I starten af september kunne B.T. fejre, at de har vippet Ekstra-Bladet af tronen som Danmarks største website ifølge Dansk Online Index, der er brancheforeningen Danske Mediers trafikmåling. Men knap var champagneflaskerne tømt, før konkurrenter og godtfolk gav sig til at studere målfotoet. Og det viste sig at være ret uskarpt.
Både B.T. og Ekstra-Bladet har nemlig langt om længe fået nye cookiesamtykkebokse, hvor det er let at sige nej til cookies. Tak for det. Men hvor B.T. tæller en sidevisning, allerede mens brugeren får vist samtykkeboksen, tæller Ekstra-Bladet først sidevisningen, efter brugeren har taget stilling til samtykke. Derved er tallene ikke fuldstændigt sammenlignelige. Men ændrer det billedet markant?
I hvert fald tog Danske Medier konsekvensen og suspenderede offentliggørelsen af målingerne indtil videre. Ikke alene på grund af B.T. og Ekstra-Bladets kappestrid men også grundet andre bevægelser i tallene.
Trafikmålingens retningslinjer foreskriver blandt andet, at statistiktagget skal indsættes nederst i HTML-koden (afsnit 2B.1.1) og at automatiske reloads/redirects ikke tæller som en sidevisning (afsnit 2C.2 og 2C.3). Men der står ikke noget om samtykkebokse. Så umiddelbart vil jeg mene, at B.T.s implementering er efter bogen. Men det er selvfølgelig ikke så smart, hvis andre medier tolker retningslinjerne anderledes, så målingerne ikke bliver ensartede.
Både B.T. og Ekstra-Bladet respekterer et nej tak til cookies. Selvom man siger nej, bliver man stadig talt med i trafikmålingen. Det er fint nok. Som udgangspunk kan man sagtens tælle sidevisninger anonymt og uden brug af cookies. Til gengæld er det mere problematisk at opgøre antal unikke brugere og brugersessioner.
Ingen teknisk forklaring
Ifølge pressemeddelelsen var Danske Medier forberedt på at »indførelsen af samtykkebokse med “nej” til cookies ville have enkelte, ensartede konsekvenser for måling af mediernes trafik og udbredelse« men det har vist sig, at »udfordringerne er betragteligt større end først antaget«.
De nærmere detaljer fremgår ikke. Det er vel de færreste, der ligefrem bliver skræmt væk af samtykkeboksen, så betyder det så meget, om sidevisningen tælles før eller efter samtykkeboksen?
Et gæt på den tekniske forklaring er, at tælleværket bliver forvirret over, at samme bruger dukker op i statistikken både med og uden cookies (før og efter hen har givet samtykke til brug af cookies). Et andet bud er, at systemet slet ikke er gearet til, at brugere i nævneværdigt omfang siger nej til cookies. Som nævnt i et tidligere indlæg her på bloggen er man ofte i standardsystemernes vold, og mange standardsystemer er bygget på nogle ikke helt tidssvarende antagelser om europæisk lovgivning.
Det kan også tænkes, at man har set en ændring i tallene, som man endnu ikke har fundet en forklaring på.
Skal vi spytte langspyt?
Danske Mediers trafikmålinger har over 20 år på bagen. Den startede i regi af Foreningen af Kommercielle Danske Internet Sites (FAKDIS), der senere skiftede navn til Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM). Man ønskede at etablere en digital pendant til avisernes Dansk Oplagskontrol og tv-stationernes seertalsmålinger, så man kunne bevise over for alverden, særligt de skeptiske annoncører, at internet skam var et seriøst medie. Det lykkedes, og i 2012 blev internetmedierne sågar optaget i det fine selskab, da opkomlingen FDIM fusionerede med Danske Dagblades Forening og en række andre brancheorganisationer og blev til Danske Medier.
Trafikmålingen består af klassisk webstatistik a la Google Analytics kombineret med spørgeskemaer, der beriger målingerne med demografiske oplysninger. Det giver medierne adgang til interessant viden om deres besøgende. Men ikke mindst indgår tallene i branchens store langspytkonkurrence, hvor der kæmpes om de prestigefulde pladser på ranglisten over Danmarks største websites. Jeg ved ikke, hvad det har af relevans af være størst. Men der er gennem tiderne blievet brugt uanede ressourcer på at sikre, at alle sider bliver talt med inkl. 404-sider og andet godt, så man kan høste den hæder og ære, man er berettiget til.
Senest har JP/Politikens direktør, Stig Ørskov, beskrevet dette ståhej som Cirkus Sidevisning.
Ordnede forhold
Danske Medier vil i begyndelsen af oktober iværksætte en gennemgang af de tilsluttede sites for at sikre, at de lever op til lovgivningens krav og derved deltager i trafikmålingerne på lige vilkår. Det er en rigtig god nyhed. Hidtil har mediebranchen ikke haft specielt travlt med at tilpasse sig cookiebekendtgørelsen. Men når de nye samtykkebokse pludselig er skyld i, at Gummi-Tarzan kåres som mester i langspyt, så er Fanden løs i Laksegade.
Selvom man kan trække på smilebåndet over baggrunden, så må man glædes over, at brancheforeningen nu giver den en skalle for at bekæmpe den udbredte lovløshed blandt medlemmerne. Det kan nemt vise sig at være mere effektivt end både myndighedernes fløjshandsker og min og andres gentagne appel til mediernes egen anstændighed. Så hatten af for det.
De dumme dumme cookieregler
Retorikken i pressemeddelelsen er i øvrigt interessant:
> »Den opdaterede cookie-vejledning betyder, at danske medier reelt ikke kan få lov at have indsigt i, hvor mange der besøger deres sites eller måle deres udbredelse. Der må være tale om en misforståelse.«
Der er skruet op for spinmaskinen. I en anden pressemeddelelse fra tidligere på måneden får den også fuld gas:
> »DMR har valgt at fortsætte med at publicere opgørelserne, selvom de er påvirkede af, at mange medier fortsat er i gang med den omstilling, for også at kunne bruge data til at adressere de urimelige konsekvenser den opdaterede cookie-vejledning har for danske mediers mulighed for at måle deres reach og få lov at have indsigt i, hvor mange der besøger deres sites.«
Den nævnte opdatering til cookievejledningen bunder i en ret klar dom fra EU-Domstolen (se afsnit 44-65). Det er svært at se, hvordan brancheforeningen vil snakke sig uden om den, også selvom Erhvervsstyrelsens fører et meget erhvervsvenligt tilsyn med cookiebekendtgørelsen. Men jeg følger alligevel sagen med en vis bekymring.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
