Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg skulle have været humanist...

5. oktober kl. 09:3018
Artiklen er ældre end 30 dage

Når man får Mediehuset Ingeniøren's papiravis er der regelmæssigt tema-magaziner og de er glimrende læsning til morgenmaden: Gode intellektuelle vitaminer, men ikke nogen katastrofe hvis man spilder.

Det seneste magazin er et "Tech Management" magazin fra september og der var lidt af en øjeåbner.

Det handler om Statens IT, som ikke kan tilbyde skyhøje lønninger og derfor går på strandhugst blandt "de bløde" universitetsuddannelser, dem man i gamle dage kaldte "magistre", fordi stort set det eneste vi kunne bruge dem til var undervisning.

Det er smart set, for der er ret mange kvinder der først alt for sent i livet opdager at IT er deres boldgade.  En af de bedste programmører jeg nogensinde har arbejdet sammen med var f.eks damefrisør, indtil hun opdagede at hun var bedre til kærestens arbejde end han var.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det der fik mig til spærre øjnene op var følgende sætning:

»Selve graduate-forløbet er tilrettelagt over to år, hvor deltagerne er i praktik i kortere og længere varighed cirka 15 forskellige steder i organisationen.«

Jeg ved ikke hvordan jeres oplevelser har været som nyansatte, men jeg er altid blevet kastet direkte ind i et eller andet projekt.  Det med at lære resten af huset at kende måtte komme som man nu selv kunne finde ud af det.

Jeg har vitterligt siddet hele år som nyansat i store virksomheder og lavet IT systemer, uden nogensinde at have mødt brugerne i deres egen biotop.

I bedste fald får man en "walk-around" hvor man styrter igennem lange gange mens ens kommende leder siger ting som "her lavet de et eller andet der har med FooBar produktet at gøre, det bruges mest på mejerier" og så er det ned af trappen for at spurte igennem en lang gang hvor dem der laver "noget til pølsefabrikker" sidder.

Jeg sidder faktisk og bliver lidt misundelig på humanisterne hos Statens IT...

Og dermed når vi til de to spørgsmål som artiklen ikke giver mig svar på:

Hvordan indkitter Statens IT nye medarbejdere med IT-relevante uddannelser?

Bliver de også sendt på tourné, eller får de bare besked på at få røven i sædet og komme igang ?

/phk

 

 

 

18 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
11. oktober kl. 11:16

Magisteruddannelser er ikke bløde. De er bare ikke it-rettede som udgangspunkt. Jeg er enig i, at de med at lære resten af huset at kende er lidt ligegyldigt i begyndelsen. Det skal nok komme, særligt når man vil lave kvalitet i sin egen opgave.

13
7. oktober kl. 12:31

I '70'erne og '80-erne blev mange STEM'er, fordi de ikke kunne sprog nok til at blive sproglige studenter - ny eller klassisk. Nogle få blev det af interesse;-)

17
12. oktober kl. 08:20

I '70'erne og '80-erne blev mange STEM'er, fordi de ikke kunne sprog nok til at blive sproglige studenter - ny eller klassisk. Nogle få blev det af interesse;-)

Det kan jeg ikke genkende. Hvor jeg færdedes var sprogligt ikke det foretrukne, men først og fremmest et fravalg af matematik og fysik.

18
12. oktober kl. 13:34

Det kan jeg ikke genkende. Hvor jeg færdedes var sprogligt ikke det foretrukne, men først og fremmest et fravalg af matematik og fysik.

Det er muligt - jeg har kun gået på et gymnasium - der startede 31 i 1mx og 12 kom ud af 3mx med eksamen (på 3 år).

Det var før, der gik inflation i karakterene;-)

12
7. oktober kl. 11:20

Den første it-chef jeg stødte på som relativ nyuddannet it-kandidat i mit første konsulent projekt proklamerede på det første møde vi havde "jeg ved intet om teknologi og det er jeg glad for". Det var meget holdningen den gang. Teknologi var ikke fint, det overlod man til andre. Senere har det som bekendt vist sig, at de virksomheder der har godt styr på deres it-teknologi og deres it-viden sjovt nok vækster langt bedre end de der ikke har. (Retfærdigvis skal det siges at han faktisk viste sig at have ok styr på meget af den teknologi de brugte)

15
9. oktober kl. 09:42

Den første it-chef jeg stødte på som relativ nyuddannet it-kandidat i mit første konsulent projekt proklamerede på det første møde vi havde "jeg ved intet om teknologi og det er jeg glad for".

En anden variant: En karismatisk direktør for en offentlig styrelse udtalte til mig (i 2001), at den IT-direktør, han netop havde ansat, ikke vidste noget om IT, men det var heller ikke nødvendigt, for direktøren himself havde programmeret lidt på sin ingeniøruddannelse og vidste derfor alt, hvad styrelsen havde behov for at vide om digitalisering ...

Jeg lavede på det tidspunkt masterprojekt på MPA uddannelsen om offentlige IT-skandaler sammen med to offentlige chefer. De var meget imponerede af denne direktør og hans udtalelse, og jeg havde lidt svært ved at få dem til at forstå, hvorfor jeg ikke var.

10
6. oktober kl. 11:54

Det bedste er selvfølgelig en lang, grundig og relevant uddannelse. Men man kan komme langt i IT-branchen med en kortere grunduddannelse, mesterlære og masser af efteruddannelse. I 80'erne arbejdede jeg sammen med folk, der var kommet ind fra gaden på baggrund af en IQ-test med så forskellige tidligere beskæftigelser som bager, maskinarbejder, brandmand osv. Det væsentlige er, om man har flair for at tænke stringent og logisk og er villig til at arbejde for at lære nyt. At gå efter at ansætte færdiguddannede humanister er uddannelsessnobberi ... og hvor er det dog spild af samfundsressourcer at uddanne så mange humanister, som ikke kan få arbejde inden for deres eget fag. Det værste er næsten, at jeg har oplevet mange af disse omskolede humanister have en selvforståelse, som lå langt fra deres reelle kompetencer ... men de var jo kandidater!

11
6. oktober kl. 22:07

At gå efter at ansætte færdiguddannede humanister er uddannelsessnobberi ... og hvor er det dog spild af samfundsressourcer at uddanne så mange humanister, som ikke kan få arbejde inden for deres eget fag. Det værste er næsten, at jeg har oplevet mange af disse omskolede humanister have en selvforståelse, som lå langt fra deres reelle kompetencer ... men de var jo kandidater!

Omskoling af humanister var også omfattende 1980-1990'erne, ifm. den store arbejdsløshed. Som dig, Lise, har jeg dengang oplevet det samme. Man gør mennesker fortræd - hyggelige og go' personer, men de humanister jeg er kendt i faget har ikke en bitnussersjæl.. langfra 😅

8
5. oktober kl. 23:07

En udfordring: næste gang du møder en kandidat i IT-ledelse. Så prøv at spørg ham om hvad en database er (og dette er ikke en spøg). Vi er kommet langt ud over håndværks fokus og dybt ind i process verdenen. I dag giver det ofte mere i lønposen at have taget et to dages kursus i ITIL el. Prince2 end at have brugt 5år på at blive Certified Kubernetes Security Specialist. Der er ingen sammenhæng i dagens Danmark mellem disse ting.

Djøf, djøf, djøf (repetative framworks og buzzwords) det er den sikre vej til toppen. Men hvis man har et liv og en interesse, skal man naturligvis se gennem fingre med dette og være lykkelig over at man bare kan gemme sig nede i maskinrummet og beskæftige sig med det man elsker (det har også en værdi).

7
5. oktober kl. 20:15

Hvad er skyhøje lønninger?. Nogle søster artikler her på v2 kom frem til at der er rimeligt stort gap i mellem hvad arbejdsgiver og arbejdstager mener der er fair løn for en 'IT-udvikler' (Junior, senior, stabs, lead, principal). Uden nogen sådan helt satte tal. Mit indtryk er, at der i DK ikke er den store spredning her. Arbejdsgiver vil give 55k brutto., hvor en arbejdstager kræver 60k brutto. Det hører til sjældenhederne at kollegaer stiger 10-30k brutto. ved jobskifte. Og ofte er det mere i +- 5k brutto rækkevidden. Jeg hører kollegaer får ud af et jobskifte. Det er et rimeligt 'lean' marked, med lav jobsikkerhed. Udviklere bliver rimeligt hurtigt fyret, når der er bare noget der smager lidt af recession eller bare for balancere afdelingsbudgettet (eller nægtet lønstigning i en årrække, som er det samme som at fyre folk i min bog). For slet ikke at begynde på snakken om aldersdiskrimination.

NB: hvis din gennemsnitsløn for udviklere, midlet for alle IT-udviklere ansat i afdelingen, er omkring 35-45 brutto. Så er det altså godt nok heller ikke meget kompetence du kan forvente i den afdeling. Det er lige omkring folkeskolelærer(kilde https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/hvad-tjener-en-sygeplejerske). Ikke for at forklejne folkeskolelærer. Du bør være sat i en rolle med mere bussiness impact, som udvikler. Ellers er det bare 'bad bussiness' og massivt spild af dine ressourcer som IT-udvikler.

14
9. oktober kl. 01:57

Jeg finder det af og til både lidt underholdende og forstyrrende at tænke over hvad jeg ville være værd på arbejdsmarkedet hvis jeg gik ud og forhandlede om et nyt arbejde hos en virksomhed der faktisk kunne betale markedslønninger. Men lige nu er jeg altså statsansat som systemadministratør med udviklerkompetence på et svensk forskningsbibliotek. Det får jeg en månedsløn på godt 40k for. Svenske kroner vel at mærke, den nuværende kurs oversætter det til omkring 27k danske. Jeg plejer at tænke at jeg sikkert kunne tilføje 10k svenske hvis jeg gik ud i den private sektor, men noget nær en fordobling er måske ikke engang helt urealistisk med de kompetencer jeg efterhånden sidder på. Men jeg er glad for mit arbejde, og jeg har svært ved at se det som et spild af mine ressourcer som både Linux-administratør og udvikler. 40k svenske er alligevel mere end hvad jeg egentlig ved hvad jeg skal bruge til, og virker dermed for mig personligt som en fair løn. Og bibliotekarerne skal jo også have en rimelig løn de kan leve på. For ikke så længe siden måtte jeg lige sidde 15-20 minutter og prøve at forklare for en headhunter som havde ringet til mig hvorfor jeg ikke kunne nævne et lønniveau som skulle få mig til at skifte arbejde: Så længe den ligger på et komfortniveau hvor jeg ikke skal tænke for meget over den, så er den egentlig ret ligegyldig. Nej, hvis man vil aflede mig fra det jeg laver nu, så må man troppe op med en opgave som jeg finder tilstrækkeligt interessant og samfundsnyttig.

9
5. oktober kl. 23:36

@Jonathan Andersn det er godt at du italesætter det. Jeg har dog set mange udviklere gå til den løn brutto (også i større velrenomerede firmaer). Jeg tror dog også det har noget at gøre med al den udlicitering der er foregået til Indien og Ukraine. Dette er dog også ofte den løn man starter på inden for andre områder af IT branchen, sågar midt i tyverne for IT sikkerhed, har jeg hørt fra anden hånd.

6
5. oktober kl. 15:01

Og så lige lidt fra en anden offentlig virksomhed - Danmarks statistik - hvor jeg er een af IT cheferne (vi har ret mange IT systemer og registre mv). De seneste 18 måneder har jeg ansat 6 nyuddannede - i en stilling som IT udvikler. Grundet jobmarkedet, lykkedes det ikke at finde alle 6 med den rette uddannelses baggrund. De to var dataloger, og kunne selvfølgelig straks tage fra - de øvrige havde uddannelser som Fysiker eller Matematiker. Dvs de havde brugt lidt programmering i.f.m. deres studie - men skulle lære alt om databaser og at arbejde professionelt med it udvikling. De er stadig på en læringskurve, men alle fire arbejder nu både sikkert og selvstændigt - og er glade for at være hos os, og vi er glade for dem! Og ikke mindst: De begynder også at kende lidt til det store statistikhus og lære nogen af brugerne at kende + deres behov. Og hvordan lykkedes vi så med det? Vi har flere (i vores verden) store IT projekter. Bl.a. laver vi et fælles system til de som laver diverse former for pris-statistik, der har helt særlige processer og metoder. Nogle af de ny grønne kom på dét projekt, sammen med en 'mester' det lærte dem op ved at give dem passende start opgaver, der gradvist blev skruet op i kompleksitet. Dertil egentlig uddannelse i SQL (tre kurser) og selvstudie i "Python a la DST" (hjemmelavet materiale). Brugerne lærte de at kende gennem arbejdsformen (agil udvikling) hvor man løbende har en dialog om det næste man nu skal lave. Det er klart at det har været en udfordring for de nye - og en investering for arbejdspladsen - men vi får løst vores opgaver og alle er glade!

5
5. oktober kl. 14:54

Men ok, hvis det er drift eller ledelse de skal beskæftige sig med.

3
5. oktober kl. 13:46

Efter min mening er en person med 2 års intensiv uddannelse i IT stadigvæk en hjælpeløs begynder. Det lyder ikke rigtig til at I kender til branchen. Det svare lidt til at man tager en folkeskoleelev og ansætter som lektor på uni efter 2 års uddannelse.

2
5. oktober kl. 13:21

Graduateforløb er mange steder en måde at virke "sexet" på og sige at man tilbyder en masse ting. Det som jeg hører fra folk er at det er en måde at betale lavere lønninger på først og fremmest.

Et toårigt graduateforløb er også en underlig ting. Hvorfor bruges det kun over for akademikere? hvorfor ikke alle medarbejdere? Hvad er forskellen? En akademiker med en økonom, historie, etnologi baggrund skulle være bedre end en datamatiker, hk'er eller for den sags skyld en frisør? Eller er det reelt en erkendelse af at akademikere ganske enkelt ikke er jobparate og man er nødt til at bruge to år på at hjælpe dem til rette? Det skriger til himlen.

Og damefrisøren får ikke denne mulighed, uagtet at hun er kanondygtig til IT.

Og man kan også godt undre sig over at folk med 5 års akademisk uddannelse skal igennem en "oplæring" på to år al den stund at alle andre får tre måneder (prøveperioden) og så går det ellers over stok og sten.

I min bog er det en gang uddannelsessnobberi, som er importeret fra USA, hvor det er meget normalt at have graduateforløb, fordi deres uddannelser er anderledes opbygget men ikke mindst også deres tilgang til ansættelse og jobindhold. Og her bruges det også til at trykke lønnen.

Og ærligt talt så er det spild af ressourcer, dvs. penge.

1
5. oktober kl. 11:29

Der er mange virksomheder med graduate programmer. Jeg tror den vender 2 veje - Graduates skal finde ud af hvad de vil arbejde med, og virksomheden skal se graduates an i forskellige situationer.

Når man først har haft et arbejde, så forventes man at yde fra tæt på dag 1.

Men, mange større virksomheder har et indslusningsprogram, typisk omkring 1 måned, hvor man både kommer på bænken og lærer om virksomheden, men også hvor man kommer rundt og hilser på forskellige afdelinger / afdelingsledere der fortæller om hvad man laver i den afdeling.

Man skal jo være en del af virksomheden, ikke kun af sin lille gruppe

Jeg kunne forestille mig at det er ret "dansk" - at udenlandske virksomheder ikke var så meget til at sende sine medarbejdere rundt til andre chefer.