Hvorfor skal alt være digitalt?
For nylig kunne man læse her på Version2, at Torben Mogensen ikke mente, at et vaccinepas børdigitaliseres. Og han har så evig ret.
Et digitalt vaccinepas vil sandsynligvis komme til at koste en mindre formue pr. bruger, kun kunne fungere i hænderne på Generation Z og være klar til brug, når vi alle har glemt pandemien og corona igen bare er en øl fra Mexico.
Blandt andet derfor skal alt, der kan, ikke nødvendigvis digitaliseres.
Hvorfor kommer det fra en som mig, der lever af at digitalisere processer og workflows for mine kunder? Jo, det skal da netop komme fra mig, fordi jeg i mit daglige arbejde oplever alle de ting, der kan gå galt og ser alle de udfordringer, der får mange digitaliseringsprojekter til at ende som fiaskoer.
Men skal vi så bare lade stå til og ikke engang forsøge af frygt for at mislykkes? Heldigvis ender langt de fleste digitaliseringsprojekter som succeser, så naturligvis skal I da gøre forsøget. Der er bare en række ting, der skal være på plads, inden I kaster jer ud i projektet.
Ingen projekter lykkes uden slutbrugeren
Selvom idéen til digitaliseringsprojekter er opstået i en enkelt afdeling, der ser fordele ved at digitalisere nogle processer i deres hverdag, så er det vigtigt, at ledelsen involverer sig, så det ikke bliver et siloprojekt, der alene af den grund aldrig kommer til at fungere.
Utroligt mange digitaliseringsprojekter mislykkes, fordi man arbejder ud fra en forkert præmis. Man vælger at lægge en fast køreklar plan med et lige så fastsat mål. Og så arbejder man ellers løs med skyklapper på og blikket fast rettet mod det endelige mål.
Hvis ikke man mister motivationen undervejs, fordi der er for lang vej til målet, og hverdagens andre opgaver trænger sig på, så vil fejl nr. 2 med garanti opstå; nemlig at målet har flyttet sig, uden at man har opdaget det, og nu er det for sent eller besværligt at ændre kurs.
I begge tilfælde vil projektet med meget stor sandsynlighed løbe ud i sandet, for ingen kan længere se formålet med det.
Alting forandrer sig, og efterhånden som man arbejder sig frem, vil der opstå ting, man ikke havde taget højde for i sine oprindelige beregninger. Nye funktioner kommer til, og andre planlagte must-haves er pludselig ikke så nødvendige længere.
Naturligvis skal man have en plan, men begynd med en ramme og sæt delmål. Hver gang et delmål nås, bliver hverdagen lidt lettere, og motivationen for at nå næste delmål bliver lidt højere.
Involvér slutbrugerne fra begyndelsen, så de får mulighed for at byde ind med både ønsker og krav men også med indsigelser om, hvis noget bliver for besværligt i forhold til effekten. Det er trods alt deres arbejdsdag, og de ved bedst, hvor lang tid tingene tager.
Vælg en projektleder, der ikke ved noget
Min erfaring har vist mig, at folk får forståelse for andres arbejde, når de kastes ud i det og bliver involveret direkte. Derfor er det vigtigt, at man uddelegerer projektlederansvaret til medarbejdere fra forskellige dele af virksomheden. På den måde får alle indblik i andres arbejde og kan se effekten af nye processer og flow.
En anden ting, der tit går galt, er ambitionsniveauet. Man sætter barren alt for højt.
Man arbejder ud fra en standardmodel for sin branche, for eksempel at sådan forløber processer i tekstilindustrien eller i metalindustrien og forventer, at de samme processer gælder for alle i samme branche. Man er nødt til i stedet at gennemgå sine egne processer og kigge på de bump, der findes i ens eget workflow.
Og så er det naturligvis altid en god idé at arbejde efter 80/20-reglen; at det digitaliseringsprojekt, der giver størst effekt med mindst arbejde og færrest ressourcer, med garanti også vil blive en succes.
Så hvis vi her til slut igen retter blikket mod vaccinepasset, så handler det måske mere om, at alt i vore dage skal være digitalt, fordi det kan lade sig gøre, og fordi analoge løsninger er ’so last year’
- ja nærmest huleboer-agtigt.
Og det ønsker ingen naturligvis at blive beskyldt for. Det bliver da også en lettelse, når et vaccinepas på mobilen fungerer. Det er jo altid smartere at have det hele samlet på ét sted, nemlig mobilen. Jeg personligt glæder mig usigeligt meget – men frygter ligesom Torben Mogensen, at det kommer til at tage en rum tid eller blive uforholdsmæssigt dyrt.
For én ting er sikker, hvad angår digitalisering; enten planlægger man og prøver sig frem, til man når den endelige og brugbare løsning. Eller man kaster sig hovedløst ud i projektet og ender med en masse fejltagelser, en gigantisk regning og i værste fald en løsning, der ikke fungerer.
Man har talt om vaccinen, siden corona brød løs, og landet lukkede ned for snart et år siden.
Så med risiko for at lyde bagklog vil jeg vove den påstand, at man kunne have forudset behovet for et vaccinepas og begyndt planlægningen og udviklingen af en app på et relativt tidligt tidspunkt i 2020, efter at den første chokbølge havde lagt sig, stuen var blevet malet, alle familiens puslespil var blevet samlet, og man havde vænnet sig til at arbejde hjemmefra. Eller man kan vælge at blive enige om, at netop her, er en app overflødig. Tag i stedet dit pas med til lægen, når du skal vaccineres, og få et stempel!
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
