Så er den gal igen.
I min inbox tikkede netop en pressemeddelelse fra forlaget Peoples Press, vedrørende en ny bog af Erick Thürmer, "Den spirituelle CEO" som udkommer i august.
Denne gang var det min tur til at få kaffen galt i halsen, da teksten starter med:
"Den globale verden står over for det største paradigmeskift siden Jesus Kristi fødsel. En ny orden, hvor kunstig intelligens snart overgår menneskets intellekt."
Ikke nok med at det er noget forfærdeligt vrøvl, så er det den slags der gør at vi der knokler med at lave værdiskabende it-løsninger, skal slås med urealistiske forventninger til kunstig intelligens.
Lad mig slå fast: der er ikke udsigt til kødædende robotter med super-intelligens og kunstig intelligens er hverken ved at udrydde os eller tage vores piger.
(Ok, det sidste kan jeg ikke afvise fuldstændigt, for jeg forstår ikke kvinder...)
Der er ikke gjort landvindinger inden for AI, men takket være enorme datamængder, større processorkraft og et stigende antal data scientists ude i virksomhederne, kan vi nu bruge algoritmerne til spændende ting. Det er ikke det samme som en udvikling indenfor AI.
Jeg vil lige bringe et citat fra Oxford-professor David Deutsch, fysiker og medlem af Royal Society, godt nok fra 2012, men alligevel:
"... the field of ‘artificial general intelligence’ or AGI, has made no progress whatever during the entire six decades of its existence."
Kan vi så få ro.
God weekend :-)
Du kan forresten forudbestille værket her, hvis du vil have blodtrykket op.
https://www.bog-ide.dk/produkt/2249726/erick-thurmer-den-spirituelle-ceo-indbundet/2492434

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.