Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kan dataloger kode?

26. januar 2009 kl. 22:0011
Artiklen er ældre end 30 dage

I den sidste tid har der været skrevet meget om datalogers (og fysikeres) evner ud i programmeringen kunst - og der har været en helt klart spændende diskussion om, hvad dataloger skal forventes at kunne, når de bliver færdige, og hvad studiestederne så gør for at lade de studerende opnå disse kvalifikationer. Hvordan holder datalogiuddannelsen sig frisk og relevant?

Selv synes jeg dog at den seneste tids diskussion om fysikere og datalogers evner i forhold til hinanden indenfor programmering er ligegyldig og meningsløs - med mindre man står med en konklusion og forsøger at lære af den. Resten af diskussionen minder mere om "min er større end din" og "min far kan banke din far", og det er jo ikke specielt konstruktivt.

Som et indlæg i diskussionen om dataloger og programmering vil jeg bidrage med lidt oplysninger om udviklingen i programmeringsundervisningen på DAIMI i Århus; Der har i de sidste år været et skift fra en holdning om, at dataloger skal være bredt funderet i programmeringssprog til en holdning om, at det er bedst at de studerende har en dybdegående forståelse af et mainstream programmeringssprog, Java.

Java bliver, så vidt jeg kan se, i dag brugt som del af undervisningen i mere eller mindre alle fag og andre programmeringssprog bliver kun berørt i fagene programmeringssprog, webprogrammering og enkelte valgfag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv tilhører jeg den generation af dataloger, som havde Java, Beta, C, Assembler, ML, Scheme, Prolog og meget andet i løbet af mine første år på studiet - altså en markant anden programmeringsprofil end dataloger fra Århus der følger den nuværende studieordning. Den ene profil er bredt funderet, men mere overfladisk i sit kendskab til det enkelte programmeringssprog og den anden er nok mere erhvervsrettet med et dybere kendskab til et enkelt mainstreamsprog, hvilket jo er praktisk, når man skal søge job under og efter studiet.

Jeg er lidt misundelig på de yngre studerende, som ikke konstant skal skifte programmeringssprog - de bliver bedre programmører indenfor det sprog og det er et nemmere studie, når man ikke konstant skal skifte sprog. Jeg har selv haft semestre, hvor jeg konstant skulle skifte mellem 3 meget forskellige sprog - og det er ikke optimalt.

På den anden side er der også trends i programmeringssprog som tyder på at funktionelle sprog vinder frem - hvis ikke som selvstændige sprog, så som en del af multiparadigme sprog. Med det i mente er det måske meget fornuftigt at dataloger får lov til at se ordentligt på andet end Java under deres studie.

Når man først har set lidt forskelligt er det jo også nemmere at lære noget nyt og det var i hvert fald engang underoverskriften på en datalog og så mange andre akademiske uddannelser - man lærer at lære.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge typer af dataloger har altså deres berettigelse, men hvad bør man satse på i fremtiden' Hvad gør en datalog til en datalog - og skal dataloger være som datamatikere bare med lidt flere års uddannelse' Burde det være muligt at vælge om man vil være en bredt funderet datalog med mange sprog i værktøjskassen eller en javaspecialist-datalog' Og hvorfor Java' Bør dataloger overhovedet kunne kode?

Trenden på DAIMI er i hvert fald at der er fokus på at dataloger skal kunne kode (og langt de fleste nyuddannede kan) - hvad slags programmører man så får ud af uddannelsen i forhold til hvad slags programmører man bør satse på er bestemt en diskussion værd.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
27. januar 2009 kl. 08:19

Jeg synes ensretningen til Java er lige så uheldig indenfor datalogiske uddannelser, som ensretningen til Word er indenfor det offentlige.

Databranchen finder hver femte år sin nye "endlösung" og det har vi efterhånden lært at leve med.

Men jeg finder det meget problematisk hvis netop datalogiuddannelsen begynder at hoppe på vognen hvergang den kører forbi.

For det første fordi der skulle komme så mange forskellige dataloger ud af uddannelsen som muligt, ikke så mange ens dataloger som muligt.

Men for det andet, fordi universiteterne per definition er kronisk bagefter på den måde.

Man kunne håbe, at der i det mindste er et kursus der hedder "problemet med Java" undervejs, men jeg tvivler.

Poul-Henning

2
27. januar 2009 kl. 09:43

Jeg syntes også at det er problematisk at man fokuserer på et sprog. Et programmeringssprog er jo en programmørs værktøj til at løse den opgave han har for hånden og hvilket værktøj der skal bruges afhænger jo meget af opgaven.

Det ville svare til at uddanne tømrere til kun at kunne save. De ville blive utroligt dygtige til at save men være ret lost når de skulle bygge noget der krævede en hammer.

Så i mine øjne er det vigtigt at kunne forstå en bred vifte af sprog. Det er ikke nok at kunne syntaksen man skal også forstå hvordan det man arbejder med rent faktisk fungerer når det bliver kørt. Det er præcis på dette punkt at jeg mener at dataloger har overhånden da man jo lærer en del om hvad der foregår 'under the hood' når det gælder programmeringssprog.

3
27. januar 2009 kl. 13:29

Joel Spolsky har skrevet om samme emne og hvorfor det er en dårlig ide at læreanstalter er gået over til Java:

All the kids who did great in high school writing pong games in BASIC for their Apple II would get to college, take CompSci 101, a data structures course, and when they hit the pointers business their brains would just totally explode, and the next thing you knew, they were majoring in Political Science because law school seemed like a better idea. I've seen all kinds of figures for drop-out rates in CS and they're usually between 40% and 70%. The universities tend to see this as a waste; I think it's just a necessary culling of the people who aren't going to be happy or successful in programming careers.

Altså det er en god ting, at der er et vist frafald på datalogi ... men det er nok svært at overbevise fakulteterne om. Men spørgsmålet er vel relevant nok: skal datalogi være noget alle skal kunne komme igennem, uanset om man har evnerne eller ej?

Still. CS is proofs (recursion), algorithms (recursion), languages (lambda calculus), operating systems (pointers), compilers (lambda calculus) -- and so the bottom line is that a JavaSchool that won't teach C and won't teach Scheme is not really teaching computer science, either.

Det er nok at sætte det på spidsen, men med et gran af sandhed i det. Jeg ved ikke, om det er at strække analogien og spørge om hvordan kvaliteten af undervisningen var, hvis der udelukkende blev undervist i f.eks. historien efter anden verdenskrig på Historie?

Læs evt hele artiklen her:http://www.joelonsoftware.com/articles/ThePerilsofJavaSchools.html

4
27. januar 2009 kl. 13:58

Altså det er en god ting, at der er et vist frafald på datalogi ... men det er nok svært at overbevise fakulteterne om. Men spørgsmålet er vel relevant nok: skal datalogi være noget alle skal kunne komme igennem, uanset om man har evnerne eller ej?

Spørgsmålet er snarere om ikke man burde indføre en talent-test som man har det f.eks på Musikkonservatoriet og teaterskolerne ?

Der er så meget evidens for at programmering er et skabende talent på linie med skabende kunst, hvorfor forholder vi os ikke til det ?

Poul-Henning

6
27. januar 2009 kl. 15:49

Der er så meget evidens for at programmering er et skabende talent på linie med skabende kunst, hvorfor forholder vi os ikke til det ?

Hvilken evidens er det du refererer til? Jeg har aldrig hørt den påstand før, det lyder ærligt talt ret fantasifuldt.

7
27. januar 2009 kl. 17:01

Det er ikke noget nyt.

Man har normalt fokuseret på produktivitet og fejlfrihed, men i sidste ende er det samme ting: nogen kan det skidt, andre kan ikke.

Du kan starte med at læse hvad Frederick P. Brooks skrev i "The Mythical Man-Month", has referenceliste er også værd at frekventere.

Der er forså vidt ingen grund til at det ikke skulle forholde sig sådan, selvom vi kan alle skrive et brev til mor, er der ikke så mange der kan skrive en god bog.

Et meget interessant og debatteret indskud om dette spørgsmål kan du læse her:

http://www.cs.mdx.ac.uk/research/PhDArea/saeed/

Poul-Henning

5
27. januar 2009 kl. 14:52

Hvis du vil have oprettet en kodekunstskole, så bør det jo ikke være en universitetsuddannelse, ligesom der er forskel på Musikkonservatoriet og Musikvidenskab. Og jeg mener altså at jeg er blevet en bedre programmør af at have haft flere typer sprog samt sprogteorien ved at skulle skrive oversætter og kerne på datalogi.