Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kan man starte et firma i løbet af en aften?

6 kommentarer.  Hop til debatten
Blogindlæg11. september 2012 kl. 23:11
errorÆldre end 30 dage

I morgen sker der noget rigtig spændende i Startup City i Århus: 4-Hour-Wednesdays.

Konceptet er simpelt: Inviter en gruppe seje iværksætter-typer, brug en initiel time til at aftale, hvad konceptet skal være og sætte teknikken op. Derefter arbejdes der intenst i 4 timer. Efter 4 timer stopper man arbejdet og ser hvor langt man er nået og fremtiden for projektet aftales. Måske har man fundet et levedygtigt koncept og måske er man bare blevet klogere.

Organisatorerne har kørt konceptet før og det kom der blandt andet sitet "Am I adorable?" ud af - en slags hot-or-not for nuttede billeder.

Timeboxed prototyping er populært i startupverdenen og foregår i flere forskellige modeller. Startup Weekend handler f.eks. om at starte virksomhed på 54 timer. Det er klart at man ikke får et fuldt udviklet, perfekt koncept på hverken 4 eller 54 timer, men denne type arrangement handler i højere grad om at mødes med interessante mennesker over en kreativ, interessant opgave og finde ud af hvad vi hver især kan bidrage med. Man lærer at arbejde sammen med mange forskellige typer og man får udvidet sit netværk betydeligt. Som tidligere deltager i Startup Weekend kan jeg ikke anbefale den oplevelse nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konceptet kan også bruges internt i firmaer til at få nogle hurtige ideer ud af blodet. I vores firma havde vi for et par dage siden en dag, hvor vi afprøvede et koncept, som lå tæt på vores sædvanlige område, men som ikke passer ind i vores nuværende produkt.

Man kan stadig nå at tilmelde sig eventet i morgen, men hvis du ikke kan, så skulle det efter sigende være noget som arrangørerne vil forsøge at afholde mange onsdage i fremtiden.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
12. september 2012 kl. 13:25

Mange tak for de positive tilbagemeldinger! Vi glæder os rigtig meget til arrangementet i aften.

Hvis nogen har lyst vil vi vildt gerne lave det i Aalborg og KBH... og alle andre steder for den sags skyld! I siger bare til (kontakt@lassechor.dk)..

Uanset hvad skal vi nok lige lave en opsamling på, hvordan det går i aften.

5
12. september 2012 kl. 15:38

Det kunne da være fantastisk, hvis konceptet kunne tage på tour i DK. Det var da en måde at få mødt det danske iværksættermiljø og få dets medlemmer til at networke.

Godt arbejde Lasse!

6
12. september 2012 kl. 15:41

Jamen det er da bare det vi gør :)

3
12. september 2012 kl. 13:22

Super initativ. Det kan være et udfordring at afsætte en weekend, jaja jeg ved det hedder "all-in" bla bla. Kunne være man skulle kigge forbi :)

2
12. september 2012 kl. 11:00

Det lyder ellers som en sjovt idé. Synd det foregår i Århus, ellers kunne jeg sagtens være interesseret :-)

Jeg kan også godt lide idéen med de koncepter du nævner, ikke fordi at man nødvendigvis kan (eller bør) starte en virksomhed på et par timer, men pga. muligheden for at få inspiration og netværk der måske kan bruges til at skabe spændende projekter senere.

1
12. september 2012 kl. 10:14

Findes der noget ligene Startup City i Aalborg?