Kære Digitaliseringsminister,

Velkommen i jobbet, her er nogen ting du får brug for at vide:

IT er ufatteligt komplext.

Da USA byggede deres nyeste hangarskib havde skibsværftet brug for at holde styr på en million ting - helt bogstaveligt.  Det var de så stolte af at de udsendte en pressemedelelse om det da skibet løb af stablen.

I den mobiltelefon du sidder med, er der ikke under 100 milliarder transistorer og ikke under 100 millioner linier programkode .

Hvis man udskrev hele programkoden i din mobiltelefon, dobbeltsidet og med lille skrift, ville det fylde mere end tusinde ringbind, alle proppet til randen.  100 hyldemeter.  Fem tons papir.  Det ville kræve et livsværk at læse det hele.

Og her kommer vil til IT-branchens skumle hemmelighed:  Selv hvis vi gør os rigtig umage, bruger de bedste og smarteste programmører og de bedste metoder og håndværk vi har, så er der stadig mere end én fejl for hver titusinde linier kode.

Det betyder, at i bedste fald er der mindst titusinde programfejl i din mobiltelefon.

Nogle af dem er harmløse, f.eks felter der ikke står helt på række, men alt for mange af dem, måske op til hundrede af dem, betyder at kriminelle, efterretningstjenester og "andre" kan få kontrollen med, misbruge og aflytte din, og alle andres, telefoner.

I virkeligheden er vi ikke i nærheden af dette teoretiske ideal, i virkeligheden er det meget, meget værre.

Dit primære job bliver at bekæmpe komplexitet og det bringer os til næste punkt.

80/20 reglen.

Når man prøver at digitalisere en eller anden menneskelig aktivitet og det er inderligt ligegyldigt om vi taler adgangskontrol til bygninger, kvalitetscheck af flødeboller eller opkrævning af gæld til det offentlige, så siger erfaringen at man kan løse de nemmeste 80% af opgaven for kun 20% af budgettet.

En af de ting der gik helt galt med Skats system til inddrivelse af borgernes gæld til det offentlige, var at man insisterede på at kunne inddrive 100% af alle tænkelige typer gæld uden nogen undtagelse.

Husk på, at alle disse typer gæld er vedtaget ved lov, af skiftende konger og Folketing, der er intet system i dem overhovedet.

Den rigtige tilgang ville have været at identificere de typer gæld der repræsenterer de største restancer og de største arbejdsbyrder og få et veldesignet og enkelt inddrivelsessystem til at tage sig af dem.

Derefter kan man gradvis tilføje stadig flere gældstyper, stadig plukket fra den mest givtige ende og når man støder ind i gældstyper der er stort set ens, kunne man med stor fordel bede folketinget ensrette dem, således at alting bliver nemmere for alle involverede, borgere, administrationen og programmørene.

Det bringer os så til dit allerstørste problem:

IT-branchen.

Det er en ufattelig god forretning at levere IT til offentlige institutioner, det er nemmere og mere profitabelt end at sælge elastik i metermål, for der er ingen der forventer det går godt og ingen negative konsekvenser når det ikke gør.

Dem der tager de katastrofale beslutninger er over alle bjerge med løn&bonus, længe inden advokaterne er færdige med at sende regninger.

En af de mest bizzarre fænomener i IT er at meget ofte kan et enkelt kontor med kun en håndfuld medarbejdere, på ingen tid få et system i drift, som et stort professionelt softwarehus, med hundredevis af medarbejdere, vil være flere år om ikke at få til at virke.

Og hermed vender vi tilbage til komplexiteten:

Grunden til at de store softwarehuse bliver forsinkede og sender ekstra regninger, er i bund og grund fordi det er selve deres forretningsmodel at gøre ting mere komplexe end der er brug for, i bedste fald så komplexe at man kan starte med at sælge en masse konsulenttimer for at få overblik over komplexiteten.

Mao: Skatteyderne bliver systematisk malket.

Her er så mine forslag til dig:

Lav et statsligt IT-arkitektkontor.

Ikke noget stort, tre årsværk med sekretær, og opgaven er at udstikke en langsigtet overordnet plan for statslig digitalisering så der kommer et fagligt funderet pejlemærke at styre efter.

En særlig opgave for kontoret er at kommentere på alle lovforslag der indeholder elementer som unødvendigt eller uhensigtsmæssigt vil fordyre IT.

Nedsæt en IT-Havarikommission.

IT-branchen har intet incitament til at dele erfaringer indbyrdes og når der sker hændelser som bringer liv, lemmer og livskvalitet i fare, bliver de aldrig undersøgt til bunds af uafhængige specialister, således som vi gør når det er transportmidler, fødevareproduktion eller forureninger der bringer befolkningen i fare.

Nedsæt en IT-sikkerhedsstyrelse.

Ligesom vi har for fødevarer, lægemidler, bygninger, miljøgifte, radioaktive kilder, skal vi have en statslig styrelse med pligt til at føre tilsyn med IT-produkter og IT-installationer, særligt de der håndterer større mængder data om borgerne eller på anden vis udgør en samfundsrisiko, f.eks elektroniske betalingssystemer, drift af infrastruktur osv.

Styrelsen skal naturligvis have magt til at udstede påbud, f.eks om øjeblikkelig afkobling fra internettet, tilbagekaldelse af produkter osv.

Lav et lovforslag om offentlige IT systemer:

A) Inden udbudet påbegyndes, skal systemet beskrives i en kravspecifikation der ikke må fylde over 200 sider (inklusive bilag) og den kravspecifikation skal i offentlig høring, på samme måde som motorveje, lokalplaner og skolesammenlægninger kommer det.

Hvis ikke det foreslåede system kan beskrives tilbundsgående på 200 sider, må det opdeles i flere mindre systemer.

B) Alle offentlige systemer skal leveres med komplet, maskinlæsbar og byggelig kildetekst, med alle nødvendige rettigheder for at systemet kan bruges og ændres, uden yderligere licensbetalinger, de næste 50 år.

C) Alle offentlige hjemmesider, API'er og andre netbaserede services, må kun bruge domæner under .gov.dk og certifikater udstedt af et officielt dansk statslig "Certificate Authority", således at kriminelle, spioner og andre ikke unødvendigt nemt kan blande sig i borgernes kontakt med samfundet.

God Arbejdslyst,

Du ringer bare hvis du har spørgsmål...

/phk