Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

I en perfekt verden…

22. april kl. 17:5217
Artiklen er ældre end 30 dage

Ville der ikke være huller i asfalten, single-point of failure på jernbanenettet og nedetid på kritisk offtentlig infrastruktur.

Men vi lever i en resourcebegrænset virkelighed hvor de folkevalgte politikere tror at besparelser forklædt som "reformer" løser problemer der fundamentalt set er resourcemangel, ofte på grund af tidligere "reformer".

De overlevende dele af Monty Python blev for snart mange år siden interviewet i en eller anden sammenhæng og undervejs kom ideen om en "revival-tour" op.

Men publikum kender materialet til hudløshed, så hvorfor gøre sig den store umage ?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Måske kunne de bare hyre nogle billige unge skuespiller til at udføre de gamle klassikere og så kunne de selv sidde i lænestole i den ene side af scenen og nøjes med at modtage publikums hyldst?

Jeg kan, uden sammenligning iøvrigt, godt følge dem.

Hvad kan jeg idag tilføje til alt det jeg allerede har skrevet om behovet for en IT havarikommission, bare fordi MitID endnu engang er gået ned ?

Præcis som med det danske jernbanenet, der aldrig blev udbygget til et egentligt "netværk", men kun består af én lang såbar kæde hvor stort set alle led er single-point-of-failure, er MitID implementeret så billigt som overhovedet muligt og består af en stort set lige så lang kæde af single-point-of-failure elementer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dyrt at være et fattigt lille land…

/phk

17 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
26. april kl. 18:05

Da licensen for Nets NemId udløb og skulle fornys, kom Digitaliseringsstyrelsen med et tilbud (MitId), der var bedre af den ene grund, at det var billigere, så dét valgte man, og det må vi derfor trækkes med. Det er i hvertfald en forklaring, der har været fremme i pressen på et tidspunkt.

I den ideelle verden vokser penge ikke på pengetræer, men pengemængden i et samfund (uanset om disse er fysiske eller digitale), skulle vel nogenlunde modsvare de værdier, der skabes. Hvis man bare udskriver penge for at løse et akut problem, svarer det til at tisse i bukserne, fordi man fryser. Det er i virkelig en slags svindelnummer staten begår, når de gør det, og det er ikke langtidsholdbart og uden bivirkninge.

Jeg har ikke noget imod at blive korrigeret i hverken det ene eller det andet. Steen

14
27. april kl. 11:29

I den ideelle verden vokser penge ikke på pengetræer, men pengemængden i et samfund (uanset om disse er fysiske eller digitale), skulle vel nogenlunde modsvare de værdier, der skabes. Hvis man bare udskriver penge for at løse et akut problem, svarer det til at tisse i bukserne, fordi man fryser. Det er i virkelig en slags svindelnummer staten begår, når de gør det, og det er ikke langtidsholdbart og uden bivirkninge.

Det er da rigtigt. Det sære er bare, at staten og offentligheden så passivt til i de mange år, hvor bankerne tryllede penge ud af den blå luft til ikke mindst ejendomsbelåninger til kunstigt satte, ultralave renter. Rigtigt mange mennesker må direkte eller indirekte have redet højt på denne megaboble, heraf en del tjent særdeles godt på blot at bo i deres egen bolig.

Dét var der råd til, uden at staten, borgerne eller virksomhederne knurrede overbevisende derover. Til gengæld ligner Mitid, it-sikkerhed og en stadigt voksende del af den offentlige sektor så noget, katten har slæbt ind.

8
25. april kl. 18:39

vi lever i en resourcebegrænset virkelighed

Nu er halvdelen af Version2s kommentatorer af den mening at computere skal erstattes med telefonpassere og papirkartoteker...

9
26. april kl. 13:48

Udover din udgydelse ikke har det fjerneste med PHKs blog at gøre, så er det også en fornærmelse af alle der kommentarer herinde.

Det er vist meget få - om overhovedet nogen, som mener at digitaliseringen skal rulles tilbage, men mange af os sætter spørgsmålstegn ved om det går for stærkt og om der tages fornødent hensyn til dem, som af den eller anden grund ikke kan følge med.

12
26. april kl. 20:06

din udgydelse ikke har det fjerneste med PHKs blog at gøre

Nu har jeg læst blogindlægget 2 gange. Hvad mener du selv der er pointen i blogindlægget?

13
27. april kl. 06:43

Det kunne være rart at du lige gav din egen opfattelse af, hvad du selv mener at dette blogindlæg omhandler. Du har jo læst det to gange nu. Jeg tror at mange gerne vil vide baggrunden for, at du smider den "friske" kommentar i sporet.

7
25. april kl. 13:53

er MitID implementeret så billigt som overhovedet muligt

Jeg tror ikke, der er evidens for, at det er så billigt implementeret som muligt.

Men med de mange nedbrud og ufatteligt pinlige reetableringstider, kan man i hvert fald konkludere, at det ikke er "godt nok" implementeret og ikke "godt nok" supporteret af leverandøren.

Det kan så enten skyldes at bygherre har bestilt en monolitisk løsning istedet for flere uafhængige leverandører til samme service, eller at SLAen på den nuværende monolit-leverandør, ikke giver tilstrækkeligt incitament til at drive vores kritiske infrastruktur stabilt.

Når MitID fejler, får man intet at vide om årsagen, og selv MitID ved øjensynligt ikke, om der er driftforstyrrelser med deres tjeneste. For ellers ville de vel angive med en lille note i authentikeringsinterfacet, som de selv servicerer, at der kan være problemer.

Det tyder således på, at MitID har en konstant baseline frekvens af fejl, som man ikke lige kender årsagen til, men man tolererer som "Normal drift", sålænge det kun er under x % af totale requests.

Resultatet stemmer i hvert fald overens med oplevelsen af MitID:

MitID ved ikke selv om det virker, og ofte ikke hvorfor det ikke virker.

4
24. april kl. 12:14

Jeg havde også MitID login problemer ved 10:30 tiden i dag - og spurgte danske banks chat - NÆÆ de oplevede ikke "flere problemer end normalt" - så iflg. dem var der ikke et MitID problem.. Det lykkedes så efter 30 min. "jævnlige forsøg".. Det fejlede på forskellige steder i processen - og den var generelt langsom - så det lugtede af at MitID havde for travlt og "opgav på en timeout" - jeg så ramte på tilfældige steder i processen.

5
24. april kl. 12:38

Havde præcis samme problemer da jeg lidt tidligere skulle have et onlinemøde med min bank kl 10. Jeg måtte bruge NemID, for at komme på skat.dk :-D og login til banken tog netop en timeouts tid før den gik igennem... Efter mødet gik jeg på skat.dk igen og kom igennem med MitID, men godkendelse af transaktioner i banken mislykkedes derefter et par gange indtil de gik igennem - det er bare ikke stabilt nok...

6
24. april kl. 12:42

mislykkedes derefter et par gange indtil de gik igennem - det er bare ikke stabilt nok...

Jeg ser det som et STORT problem at bankens egne supportere nægter / er ubevidste om at der ER et problem lige nu - når man snakker med dem. Virker lidt til at man lukker øjnene hos dem der kan gøre noget ved det - bankerne .. for vi brugere er jo bare får i maskinen.

3
24. april kl. 11:32

... er MitID implementeret så billigt som overhovedet muligt og består af en stort set lige så lang kæde af single-point-of-failure elementer.

Problemet med MitID er vist i lige så høj grad at de penge, der er brugt, er gået til udvikling af diverse hjemmestrikkede og uprøvede løsningsidéer frem for at basere løsningen på allerede gennemtestede internationale standarder og teknologier. Det ville jo have givet grobund for (den af NETS uønskede) konkurrence og dermed redundans. Nu må vi i stedet vente i nogle år på den fælles europæiske wallet-løsning.

15
27. april kl. 17:43

Nu må vi i stedet vente i nogle år på den fælles europæiske wallet-løsning.

Ja, hvem er det nu, der skal udvikle den?

16
27. april kl. 20:44

Ja, hvem er det nu, der skal udvikle den?

Du tænker formentlig på Netcompany-Intrasoft, der har fået kontrakten på at udvikle en referenceimplementation som open source kode baseret på et "Architecture and Reference Framework" som vedligeholdes på Github samt en række andre standarder, specifikationer og best practice anbefalinger.

Denne referenceimplementation bliver så testet og videreudviklet/modnet til egentlig brug i forskellige use cases af bl.a. 4 EU-støttede konsortier ( EWC , NOBID, POTENTIAL og DC4EU). Udover det har mange andre gang i uafhængig udvikling og review af både basale og optionelle Wallet-komponenter, f.eks. Openwallet Foundation under Linux Foundation.

Alt i alt er der altså langt fra at nogen som med MitID kan sidde isoleret og nørde med udvikling af proprietær "security-by-obscurity"-krævende kode. Og der bliver flere konkurrerende implementeringer.

17
28. april kl. 01:09

Hvis du får ret, hvad jeg virkeligt håber, vil det godt nok også være på høje tid.

Men jeg vil ikke holde vejret, mens jeg venter.

2
23. april kl. 09:30

Det bagvedliggende problem er desværre dybere. Det opstår når vi glemmer, at penge kun er papir og tal i bankernes maskiner. Det

10
26. april kl. 16:31

Kan da ikke forstå at i give TD for det, han har jo helt ret. Penge er ikke en gang papir i dag, kun tal i et regneark. Så brug af dem er en rent prioritering. Så når der ikke er råd til noget, er det fordi man mener at noget andet er vigtigere.

Det så vi under korona, hvor man pludseligt kunne fremtrylle 200-400 milliarder, mens vi stadigt ikke kan finde penge til kraftbehandling.

Så jo både staten og banker har et pengetræ, og det er kun et spørgsmål om prioritering. Den inflation der kan følge med at trykke for meget, er vel den mest retfærdigt overhovedet, alle også opsparinger/pension/aktier bliver ramt lige meget procentvis.

https://www.jak.dk/arkiv/forening/blad12/z2_12_penge_blaa_luft.htm

1
22. april kl. 21:46

Det er dyrt at være et fattigt lille land…

Vi er nok små, men vi er på ingen måde fattige ... vi er fornærende og uambitiøse. Og det er i det lange løb mindst lige så dyrt.

Hvis man reelt ikke har viljen til forandring, men kun bevarelsen af egne og særinteresser in mente, så er der meget, som ikke kan lade sig gøre, eller bliver halvbagt og småmislykket.

Ukrudt luges nemmest mens det er småt!