Kan blockchain være den store disrupter i den finansielle sektor?
Inspirationen fra en nylig konference med netop dette emne giver anledning til at vende blockchain - igen.
Tilbage i januar skrev jeg en blog om, hvordan bitcoins vil udvikle sig i 2019. Denne blog var en opfølgning på en blog, som jeg skrev et år tidligere om, hvorfor bankerne hader bitcoins etc.
It-sikkerhedsmessen Infosecurity Denmark 2019 byder på mere end 110 seminarer og cases, 25 udvalgte keynotes og 80 udstillere. To dage med masser af faglig viden og netværk d. 1. og 2. maj i Øksnehallen i København. Konferenceprogrammet dækker både compliance, cybercrime, IoT, nye teknologier som AI og blockchain samt data og cloud og giver et unikt indblik i de nyeste it-sikkerhedsmæssige udfordringer på et højt fagligt niveau. Du kan også møde professor Jesper Buus Nielsen, Aarhus Universitet, der holder keynote om det nye Concordium Blockchain Research Center på Aarhus Universitet. Centret skal forske i blockchain-teknologi med fokus på sikkerhed, gennemsigtighed og generel anvendelighed. På Infosecurity bliver dy opdateret om både de nyeste tekniske landvindinger fra spydspidsforskere og får indblik i aktuelle trusselsbilleder fra nogle af verdens bedste rådgivere. Læs mere og tilmelding, klik her.Version2 Infosecurity: Keynotes og debat...
I bloggen kom jeg blandt andet ind på:
Jeg tror på, at bankerne i 2019 vil løfte sløret for, at de arbejder på løsninger baseret på blockchain (blandt andet udskiftning af SWIFT og Ripple arbejder også på noget). Om denne teknologi kan styrke tilliden hos deres kunder, må tiden vise. Jeg tvivler dog.
Og
2019 bliver ikke året, hvor der kommer et seriøst alternativ til bankerne baseret på blockchain.
Det er mit bud. Men på rygtebørsen går der forlydender om, at Facebook vil lancere noget til de indiske brugere af Whats App. Amazone og Apple arbejder også på løsninger.
De seneste rygter omkring Whats App siger, det er ikke kun er de indiske brugere, men et langt større geografisk scope, som er tiltænkt denne løsning.
Reaktioner får man altid
Som så mange gange før får jeg forskellige, reaktioner fra forskellige mennesker, som enten bekræfter mig i mine holdninger eller udfordre mig. Det sidste skete så her.
Claus Skaaning fra GoSecurity/DigiShares skrev til mig, at han sammen med en række andre og understøttet af en række partnere arrangerede Fintech Disruption Summit.
Han nævnte, at der ville komme flere banker, der præsenterer deres blockchain projekter. Jeg tog naturligvis imod invitationen.
For jeg vil godt selv blive klogere på, hvad der sker i den finansielle sektor – og teste om mine postulater stadigvæk holder. Og jeg kan fortælle, at selve arrangement gav inspiration til et par blogs. Denne er den første – stay tuned.
Det blev på mange måder en inspirerende konference, men også nedslående på samme tid. Hele tankegangen bag bitcoins og blockchain er orienteret omkring muligheden for anarki.
Det matcher ikke særlig godt med størsteparten af indlægsholderne, som havde fokus på de regulatoriske krav omkring løsningerne til den finansielle sektor.
Der var virkelig langt mellem de konkrete initiativer - og dem der var, sloges med at få en løsning til at blive godkendt af myndighederne. Der er ikke harmonisering mellem landede, så det er en af de første udfordringer ...
Erfaringen i det nye og bare godt gammel erfaren
En af de mange gode oplægsholdere på denne summit var bl.a. Jeppe R. Stokholm (Partner & Venture Capitalist fra AmaZix), som i hans oplæg kom ind på forskellen mellem Initial Public Offering (#IPO), Initial Coin Offering (#ICO) og Security Token Offering (#STO). IPO er det vi kender så godt som en børsnotering.
Dens onde tvilling ICO’en, har vi set i tusind tal i forbindelse med den ene efter den anden cryptovaluta forsøger at rejse penge til netop deres helt unikke valuta.
Det alle talte om på konferencen var STO’en – som for at bruge Jeppes ord – var det bedste fra IPO og ICO. Således var STO reguleret på næsten samme måde som IPO og investorerne ville i højere grad kunne forholde sig til dette instrument end ICO, som slet ikke var reguleret. STO som begreb har mad nok til flere blogs, så vi lader den ligge lidt.
Jeppe er et godt eksempel på nogle af front runners inden for etablering af funding for løsninger til deres kunder. Her var den “unge”, som er tæt på blockchain-arnestedet for mange i Zug, Schweiz. En person som af mange betragtes som the go-to guy, hvis man skal finansiere sine blockchain ideer, da hans firma allerede har skaffet dem millioner-milliarder.
Han blev fulgt op af Martin Von Haller Grønbæk fra Bird&Bird - som for mange af os er ‘the grand old man’ indenfor IT-kontrakter. Han havde også tillagt sig et gråt skæg bare for at understrege hans seniority, som han selv sagde.
Uanset skæg eller ej, så tæller erfaringen - og Martin kan (som så mange af os andre) huske hele .com-udviklingen i slutningen af sidste årtusind. Blockchain-hypen blev sammenlignet med det.
I den efterfølgende paneldebat med Martin og Jeppe (samt Thomas Nägele, Luka Gubo samt anført af Jeanette Carlsson, Founder of Tech Nordic Advocats – bare for at nævne nogle af de mange gode oplægsholdere) kunne man tydelig mærke forskellen med de to uden at skulle favorisere nogle af dem.
Er blockchain det rigtige ”våben”?
Dog deler jeg Martins holdning, som er en ikke udelt begejstring for blockchain. Hvorfor bruge blockchain til noget, som alligevel en alm. database kan give os? Specielt når blockchain miljømæssigt – set helt isoleret i forhold til en traditionel database – er en dårligere løsning.
Jeg har før skrevet her på Version2 omkring, at man skal vælge sine våben. Og ikke bare skifte en hammer ud med en anden hammer, som kan fuldstændig det samme. Det er bl.a. sket i artiklen HANA or not to ha’ – det er spørgsmålet… ( eller på min ”egen” busniesscase.dk side … Plus at uanset værktøjet, så er det de samme regulatoriske krav, der gælder.
Blockchainen giver kun mening, når man sikre en værdioverførelse mellem parter som ikke stoler på hinanden. Dvs. det giver ingen mening internt i en bank at have en blockchain-løsning, da man internt i banken (forhåbentligt) stoler på hinanden.
Plus at blockchain i sig selv ikke har særlig meget funktionalitet ud over at flytte værdier mellem to parter. Der er skal være utrolig meget omkring selve blockchainen som bl.a. skal sikre at værdierne i den fysiske verden kan konvertere den digitale token, som kan administreres af blockchainen.
Her er der igen tale om tillid – og der kan blockchainen igen hjælpe nada.
Hele det område er i sig selv emne for adskillelige blogs.
Uanset – er jeg helt skævt på den? Er det mig som ikke har set lyset? Hit me!

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.