En rød drageabe med flammesværd. Det kan næsten være svært at visualisere, selv om man selv fandt på det. Alligevel kan jeg vise et billede af hvordan det ser ud lige her:
Billedet er genereret af AI ud fra mine instrukser. Engang var der AI der kunne beskrive indholdet af billeder, men vender vi den model på hovedet har vi AI der kan lave billeder ud fra dine beskrivelser. Det mest kendte eksempel er nok DALL-E 2 fra OpenAI, men siden er andre også kommet til. Billederne i denne artikel har jeg for eksempel lavet med MidJourney.
Ai teknologien er grundlæggende GPT (Generative Pre-trained Transformer), som jeg også har talt om ifm. GPT-3 fra OpenAI, som generer tekst ud fra tekst, men disse løsninger genererer altså billeder ud fra tekst, ved at være trænet på sæt af billeder og deres tilhørende tekst.
Da jeg først hørte om konceptet var jeg skeptisk, men efter at have eksperimenteret med det i noget tid, må jeg simpelthen erkende, at selv om det har nogle begrænsninger, så er det fuldt ud i stand til at lave billeder der illustrerer de mest kreative og bizarre tekstbeskrivelser man kan finde på.
På min hjemmeside har jeg flere eksempler jeg selv har lavet, og man kan også finde masser eksempler på nettet. Hvis man ikke har prøvet det, kan det varmt anbefales, men jeg skal advare om at det er stærkt vanedannende. Her ses en Baby rumvæsen med røde øjne i en blå skov:
Hvad tror du at denne mulighed kommer til at betyde for kunstverden, og er det kunst hvis jeg ikke selv har ført penslen på et lærred eller i Photoshop? Jeg påtænker at tage den debat op i et senere indlæg, men lige nu er jeg bare opslugt i at se den komplette visualisering af ethvert kreativt indfald jeg kan drømme op.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.