Kan dataloger kode?
I den sidste tid har der været skrevet meget om datalogers (og fysikeres) evner ud i programmeringen kunst - og der har været en helt klart spændende diskussion om, hvad dataloger skal forventes at kunne, når de bliver færdige, og hvad studiestederne så gør for at lade de studerende opnå disse kvalifikationer. Hvordan holder datalogiuddannelsen sig frisk og relevant?
Selv synes jeg dog at den seneste tids diskussion om fysikere og datalogers evner i forhold til hinanden indenfor programmering er ligegyldig og meningsløs - med mindre man står med en konklusion og forsøger at lære af den. Resten af diskussionen minder mere om "min er større end din" og "min far kan banke din far", og det er jo ikke specielt konstruktivt.
Som et indlæg i diskussionen om dataloger og programmering vil jeg bidrage med lidt oplysninger om udviklingen i programmeringsundervisningen på DAIMI i Århus; Der har i de sidste år været et skift fra en holdning om, at dataloger skal være bredt funderet i programmeringssprog til en holdning om, at det er bedst at de studerende har en dybdegående forståelse af et mainstream programmeringssprog, Java.
Java bliver, så vidt jeg kan se, i dag brugt som del af undervisningen i mere eller mindre alle fag og andre programmeringssprog bliver kun berørt i fagene programmeringssprog, webprogrammering og enkelte valgfag.
Selv tilhører jeg den generation af dataloger, som havde Java, Beta, C, Assembler, ML, Scheme, Prolog og meget andet i løbet af mine første år på studiet - altså en markant anden programmeringsprofil end dataloger fra Århus der følger den nuværende studieordning. Den ene profil er bredt funderet, men mere overfladisk i sit kendskab til det enkelte programmeringssprog og den anden er nok mere erhvervsrettet med et dybere kendskab til et enkelt mainstreamsprog, hvilket jo er praktisk, når man skal søge job under og efter studiet.
Jeg er lidt misundelig på de yngre studerende, som ikke konstant skal skifte programmeringssprog - de bliver bedre programmører indenfor det sprog og det er et nemmere studie, når man ikke konstant skal skifte sprog. Jeg har selv haft semestre, hvor jeg konstant skulle skifte mellem 3 meget forskellige sprog - og det er ikke optimalt.
På den anden side er der også trends i programmeringssprog som tyder på at funktionelle sprog vinder frem - hvis ikke som selvstændige sprog, så som en del af multiparadigme sprog. Med det i mente er det måske meget fornuftigt at dataloger får lov til at se ordentligt på andet end Java under deres studie.
Når man først har set lidt forskelligt er det jo også nemmere at lære noget nyt og det var i hvert fald engang underoverskriften på en datalog og så mange andre akademiske uddannelser - man lærer at lære.
Begge typer af dataloger har altså deres berettigelse, men hvad bør man satse på i fremtiden' Hvad gør en datalog til en datalog - og skal dataloger være som datamatikere bare med lidt flere års uddannelse' Burde det være muligt at vælge om man vil være en bredt funderet datalog med mange sprog i værktøjskassen eller en javaspecialist-datalog' Og hvorfor Java' Bør dataloger overhovedet kunne kode?
Trenden på DAIMI er i hvert fald at der er fokus på at dataloger skal kunne kode (og langt de fleste nyuddannede kan) - hvad slags programmører man så får ud af uddannelsen i forhold til hvad slags programmører man bør satse på er bestemt en diskussion værd.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.