrem "smal" uddannelse, f.eks. "teatervidenskab", må man jo tilrettelægge uddannelsesforløbet, så også de "tunge" elever bliver tilgodeset.

Alternativet, som man praktiserede på DTH i min undervisningstid, var at "tæppe-dumpe" de studerende i en række indledende moduler, således de ikke-motiverede studerende hurtigt meldte sig ud igen. Dette alternativ kan jeg ikke anbefale...

7
5. august 2011 kl. 12:33

Men pointen er at med et snit på 4.1 som adgangskrav så vil den gennemsnitlige studerende være svagere end den gennemsnitlige student for hele årgangen... og det er ikke et godt udgangspunkt for at studere datalogi (jeg mener ikke at det giver mening at tale om IT uddannelser som en enhed - dertil er de alt for varierede i krav og indhold). Kravet om matematik på A niveau har klart øget beståelses procenten - men ingen tvivl om at hvis adgangskravet lå på 10.7 så ville kvaliteten på de endelige kandidater også stige...

9
5. august 2011 kl. 12:48

Jeg kunne ikke være mere uenig. Mine 11-taller i Oldtidskundskab og Religion har ikke hjulpet mig en eneste gang i mit datalogistudie. Ungdomsuddannelserne er så brede og basis for de karakterer, der bliver tildelt er så tyndt og ustabilt (især med inkompetente lærere), at det næsten intet siger om ens evne til at studere datalogi. Det kan sige noget om ens evne til at studere helt generelt, ens boglighed og faglige selvtillid, men selv der er universitetet så anderledes end ungdomsuddannelserne at det kun er en svag indikator.

Et højt gennemsnit på en ungdomsuddannelse kan også være en hindring. Jeg var selv så vant til at kunne klare mig godt uden kraftsanstrengelse at universitetet var en brat opvågen, og jeg overvejede at droppe ud. Et godt socialt liv på studiet var det eneste der bremsede mig.

Som tutor for over 100 nye studerende gennem mine studieår har jeg konkluderet at karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen siger meget meget lidt om dine evner som datalog.

10
5. august 2011 kl. 12:55

Ikke desto mindre taler den kvantitative undersøgelse George referer til sit klare sprog.. alle med et snit under 8 (7 komma et-eller-andet) (13 skala) har meget svært ved at komme igennem. Alle mellem 7-10 var temmeligt ens (mao om du havde et snit på 8 eller 9.9 har ingen signifikant indflydelse) - havde man over 10 i snit fra ungdomsuddannelsen klarede man sig typisk bedre end gennemsnittet - også på datalogi.

8
5. august 2011 kl. 12:36

4.1 skulle selvfølgeligt være 4.7 - beklager...

1
5. august 2011 kl. 00:53

Et karaktergennemsnit kan være et udtryk for mange forskellige ting; Hvor god du er til at gå i skole og lære nye ting, hvor god du er til at fokusere bredt på mange forskellige fag eller endda hvor genert du er i en studiesammenhæng eller hvor nervøs du bliver i eksamenssammenhæng. Ikke nødvendigvis indikatorer på hvordan du vil klare dig på et it-studie.

Jeg har mødt mange forskellige slags it-studerende og mange som har klaret sig fantastisk på trods af et jammerligt gennemsnit i tidligere studier.

Et eksempel er eleven som er så fokuseret på it at intet andet virker interessant - denne elev har typisk gode matematik-karakterer, men lader fag som dansk, historie, fremmedsprog og lignende gå ustuderet med dårlige karakterer. Det er en profil, som er så drevet af interesse at stillet overfor en bred uddannelse får vedkommende sit lys sat under en skæppe (for nu at bruge et godt gammelt dansk udtryk :-)).

Den generte eller nervøse elev bliver også ofte overset og undervurderet på ungdomsstudierne, men sat overfor svære it-opgaver, kan denne måske også brilliere - dårlige karakterer baseret på manglende deltagelse i den daglige undervisning eller en nervøs optræden til eksamen er i hvert fald en utilstrækkelig indikator på om man er god til at løse it-problemer.

Man får hvad man måler - men heldigvis betyder vores ineffektive mål for "en god studerende" intet for it-optaget, da det er muligt at blive optaget med et vilkårligt gennemsnit, hvis man er fleksibel nok med hvor man søger hen :-). Heldigvis!

2
5. august 2011 kl. 06:34

Jeg er delvis enig med dig. Der er selvfølgelig nogen med et lavt gennemsnit som klarer et datalogistudie. Omvendt viste en undersøgelse for nogle år siden, at der er en klar sammenhæng mellem gennemsnit og chancen for at gennemføre, og den var meget lille med et gennemsnit under 8 på den gamle skala - 7 på den nye.

Du har også ret i, at der er forskellige årsager til et lavt gennemsnit. Det er bare sådan, at de faktorer som gør sig gældende i gymnasiet, også gør sig gældende på et videregående studium.

Der er spørgsmålet om dygtighed og arbejdsindsats, hvor de dygtige kan klare at få en hæderlig karakter med en begrænset indsats i fag som ikke interesserer dem, eller som de ikke har så mange evner for. Her er gennemsnittet et mål for generelle evner og især for at ville gøre en indsats.

Der er dem som har gjort mindst muligt ved de fag, som ikke interesserede dem, eller som har brugt deres tid på selv at lave ting med IT. Det er min fornemmelse at mange af dem vil fortsætte i samme skure på et datalogistudie, og bruge meget tid på noget de synes er spændende, mens de bruger alt for lidt tid på nogle obligatoriske fag, som de synes er kedelige.

Endelig er der studerende som er fagligt dygtige, men generte og måske lidt skrøbelige. De vil ofte opleve større problemer på et videregående studium, hvor de skal holde sig selv i gang, og hvor de er nødt til at søge kontakt for at få nogen at arbejde sammen med, og for at få en god vejleder til et projekt.

4
5. august 2011 kl. 10:59

Du har delvist ret. MEN - jeg har også oplevet mange hvor det at begynde på et it-studie og endelig komme på rette hylde, er så livsændrende at tidligere problemer forsvinder... - de oplever, at de endelig interesserer sig for det de lærer og at tidligere generthed forsvinder fordi de nu er blandt ligesindede og føler sig på sikker grund fagligt.