Jeg er grundet ferie kommet lidt sent ind i debatten om Trine Bramsens stereotype syn på IT-folk, og da meget både klogt og uklogt er sagt i den debat, vil jeg i stedet prøve at søge lidt ind til årsagerne til mange af de stereotype billeder, som den "brede offentlighed" har om IT-folk. Min delvise konklusion er, at (som for mange andre stereotyper), findes der folk, der passer perfekt ind i stereotyperne, men det (ligesom med de andre stereotyper) er langt fra flertallet. Stereotyperne er "blot" de mest synlige i flokken, da flertallet ikke i deres ydre eller opførsel adskiller sig markant fra andre grupper. Dertil kommer, at mange af de stereotype billeder er aldeles udenfor IT-folkenes kontrol. Det kan ske, at der i det nedenstående bliver luftet nogle stereotyper om andre faggrupper (»host« DJØF »host«), men dem må I tage som et fortælleredskab og ikke som min holdning til disse faggrupper som helhed.
For at starte med overskriften: Det er et udbredt billede, at IT-folk sidder i dunkle kælderrum kun oplyst af computerskærme og blinkende lysstofrør. Men dette er ikke IT-folkenes eget valg: Hvis de kunne bytte med juristernes kontorer på øverste etage, ville de meget gerne det. Men IT-afdelingen er ofte placeret i kælderen dels fordi, det er et område med lavt status i nutidens DJØF-dominerede samfund og dels fordi, IT-udstyret traditionelt har været placeret i kælderen. Det seneste årtis hyppigere skybrud med kælderoversvømmelser til følge har dog vist, at det er en ualmindelig dårlig ide at placere IT-udstyret i kælderrum. Dertil kommer, at IT-udstyret i dag fylder fysisk meget lidt sammenlignet med med for tyve år siden, så det er ikke længere det store problem at finde plads til det i de overjordiske etager. Så ved at flytte IT-afdelingerne (med udstyr) til øverste etage, kan firmaer og statslige institutioner udrydde dette stereotype billede af IT-folk.
Et andet stereotypt billede er IT-folks påklædning, som bedst kan beskrives som "casual wear". Igen skyldes det ofte ydre omstændigheder: IT-folk bliver ofte rekrutteret fra universiteter, inden de er færdiguddannede, og kan i løbet af en dag være at finde både på universitetet og på arbejdet. Det er derfor naturligt, at den mere afslappede studenterbeklædning (og -frisure) overføres til arbejdet, også selv når studiet er afsluttet (eller opgivet). Dertil kommer, at IT-folk traditionelt ikke har haft den store kontakt til folk udenfor virksomheden, og derfor ikke er blevet stillet samme krav til påklædning som sælgere og jurister. Der er givetvis en del af de sidstnævnte, der hellere end gerne om sommeren vil møde op på arbejdet i shorts, T-shirts og sandaler. Men det er ikke velset, og derfor lader de være. Men i virksomheder, hvor der bliver stille samme krav til dress code til IT-folk som til sælgere, er der ikke den store forskel i udseendet. Det gælder f.eks. konsulentvirksomheder, hvor IT-folk netop kommer i kontakt med folk udenfor firmaet.
Og så er der de sociale kompetencer (eller mangel på samme). Men det er efter min mening ikke anderledes med IT-folk end med andre, der placeres i grupper med en helt anderledes baggrund. En IT-nørd kan føle sig lige så meget holdt udenfor og udsat for uforståelig tale, hvis hun placeres i en gruppe fodboldfanatikere, der slynger om sig med forkortelser og termer såsom MU, BMG, transfer window, offside, osv. som en DJØFer føler sig blandt IT-folk, der snakker om IP6, SCRUM, C#, osv. Og det er ikke min erfaring, at IT-folk finder det sværere end andre at snakke om og interessere sig for andet end deres fag. Det betyder dog ikke, at de vil finde interesse for og kan snakke med om hvad som helst, sidemanden/kvinden disker op med. Så når sidemanden oplever flakkende øjne hos IT-manden efter den første halve times snak om superligafoldbold, momslovgivning, billearter, EU-politik eller cykelløb, er det måske ikke IT-manden, der mangler sociale kompetencer. Enhver social interaktion involverer flere parter, og når den ikke fungerer, er mange tilbøjelige til at give modparten skylden (for de gør jo selv bare det, som plejer at virke i deres egen omgangskreds). Men skylden (hvis det er nogen skyld overhovedet) ligger i reglen hos begge parter. Selvfølgelig findes der IT-folk, der er stærk inadvendte og borderline autister, og derfor ikke føler sig trygge i andre end deres eget habitat, men det gælder sandsynligvis andre faggrupper, som ikke forudsætter udadvendt adfærd -- for de faggrupper bliver valgt fra af sådanne personer. Men da, som sagt, stereotyper ofte hentes fra synligt "anderledes" mindretal i en gruppe end fra det mere anonyme flertal i gruppen, får denne lille overrepræsentation billede som norm i stedet for undtagelse.
Det hjælper ikke, at filmbranchen ustandseligt benytter sig af stereotyper til hurtigt at lade publikum kunne stadfæste en persons rolle. Det er blot med til at forstærke stereotyperne, specielt blandt den del af publikum, der ikke kender faggrupperne fra andet end netop stereotyperne. Hvis det stod til Hollywoods stereotyper, så er alle kvindelige jurister omkring 30, og går i stramme, korte nederdele og skjorter knappet op til BH-kanten. Og universitetsprofessorer går i fløjlsjakker med ruskindslapper på albuerne. Og bibliotekarer har briller og (hvis de er kvinder) håret bundet op i en stram knude. Og så videre. De fleste er klar over, at disse stereotyper ikke passer for de sidstnævnte faggrupper. Nu mangler vi bare, at det går op for dem, at det samme er tilfældet for den stereotype IT-mand.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
