I en nylig rapport har Gartner kigget i spåkuglen og påstår, at 25% af alle nye forretningsapplikationer vil blive bygget af “citizen developers”, dvs. brugere som er udenfor it-afdelingens kontrol. Rebeller, om man vil, og lur mig om det ikke er samme skare, som allerede nu har deres egne devices med på arbejde - som f.eks. journalisten Jesper Sandal, der i sit indlæg om BYOD i sidste uge beskrev sig selv som “it-chefens værste mareridt”.
Godt nok er det tilsyneladende blevet så trendy at kode, at selv New Yorks borgmester Bloomberg svor at lære det i 2012 (jeg håber i øvrigt, at han lægger resultatet frem til review ved nytår), men der er næppe horder af mennesker, som vil blive ramt af en akut trang til at klaske SAP-moduler sammen i nær fremtid, så hvor skal alle de applikationer så komme fra?
For det første er det naturligvis et definitionsspørgsmål hvor meget, der skal til for at udgøre en “applikation”. Hvis jeg bygger nogle smarte formler ind i et regneark, har jeg så lavet en applikation? Hvad hvis jeg sætter IFTTT til at sende mig en SMS, når min arbejdsplads bliver nævnt på Twitter? Eller hvis jeg bygger et virtuelt mødelokale i Minecraft?
Måske er det i virkeligheden den store opgave for it-afdelingerne fremover at stille værktøjer til rådighed, der ikke kun sætter it-ingeniørerne men også gerne “almindelige mennesker” i stand til at kombinere eller i det mindste personalisere funktionalitet. (Her bedes den kvikke læser se bort fra, at Kristeligt Dagblad tidligere har sat spørgsmålstegn ved om det ikke er tarveligt overfor de såkaldt ualmindelige mennesker at betegne andre som almindelige mennesker. It-ingeniører er per definition ualmindelige, beklager. Vi må overtage verden en anden gang.)
Det er ikke umuligt - når 8-årige børn kan lave seje applikationer i Scratch, så må der også være håb for de videnmedarbejdere, der kom til at vælge et humanistisk eller samfundsfagligt studium efter gymnasiet. Og hvis ikke it-afdelingen i tilstrækkelig grad sætter dem i stand til at kunne effektivisere deres egne arbejdsopgaver, så er de enten videre til en virksomhed, der i højere grad formår at understøtte deres arbejde, eller også finder de en måde at gøre det på UDEN for it-afdelingens kontrol.
Så skal vi bare have lært generation Y, at selvom arbejdslivets BYOA (Build Your Own Applications) måske ikke helt kan erstatte studietidens BYOA (Bring Your Own Alcohol), er det nok klogest at lade være med at blande de to.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
