Konference etik
Vi var ikke ret langt inde i årets planlægning af Open Source Days 2011, før vi modtog en mail der lød:
Citat:
What is your anti-harassment policy? For context, see: [http://geekfeminism.org/2010/11/29/get-your-conference-anti-harassment-policy-here/](http://geekfeminism.org/2010/11/29/get-your-conference-anti-harassment-policy-here/)
Til at begynde med troede jeg vitterligt at det blot var spam - men så fulgte jeg linket. Efter at have siddet og funderet lidt over om vi vitterligt var nået dertil hvor en anti-harassment policy VIRKELIG er nødvendig for at få en god konferenceoplevelse, blev jeg også lidt stolt over at folk betragter os på linie med de store it-konferencer, som nævnes på siden og følte et behov for at kontakte os med spørgsmålet.
Et faktum er at færre og færre kvinder vælger IT, som karrierevej og de få der er føler sig til tider forulempet af den meget mandsdominerede og hårde tone - der forekommer nogle steder (omvendt er der også kvinder der trives fint med dette!) - også på IT-konferencer. JAOO (nu goto;) forsøgte sig sidste år med et rigtig fint initiativ, for at få flere kvinder på konferencen - men ramte ind i en mur af hårdhændet-brok fra alle andre end kvinderne.
Så mit spørgsmål til jer er - om rygepolitik og alkoholpolitik nu skal have følgeskab af en anti-chikane politik' Eller er det alligevel FOR amerikansk til at vi ikke har brug for den slags i Europa' Flere af de store internationale konferencer har allerede taget ideen til sig - som i sin essens kan koges ned til at:
- opfør dig ordentligt
- tal pænt til folk på konferencen
- ingen sexistisk sprogbrug eller billeder
- sørg for at alle uanset køn, hudfarve, religion, handicap, sexuelle preferencer eller kropsstørrelse får en god konferenceoplevelse.
Dette er noget vi i forvejen sætter højt på Open Source Days og i de snart 10 år jeg har lavet konference, har vi kun 2 gange været nød til at smide en deltager ud fra konferencen. Tilgengæld tiltrak en af vores udstillere sidste år sig en del opmærksomhed med sine body-paintede booth-babes - til stor glæde for mændende - mens jeg personligt syntes det var lidt plat - og på trods af mit store konference-arbejde fik man følelsen af, at kvinder mest bare skal være til pynt - hvilket sandsynlig ikke var hensigten, men blot var tænkt som et sjovt gimmick. Alligvel faldt hændelsen for mig, netop ind under et af de områder en anti-chikane politik fint dækker.
Men hvordan mener du at din konferenceoplevelse skal være' Og er der reelt behov for en politik, der definerer hvordan vi bør opfører os når vi er til konference'
af Sidsel Jensen

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.