Kontanter er livsvigtige for titusindvis af danskere – selv i et digitalt samfund
Frivillighed for kontantreglen er en glidebane, som kan koste kontanterne livet. Det vil have en negativ påvirkning på både unges og ældres muligheder.
At forsvare kontanterne og retten til at betale kontant i et digitalt samfund er blevet en tilbagevendende begivenhed for mig. Sværdslagene tages cirka én gang i kvartalet.
Her er det åbenlyse spørgsmål: Hvorfor er Ældre Sagen imod en ændring i kontantreglen, som sikrer retten til at betale med kontanter i en lang række situationer, når nu vores samfund tilsyneladende er blevet så digitalt, at ingen rigtig bruger kontanter mere?
Det korte svar er, at kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne. Og der er faktisk stadig mange mennesker, der kun benytter kontanter også i vores ellers meget digitale samfund. Det gælder ca. 90.000 personer, hvis man kigger på de nyeste tal i ’It-anvendelse i befolkningen 2022’ fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen omfatter personer i alderen fra 15-89 år. Det svarer til alle indbyggere i Roskilde Kommune.
Kontanter er “private”
Dertil kommer ældre over 89 år og børn under 15 år. Til det er det værd at vide, at der er over 600.000 børn i alderen 5-14 år, og selvom en del af de ældste børn formentlig benytter både kort og kontanter, tror jeg det er de færreste, der ser for sig, at vi skal til at udstyre børn på syv, otte eller 10 år med et hævekort – fysisk eller på en smartphone – for at rende ind og købe en is eller et stykke legetøj.
Det er immervæk en pænt stor slat mennesker i vores samfund, som har brug for kontanter, og det drejer sig om rigtig mange forskellige mennesker. Både ældre og børn, men også personer der lever med udviklingshandikap eller er kognitivt udfordrede. Dem, som har en stram økonomistyring. Dem, som værner om deres privatliv, og for eksempel ikke ønsker at dele med banken eller butikken, hvordan deres forbrug fordeler sig. Blot for at nævne nogle af de berørte.
Kontanterne spiller en helt særlig rolle i samfundet. Blandt andet sikrer de inklusion, skaber frihed og selvstændighed, sikrer privatlivets fred, hjælper med at holde styr på udgifter, sikrer imod fx cyberkriminalitet (jf. Den Europæiske Centralbank).
Alt dette opretholdes gennem kontantreglen. Derfor skal den bevares.
Frivillighed er lig med kontantløst
Hvis ikke retten eksisterer reducerer vi nogle menneskers liv til at handle om fornødenheder som mad og medicin. Indkøbet skal i øvrigt helst være overstået inden kl. 18, hvor nogle gerne ser, at dagligvarebutikkerne får lov til at smække kontantkassen i indtil kl. 8 næste morgen. Arme den kontantkunde, som får brug for at købe ind til aftensmad efter kl. 18, eller skulle få den lyst at indtage aftensmaden på en restaurant.
Nogle vil dertil sige, at de erhvervsdrivende som har kontantkunder jo ikke vil stoppe med at tage kontanter, og at det skal være ganske frivilligt. Men frivillighed er en glidebane, der hurtigt kan ende med at blive lig med det kontantløse samfund.
For jo færre der opretholder adgangen til at betale med kontanter, des større byrde skal de resterende bære i forhold til at håndtere kontanterne. Og mon ikke de også kaster håndklædet i ringen.
Forsvaret er således vigtigt, fordi der skal være plads til alle mennesker i vores samfund. Det gælder også glæder, fornøjelser og oplevelser som langt de fleste af os tager for givet. De skal også være tilgængelige for det mindretal, som har brug for at kunne betale med kontanter.
Hvorfor den modstand?
Jeg forstiller mig ikke, at kampen mod kontanterne er en kamp mod kunderne. Men hvorfor er modstanderne så insisterende? Det argument jeg hører oftest – ud over at ingen bruger kontanter (hvilket tydeligvis er en sandhed med modifikationer) – er, at det både er besværligt og dyrt at håndtere kontanterne.
Det kan jeg godt forstå. Det er noget lettere at være digital bankkunde end at være kontant bankkunde. Bankerne lukker deres kontantkasser og filialer, og de gør det besværligt og dyrt at håndtere kontanter. Det gælder ikke kun for erhvervskunderne i bankerne, men i høj grad også for private kunder. Det er urimelig gebyrpålagt, bøvlet og ganske opslidende at være kontantkunde i bankerne.
Kampen mod kontantretten –og kontanterne – skal afblæses, og energien skal i stedet lægges i at stille krav til bankerne.
De skal yde en langt bedre service overfor deres kontantkunder. Ved at møde deres egne kunders behov i forhold til kontanter, bidrager de nemlig til, at de kunder kan være kunder alle andre steder.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.