Korte foredrag er gode foredrag
Vi lever i en zapper-kultur. Det skal gå hurtigt, keder vi os vil vi helst zappe over på noget andet med det samme. På konferencer er jeg dog almindeligvis så høffelig at jeg bare bliver siddende og stille hiver min tablet frem og læser op på emnet istedet.
Hvad skal der til for at holde vores interesse fastholdt gennem hele foredraget? Nogle foredragsholdere evner at kaste lidt teoretisk kvantefysik ind, andre må nøjes med at holde kortere foredrag.
Som tilhøre kan jeg godt lide lightning talks. Jeg ville aldrig sætte en hel time af til at høre om monader, "Hello World!" som iPhone-app eller faldgruber ved floating-point beregninger. Men hvis jeg ved at jeg højst spilder få minutter på hvert emne, så tør jeg godt.
På GOTO-konferencen bliver "hurtigt" defineret som 15 minutter. Det er stadigvæk rimlig lang tid når motivationen for monader bliver udlagt som at lister af lister af strenge er en fjollet ide. Men det er alligevel til at overkomme uden at udvandre.
Men når man i dybden på 5, 10 eller 15 minutter? Nej, selvfølgelig ikke. Det giver plads til en kort motivation, en aha-oplevelse og eventuelt nogle hurtige tommelfingerregler. Men for monader og faldgruber ved floating-point tror jeg end ikke at 45 minutter ville nå rigtigt i dybden - uanset hvad tjener det højst som en øjenåbner til videre inspiration til når jeg kommer hjem.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.