En IT-chef er enten meget hårdt presset (på sin ansættelse!) eller også er han direkte uklog, hvis han efter et nedbrud i sin drift påstår, at det aldrig vil ske igen.
Det er ikke desto mindre det udsagn, som IBM idag går ud med til pressen og kunderne efter det katastrofale nedbrud i onsdags i sidste uge.
IBM har idag lettet lidt på sløret for, hvad der gik galt i onsdags. At det var en switch, der fejlede. Og at det undrer de professionelle teknikere hos IBM, at en enkelt switch kunne forårsage så meget ravage.
Lyder det som om, at det er noget der ikke kan ske igen'' Har IBM's teknikere fuldkommen kontrol over adfærden i enhver Cisco-switch, enhver Seagate-disk, enhver Intel-processor?
Selvfølgelig får IBM - og alle andre - problemer med driften igen. Det er der ingen tvivl om. Det budskab, som man hellere skulle være gået ud med, burde være, hvad man gør for at komme op igen så hurtigt og smertefrit for kunderne som muligt.
Hvordan vil det mon gå med IBM's troværdighed og alle kundernes tillid til firmaet, når man garanterer, at det ikke sker igen - når det så sker en dag alligevel?

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.