Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kovending for fuld skrue

26 kommentarer.  Hop til debatten
Blogindlæg21. januar kl. 13:30
errorÆldre end 30 dage

Oprindeligt er en "kovending" en måde for et sejlskib at skifte retning "på den hurtige måde," men det indebærer at bommen går over med stor energi, hvorfor rorsmanden først råber "KLAR TIL KOVENDING!" for at undgå hjernerystelser og folk der ryger bevidstløse overbord.

Det var et alt for godt udtryk til at dø med sejlskibene.

Idag kender vi mest udtrykket fra politik, typisk når sponsorene har ringet og sagt at de mener det præcis modsatte. Et særligt flot eksempel var AFR's regering der kom ind med en energipolitik om masser billig (fossil)energi. Det faldt ikke i så god jord hos store danske virksomheder der lever af grøn energi og energibesparelser, RockWool, Velux, Vestas, DONG osv.

At kalde det der er sket for og med Datamuseum.dk det sidste halve år for en kovending er nærmest en underdrivelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

F.eks er vi begyndt at sælge "merch" for at rejse penge, f.eks T-shirts med en 64 år gammel kvadratrodsrutine til danmarks første computer ("DASK").

Penge bliver der brug for: Huslejen til opbevaring af vores enorme samling er omkring 300.000,- om året og vores primære indtægtskilde er vores personlige og virksomhedsmedlemmers kontingenter. og derfor vil vi rigtig gerne have flere medlemmer i alle kategorier.

Målet for vores kovending er at vi skal finde en bygning som koster ca. 200.000 om året i faste udgifter (el, vand, varme, ejendomsskatter osv.) med plads til hele samlingen (pallelager), værksteder, udstilling, foredrag osv. Mao, en brugt industribygning i 20 mio kroner klassen.

Den gode nyhed er at kovendingen virkelig har fyret op under de frivillige i foreningen, der er glad aktivitet på et niveau vi ikke har oplevet længe. Indretningen af vores "prototypemuseum" i Hedehusene skrider hastigt fremad og vi glæder os til holde housewarming for medlemmerne d. 13 februar. (Detaljer i næste nyhedsbrev.)

En af de ting der er kommet ud af flytteprojekterne er at vi har gjort os en masse overvejelser om vores virkefelt som historisk kulturinstitution.

Mandelas løsladelse, Ørsteds magnetnål, Armstrongs "small step", Murens fald og den originale IBM PC var alle historiske med det samme - det er nemt nok.

Men hvornår bliver en ABC-80 eller en 486DX2/66 bambus-PC fra Falkonér Allé historiske - og hvor mange af dem bliver historiske ?

Overvejelserne har fået os til at indføre en vejledende 25års grænse og da 2022 - 25 = 1997 er Freenix, dot-com og pc-kørekortet dukket op på radaren.

Den originale "Chaos.DK" maskine er på vej fra fjernlageret til Hedehusene og lur mig om der ikke også kommer en maskine der kører "386BSD 0.1-newer" :-)

phk

26 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
26
25. januar kl. 10:48

Jeg har ikke forstand på sejlskibe, men køer har jeg da set, qua min opvækst på en gård. (Mange år før den første Pentium Pro). Jeg har altid opfattet kovending som den lidet elegante øvelse en malkeko udfører når den er gået op i den forkerte bås. Ofte har de en vis modvilje mod at bakke, og i stedet forsøger de at vende oppe i en bås som er alt for smal til et velvoksent dyr. Det betyder at de nærmest slår krølle på sig selv for at få hovedet først ud af båsen igen. Men spørger man Frk. Google, så viser der sig en helt anden interessant forklaring:https://www.chatellet.net/kovending.htmlDet skulle være opfundet af Kant og er oprindeligt ”en kopernikusk vending”, senere blandt fordrukne studenter i Berlin forkortet til ”Ko-Wendung”. Tænk hvor oplyst man kan blive sådan en formiddag.

24
24. januar kl. 19:35

dobbeltkonfekt

- altså en pleonasme (for nu at introducere endnu et mrækeligt ord i diskussionen)

22
24. januar kl. 18:18

Næst efter en god faglig diskussion, så er udveksling af uvidenhed ikke at foragte. Debatindlæg #15 kommer tættest på den faglige forklaring.

For de mindre sejlkyndige, lige et resume:

Et sejlfartøj, stort eller lille, kan vende i modvind eller i medvind.

I modvind kræver det så megen fart, at der drejes helt rundt så vinden kommer fra den anden side. Ellers driver skibet baglæns (agterover) og manøvren er mislykkedes. Kaldes en stagvending (at gå over stag = vending).

I medvind kræver det blot lidt fart, så dejningen kan gennemføres. Kaldes kovending (historisk, sproglig baggrund må søges i ordbøger).

BEGGE vendinger afhænger af det konkrete fartøj, sejlføring (typer sejl) og vejret. Specielt er sejl med en bom (alle lystfartøjer og mange ældre skibstyper (nævnt i debatindlæg) vil slå voldsomt fra een side til den anden side ved kovending - så voldsomt i stærk vind at rigning kan slås i stykker eller endog vælte masten. Risikoen for personskade er betydelig.

I ekstreme tilfælde kan skibets fart være så ringe, at stagvending ikke kan udføres, og en (risikabel) kovending er eneste mulighed.

Når et sejl på en bom (ved en kovending) skifter kontrolleret eller ukontrolleret fra een side til den anden kaldes det en "bomning" (hvilket i lystfartøjer er ekstremt farligt (båd og besætning) hvis det sker ufrivilligt eller uvarslet (eller med slæk skøde, som er normalt med vind agterind).

Ofte bruges bomning og kovending som synonymer.

21
24. januar kl. 14:50

Hvis man kører i bil sker det at man ønsker at køre i modsat retning af den aktuelle og derfor fortager en kontravending=kovending. Inden da har man med hovedet foretaget en hovedvending men næppe en kontravending af hovedet.

20
24. januar kl. 14:04

kontravending

Det ord har jeg aldrig set før og det nærmer sig kraftigt dobbeltkonfekt, så det tvivler jeg lidt på...

19
24. januar kl. 13:56

Jeg ville jo mene, at kovending betød kontravending og ikke behøver hverken køer eller skibsmanøvre for at forstås.

18
24. januar kl. 12:38

En kovending er for et sejlskib en meget langsommelig måde at vende på. Skal en sejlbåd vende fra fx at sejle styrbords halse til bagbords halse (have vinden skråt forfra fra højre til at have vinden ind skråt forfra fra venstre), så skal en sådan vending foretages mens skibet har mest fart på så der er opskud nok til at gå igennem vindøjet (kursen hvorfra vinden kommer). I samme moment skal sejlenes skødepunkter ændres fra bagbord til styrbord. I stærk vind er det en arbejdsom opgave at udføre.

Nogle skibe kan ikke udføre denne manøvre, idet de går i stå i vindøjet og dermed mister styringen, så de driver baglæns.

Derfor drejer man til bagbord (venstre) med vinden hele vejen rundt om sig selv og laver en bomning indtil vinden kommer ind forfra fra venstre, så man kan sejle videre på en bagbords halse. Her skal skødepunkterne også ændres, men der er bedre tid til at udføre dette arbejde.

Hvis man sejler med spiler og kursen bliver for lav (man fjerner sig for meget fra der, hvor man skal hen) og det blæser op, er man nødt til at falde af (gå med vinden) for at kunne tage spileren ned. Derefter fuldføres kovendingen som så bliver til en bomning.

Det er utilsigtede bomninger der giver kraniebrud eller smider frokosten i vandet. Når man vender er alle mand klar til manøvren. Det bør de også være når man bommer, men en bomning foretages normalt når man sejler med vinden ind agtenfra og så ønsker at skifte fra en halse til en anden. Men forholdene ombord på en lænser er mere afslappede end når man sejler bidevind.

Ligesom Rasmus Klumps skib, Mary. Her havde Klump, Skæg, Pingo og Pelle sat roret på med dørhængsler, så det kun kunne svinge til den ene side, så når de skulle til bagbord måtte de lave en kovending på 270 grader til styrbord (højre).

15
23. januar kl. 12:46

Hej, Har fulgt kommentarerne og måtte slå op for at være sikker.

Jf. "Lærebog i Sømandskab", bind 2 ved G.E.C. Gads Forlag 1925 er en "kovending" at sidestille med en "Halsning" hvorved der foretages en vending med vinden agtenind. (s. 153, pkt. 90.)

Det var brugt på skibe med fuldriggede master, hvor evt. gaffelriggede sejl udgjorde en lille del af sejlarealet (ofte kun mesanmasten).

Fuldriggede skibe klarer bedst vendinger med vinden agtenind pga. relativt ringe understøtning af masterne ved belastning forfra (idet vanterne til hver mast er trukket agterover for at give plads til sejlenes vinkling til vinden ved skærende kurser). Det var også relativt nemt at nedtage de (mindre) gaffelriggede og stagriggede sejl inden vendingen, for at sætte dem igen bagefter. Skibets primære fremdrift lå i råsejlene (sejl der er spændt ud over en rå, bommen i toppen af sejlet)

Gaffelriggede skibe derimod, klarer fint vending over stag, dvs. gennem vindøjet med stævnen, idet gaffelsejl(ene) dels er den største fremdriftskraft på disse skibe, dels kan styres (skødes) så ikke de trækker førend skibet er på modsatte halse og sidst, men ikke mindst, masterne er oftest bedst (eller mindst lige så godt) understøttet af vanter og stag ift. belastninger forfra jf. sejlenes "arbejdsrum" på skibet. Store gaffelriggere vendes ofte over stag med bakkede forstagsejl mens der stadig er luft i storsejlet, for at undgå at "gå i stå" i vindøjet og dermed miste kontrollen over skibet i vendingen.

At kovende en gaffelrigger kræver yderste opmærksomhed fra besætning og rorgænger og i hårdt vejr er det en betydelig risiko. Dels er tidspunktet hvor storbommen skal gennem vindøjet kritisk, dels har man i det øjeblik hvor sejlet går over, stort set ingen fremdriftskraft da ingen af de store sejl trækker. En uventet sø kan dermed nemt forårsage utilsigtede kursændringer, med kaos og havari til følge.

At stagvende en fuldrigger er tilsvarende problematisk og risikofyldt.

Der findes (fandtes) skibe med forskellige kombinationer af gaffelriggede/fuldriggede master (Bark, Barkentine, Brig, Skonnertbrig, Barkentine), hvor det har været det enkelte skibs karakteristika der har afgjort hvad kaptajnen har haft af muligheder.

Jeg takker min salig farfar for dels at have udøst af sin viden da jeg skulle lære at sejle, dels at have gemt sine lærebøger således de kan komme til gavn for eftertiden.

14
22. januar kl. 23:30

For at nu 'afspore' en god debat med lidt fakta, så har jeg kigget på "Den Danske Ordbog" [https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kovending].

Den dækker både den 'maritime', og den mere jordnære brug.

  1. Dels skift i standpunkt.
  2. Dels beskrivelse af sejlbåds manøvren.

Så at det "fortaber sig i historien" er vist ikke korrekt, når man kan finde en så "autoritativ" kilde som Den Danske Ordbog.

13
22. januar kl. 23:29

For snart mange år siden deltog jeg på togter med det nu forliste Imme gram vikingeskib - en rekonstruktion af Ladbyskibet.

Råsejlets relativt dårlige bidevind-egenskaber forbedres markant ved brug af en såkaldt bejdås - en stang til at trække halsen frem og ud, så sejlet for neden bliver mere fladt. Samt sætning af boline - et tov der trækker forliget fremad og også flader sejlet ud og giver nogle ekstra grader mod vinden.

Brugen af den tunge bejdås og bolinen, gør det bøvlet at stagvende. Det hele skal jo løsnes - åsen er normalt bundet solidt fast - og det skal ske på det helt rigtige tidspunkt, og hurtigt sættes i den anden side, så vendingen kan gennemføres mens der stadig er styrefart. Skulle man tabe farten undervejs i manøvren, kan man forsøge sig med at fange bakvind forskibs og på den måde tvinge skuden rundt. En manøvre for det erfarne mandskab. Man bør altid være ekstra forsigtig i en råsejler, da moderat sidevind med forkert sejlføring nemt medfører kuldsejling. Danske vikingeskibe stikker ikke dybt, og balaststenene i bunden giver kun moderat krængningsstabilitet.

12
22. januar kl. 14:56

I søkrigslitteratur (mange kilder) beskrives kovending som noget, der kan blive nødvendig i stærk vind, fordi det ikke var muligt at dreje skibet op i vinden. Kovendingen var kostbar, fordi den kostede fremdrift og fjenden fik mulighed for at slippe bort. Den kunne også være farlig, fordi skibet var en dårlig bidevindssejler, og derfor undertiden kunne bringe skibet mere tilbage end frem. Den ansås ofte som dårligt sømandsskab. Så undgå kovendinger i museumsprojektet :)

Prøv lige at læse en gang til hvad du skriver, det virker selvmodsigende.

Men det kan koges ned til, at hvis man kun har råsejl, som f.eks. et vikingeskib, så er det hulens besværligt at stagvende, det vil være langt mere naturligt at bomme (og når vi taler råsejl, så er der jo ikke en bom på samme måde som på en bermudarig), og ikke specielt risikabelt.

Hvor udtrykket så kommer fra fortaber sig nok i historien, men den med koen op mod vinden lyder plausibel.

11
22. januar kl. 13:33

I søkrigslitteratur (mange kilder) beskrives kovending som noget, der kan blive nødvendig i stærk vind, fordi det ikke var muligt at dreje skibet op i vinden. Kovendingen var kostbar, fordi den kostede fremdrift og fjenden fik mulighed for at slippe bort. Den kunne også være farlig, fordi skibet var en dårlig bidevindssejler, og derfor undertiden kunne bringe skibet mere tilbage end frem. Den ansås ofte som dårligt sømandsskab. Så undgå kovendinger i museumsprojektet :)

10
22. januar kl. 12:20

Tror du ikke det er maritim udtryk måske tæt på Vikingetiden ?

"dtrykket ko-vending kommer formodentligt fra at man, lige som en ko i dårligt vejr, vender "numsen" mod vinden."

Den køber jeg ikke :-)

Som det Franske Boulevarder, store brede veje, sikkert kommer fra oldnordis havefront.

Beklager formatering, linker til orginal

Irsk / Oldnordisk / Dansk ábua / hábora / årehul accaire / akkeri / anker bát / bát (Eng: bad / båd beirling / berling (pæl / krigsskib bróg / brók (hose, bukser / sko cnap / knappr, (Eng: cnæpp / knap erell eller iarla / jarl / jarl
garrdha / garðr / gård (omhegnet havelod) laideng / leiðangr eller leiðing / krigsskib leagadh / leggja / at lægge (om sejl lunnta / hlunnr / årehåndtag margadh / markaðr / marked matal / möttull / kappe
pónair / baunir / bønne punnan / binda / at binde - bundt scibeadh / skipa / at udruste et skib scód / skaut / skøde scúta / skúta / krigsskib sess / sess / sæde, bænk sreng /strengr /tov, reb stag /stag / stag stiúir / stýri / styreåre eller ro stiúrusmann / stýrismaðr / styrmand tile / þili / planke, brædt tochta / toft / tofte trosc / þorskr / torsk

https://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/udstillinger/digitale-udstillinger/vikingerne-i-irland/vikingernes-sprog

9
22. januar kl. 10:24

Isærdeleshed jo lettere fartøjet er

Fartøjet vægt er ikke det betydende. En forty-niner jolle der ingenting vejer stagventer på et par sekunder mens den motorsejler jeg kommer på, med sine 10 tons er meget svær at stagvende, uden støtte af motoren. Det der er afgørende er hvor hurtigt man kan få vendt skibet og hvor meget det bremses når den sejler op mod vinden. Skibe med råsejl, som de gamle fuldriggere, var meget besværlige at stagvende. Her var bomningen ikke så stort et problem da mesansejlet kun var en begrænset del af sejlfladen. Udtrykket ko-vending kommer formodentligt fra at man, lige som en ko i dårligt vejr, vender "numsen" mod vinden.

8
22. januar kl. 01:59

Ditto, også til ide ;-)

6
21. januar kl. 22:18

Nu er igennem gaten for at kunne komme på datahistorisk museum siger alt for meget om min alder.

5
21. januar kl. 19:34

Forstavelsen "ko" skal vist ikke forstås positivt, men der er den planlagte og den uplanlagte ...; af sidste slags er, når vinden drejer sig så meget, at bommen skifter side.

La croisière Bleue

Det kan være en ubehagelig oplevelse - selv i svag vind. Vi sad i cockpittet og spiste en sen frokost, da bommen tog turen sammen med en del løse genstande (påstejer, brød mv). Nogle skulle på dæk og bjerge spileren, som nu skulle rigges til styrbord.

Vinden var ganske svag, så sidste tag mod Corsicas nordlige havn indtraf sent om aftenen. Som "navigatør" var min post ved kortet i kahytten. Vores indfødte (franske) sejl-gaster begyndte at snakke om at de ikke kunne se fyret i Calvi. Så jeg stak hovedet op gennem lugen . og kunne heller ikke se fyret - det var skjult af masten! Så jeg måtte på dæk til luv. for at fastslå "problemet". De pokkers lokale "gaster" kendte vind og strøm så godt, at min rolle som "kortholder" var overflødig.

On Topic

Bemærk på T-shirt at "blokdiagrammet" dengang (DASK-tid) ikke havde fundet sin endelige "syntaks" for valg (diamond), så der i stedet benyttes en cirkel-med-kors.

4
21. januar kl. 17:27

Jeg tror ikke ko-vendingen er hurtigere

Bomning eller kovending er væsentligt hurtigere. Isærdeleshed jo lettere fartøjet er.

Begrebet dækker ikke antallet af grader man drejer med eller mod vinden. Kun om man vender med vindretningen eller mod vindretningen.

De letteste fartøjer kan endda let plane gennem hele bomvendingen, hvor planing gennem en stagvending, hvor man altså passerer op mod vindøjet, enten er umuligt eller kun mulig på ekstremt lette fartøjer i stærk vind.

3
21. januar kl. 17:10

Jeg tror det hedder en stag-vending når man drejer skarpt (f.eks.) 90 grader til højre, og en ko-vending når man drejer 270 grader til venstre for at komme samme vej?

At lave en kovending kaldes også at halse eller at bomme.

Jeg tror ikke ko-vendingen er hurtigere men den er mere sikker da der er fart i sejlskibet under hele vendingen fordi du på intet tidspunkt har snuden op i vinden...

1
21. januar kl. 14:12

Den må jeg eje.

Skidegod idé med merchandise. Jeg er sikker på at mange ligesindede nørder har det som ovenstående.