Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvorfor kommer der ikke en business case til mig – rød eller grøn hvad rager det mig? Vol I

16. september 2019 kl. 12:3011
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Ideen til denne blogs titel er taget direkte fra omkvædet af denne reklamesang, som går på denne melodi.

Dybest set så handler denne sang om en stakkels mand, som bare råber på bajer (nærmere bestemt en Tuborg) og han er tydeligvis desperat, da han er ligeglad med, om den er en grøn eller en rød. Min personlige præference blandt de to, er den røde. Hvilket nok er irrelevant, men blot det faktum, at jeg er til mørk øl.

Lidt den samme desperation (som manden i sangen) har jeg fået nu, når jeg den 13. november 2019 (yes mindre end to måneder til), skal kåre Danmarks bedste business case. Mange væsentlige ting er klar – gode talere, en super jury, et godt at være (den store sal hos Ingeniørforeningen centralt i København) …

Men der mangler business cases – rød eller grøn … Jeg vidste det var svært, så det kommer ikke som en overraskelse. Dog vil jeg dele de erfaringer, som jeg har mødt i den forbindelse. Det er der kommet en lille blogserie ud af … dette er vol I.

Første problemstilling …

Jeg fik denne besked af en god ven af huset – Mogens Nørgaard – hvor en af hans venners venners et eller andet skrev noget i den stil:

”Jeg ser en business case som en beskrivelse af forretningsmæssige muligheder, hvor investering er mindre end forventet udbytte. Negative business cases giver i min optik ikke mening. Til business casen hører også beskrivelse af risici. Jeg har ikke gode business cases at referere til, men min erfaring er, at man ledelsesmæssigt ikke bruger business cases aktivt, så man hurtigt kan lukke projekter, hvis business casen ikke længere kan opfyldes. I stedet tager man blot til efterretning, at gevinsten ikke blev så stor som forventet eller først høstes meget senere. En god business case kræver lederskab, og det kan jo være svært … ”

Både Mogens og jeg havde svaret noget i den stil ”Manden slår jo hoved på sømmet!”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men der jo også det, som jeg hele tiden har sagt. Dette skriver jeg bl.a. om i 'Business casen hænger os ud af halsen' og 'Skal man kaste flere gode penge efter dårlige'.

Bent Flybjerg, som er en dansk Oxford-professor og kendt for at være ”De løbske budgetters vagthund” har også sagt det flere gange i hans arbejde.

Hvornår gør vi så noget ved det?

Men jeg forsætter kampen og leder efter de gode business cases til ”Danmark bedste business case”. Alene med det formål at sikre, at de gode cases kan være med til at løfte de dårlige.

Hvis du har en god business case, så tip mig på mje@1stroke.dk

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
18. september 2019 kl. 13:55

Ikke alle er gode til formulering, men de 20 minutter kan meget vel være tiden værd - i almindelighed.

Enig - Lasses idé havde han en tro på, men han kunne også have skrevet ned på ganske få linjer, så man kunne kommunikere det bedre. Lige i dette tilfælde, så var det nemt at realisere, da det organistorisk var en begrænset løsning. Det har ikke været nemt på samme måde, hvis man skal have hundrevis af gode folk til at gå i den samme retning.

10
18. september 2019 kl. 12:43

Måske skulle du læse / genlæse dit citat af Mogens Nørgaard, hvor han - og dermed du - omtaler "negativ gevinst" og "gevinsten ikke blev så stor som forventet eller først høstes meget senere".

DET var grundlaget for min debat-kommentar, som på ingen måde antyder gennemførelse "uden grund". Jeg vedstår fortsat min konkluderende sætning.

9
18. september 2019 kl. 11:52

Projekter kan sagtens gennemføres uden en kvantificeret gevinst.

Alt kan gennemføres uden grund.

Udfordringen i dag er bare at hvis man ikke har en klar defineret grund til at gøre noget, så kan man fylde rundt fuldtsændig defokuseret. Det er bare ikke godt for noget.

Derfor søger folk vel også mening med livet. Hvis vi ikke har noget at stå op til, så bliver vi bare bims. Det er en spirituel tankegang.

På sammen måde er business casen et forsøg på at have klare mål. Det er har ikke så meget at gøre med handleskolen nødvendigvis - eller DJØF'erne for den sags skyld. For mig er det sund fornuft.

Og en business case kan sakkens være en liste gevinster, som ikke er kvantificeret. Det kan være det er mega dyrt at kvantificere dem, men vi har stadigvæk et mål at få en forbedring. Bare man er bevist om at det valg ikke at kvantificere gevinsterne.

8
17. september 2019 kl. 13:58

Din Business Case kunne have været 20 linier på et virtuelt papir. Udformning kunne have klargjort mål og midler for dig og andre.

Du havde enklar ide og realiserede den; andre kan have en uklar ide og lykkes måske ikke med realiseringen.

Ikke alle er gode til formulering, men de 20 minutter kan meget vel være tiden værd - i almindelighed.

7
17. september 2019 kl. 13:49

Men små investeringer laves der sjældent business cases på - og det er vel business case som styringsværktøj der fokuseres på, så det er næppe det der menes.

Der kan jeg godt være enig.

I hvert fald når det gælder om at plukke lavthængende frugter, der ligger så lavt at grenene slæber hen af jorden.

I den kategori har jeg selv lavet "en business case" over for min tidligere chef engang, som var mere eller mindre en ren protest af tidligere arbejdsprocess.

Det jeg protesterede over, var en manuel arbejdsgang i Excel, som vi brugte en time til halvanden på hver dag.

Og siden jeg har en IT uddannelse, gik jeg selvsikker ind til chefen og sagde: "Det der kan jeg gøre bedre".

Chefens svar: "Bevis det!"

Som sagt så gjort. På 14 timer havde jeg lavet et program der løste den samme halvanden time opgave på rundt regnet 30 sekunder.

Derudover havde min forbedring også et element af skalering, fordi det var ikke kun mit hold, der skulle lave denne opgave. Så de andre hold fik pludselig også bedre tid til at løse deres opgaver.

Vores nyvunde overskud af tid blev derefter brugt til at løse ting fra vores backlog.

Rent formelt kunne jeg nok havde udformet overstående episode som en business case, inden jeg gik ind til chefen, men det ville nok havde være at skyde gråspurve med kanoner. :-)

6
17. september 2019 kl. 12:28

Det er da en snæver, urimelig, ubegrundet holdning (definition), at en Business Case skal udvise overskud og gevinst realisering.

Projekter kan sagtens gennemføres uden en kvantificeret gevinst.

Mon der er en “Business Case” bag landets brandvæsener ? Næ, vel ? Med udgangspunkt i fortidens katastrofer (bybrande), har man besluttet at bekæmpe brande. Holdningen ses interessant nok også i Straffeloven, hvor ildspåsættelse hører til i den tunge strafferamme (i modsætning, kan man sige, til e.g. vold eller økonomisk kriminalitet).

Eller vaccinationsprogrammer ? Var det økonomisk bedre at ........

En Business Case er den samling af information, mange slags, som forelægges beslutningstagerne.

5
16. september 2019 kl. 15:50
3
16. september 2019 kl. 15:10

Har lige læst kort op på hjemmesiden:

https://danmarksbedstebusinesscase.dk/

Kan ikke lade være med at tænke at det vel egentlig er meget forståeligt, at det er småt med kandidater.

For hvad er det egentlig der efterlyses?

Umiddelbart forstår jeg vendingen "Danmarks bedste business case" det som en lille investering, som gav et kæmpe afkast. Men små investeringer laves der sjældent business cases på - og det er vel business case som styringsværktøj der fokuseres på, så det er næppe det der menes.

OK, men så er det vel en business case dokumentation, som kan tjene som eksempel på hvordan man i praksis styrer større projekter?

Jeg har kun erfaring fra projekter af mindre projekter på max 5-10 mio, men allerede på det niveau hersker der en udbredt erkendelse af at beregningerne er behæftede med så store usikkerheder, at man i stedet styrer politisk - sådan lidt a la:

"Givet at de fleste større projekter har mange eksterne afhængigheder, svært kvaniticérbare gevinster før projektet står færdigt og ofte er afhængige af uforudsigelige kerneressourcer (sygdom/ferie/jobskifte) at projektledere 'estimerer med faktor pi', så kan vi alligevel ikke bruge tallene til noget, så vi styrer i stedet efter forbrugt kapital og om vi kan tro på at projektet komme i mål eller ej"

Dvs Business Case styring i praksis ofte har mere karakter af en taxatur hjem fra byen lørdag aften dengang man var ung og primært brugte kontanter:

Man beder taxaen køre mod adressen og holder lidt øje med taxameteret og så beder man evt taxaen stoppe lidt før, når man har kigget i pungen - eller lader den køre til hjem, og tager den derfra, hvis man er den type...

Hvis det jeg har oplevet er symptomatisk, er der nok ikke mange som har lyst til at vise deres materiale frem som et godt eksempel på styring.

2
16. september 2019 kl. 14:16

men min erfaring er, at man ledelsesmæssigt ikke bruger business cases aktivt, så man hurtigt kan lukke projekter, hvis business casen ikke længere kan opfyldes.

Det er nok derfor Chris Potts ønsker at business casen istedet for kaldes et investeringsforslag og det kræver en investeringsportefølje manager til at foretag valg om en investering i et projekt skal forsætte eller om projektet skal dø. For dem som ikke har læst "The FruITion Trilogy". Projekter vil/skal medfører en ændring i virksomhedens struktur/kultur.