Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

JAOO: The Mobile Imperative

Blogindlæg5. oktober 2010 kl. 08:00
errorÆldre end 30 dage

En konferencefest er jo typisk en lidt våd affære, og JAOO konferencen i går var bestemt ingen undtagelse, godt hjulpet på vej af gratis drinks og øl sponseret af de glade gutter fra Tradeshift.

Der var dog, mig bekendt, ingen pinlige episoder, hvis man altså lige ser bort fra at "chefkokken" bag JAOO, Kresten Krab Thorup, på et tidspunkt smed sin skriggrønne jakke og skiftede til noget der i diskokuglens skær lignede en rødbedefarvet jakke midt under festen.

I går kom det nemlig så vidt, at JAOO konferencen smed sine gamle klude og itrak sig et nyt sæt klæder og tilmeld et nyt navn, så vi nu skal omtale The Conference Formerly Known As JAOO, som GOTO.
Et dejligt let navn at huske for en nørd, og en kær reference til something considered harmful ?
JAOO handler jo ikke længere kun om JAva og ObjektOrienteret programmering, så det var meget passende med et hamskifte, der er mere bredt anvendeligt.

Det mobile marked

Før festen gik løs, havde jeg fornøjelsen af at overvære den sidste session i mobiltracket i går med Tim Bray, Father of XML, uncle of search engines.
**Tim har tidligere arbejdet hos SUN, men er nu sluppet over til Google, hvor han er developer advocate for Android platformen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans session var ikke en dyb teknisk gennemgang af Android, men i stedet fokuserede han på, hvorfor det mobile marked er "the place to be" i disse dage og hvilke udfordringer der venter den gæve udvikler der bevæger sig ind i dette marked.

"Hvis dit website ikke fungerer ordentligt på en mobiltelefon, så fungerer dit website bare ikke ordentligt!" - var den hårde dom, ud fra devisen at det meste af jordens befolkning har en mobiltelefon, og derfor skal et website også have en måde at præsentere sig selv eller interagere med mobiltelefoner på.
Og i og med at der potentielt set er en global målgruppe på 5 milliarder mobiltelefoner, så er der naturligvis en masse $$$$ at gå efter i dette segment.
Heraf omsætter Apple f.eks. for 1.4 milliarder dollars på deres app store, så markedet ER potentielt stort.

Men fordelingen af disse mange dollars kan godt tegne et mindre lyserødt billede af det mobile marked, så vent lige med at bestille din nye Porsche, kære mobiludvikler ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")
First mover effekten på det mobile marked er væk og man kan ikke differentiere sig ved at publicere verdens BEDST spil Tetris længere...

Jamen, hvordan tjener man så penge (det spørgsmål har Kåre også puslet med tidligere...) på mobile applikationer ?
Tims bedste bud på dette gik mest i retning af en in-app økonomi (som kendt fra World of Warcraft, hvor man kan købe special items til sine spilfigurer, og handle med dem), alternativt reklamebaseret indtjening eller serverside indtægter, så man i virkeligheden betaler for at få adgang til en onlinetjeneste, og den mobile applikation så blot er én tilgang hertil.

Endelig kom Tim ind på fragmentering, hvor det både er i forhold til Android versioner men bestemt også er et issue med de mange Android telefoner (mere end 60 pt.) som man skal understøtte - og hertil kommer de mange Android tablets der vil komme på markedet det næste stykke tid.

Alt i alt en god gennemgang af de store muligheder og de store udfordringer der venter udvikleren, som gerne vil i gang med mobile applikationer.

Sessionen blev leveret med passion, smil på læben og en tydelig dyb viden om emnet - den perfekte sammensætning på et trademark GOTO indlæg ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger