Hvorfor hader Danske Bank og Nordea crypto-valutaer og forhindrer deres kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere i at bruge dem?
Jeg fokuserer mine blogs på det, jeg brænder for - og det er også, hvordan nye forretningsmodeller ændres pga. ny teknologi. Ændring af forretningsmodeller betyder også udarbejdelse af en business case, som naturligt leder over til en efterfølgende gevinstrealisering. Denne blog handler om noget højaktuelt: Cryptovalutaer og Blockchain.
Alle taler om det ...
Alle taler om crypto-valutaer som Bitcoin, Litecoin, Ether, Ripple og Monero, som er toppen af mere end 1300 forskellige valutaer (eller tokens, som man også kalder dem). Antallet af disse valutaer/tokens vil stige – nogle vil komme til og meget færre vil dø i 2018 efter min vurdering. Nogle valuater vil opleve en limbo, da der stadigvæk er "miners" (dem som validerer transaktionerne) og "holders" (dem som har valutaen i deres wallets), men de dør ikke.
Fælles for disse valutaer er, at de typisk bruger blockchain eller varianter deraf, som den underliggende teknologi. Forskellen på disse valutaer er måden de bruger blockchain på, hvordan valutaen fungerer, hvilke team som er bag valutaen etc.
F.eks. er Ethererum et rammevæk, som bl.a. er blåstemplet af Microsoft, og som kan bruges til meget andet end at understøtte en cryptovaluta f.eks. smart contracts. Eksempler er på dette er bl.a. CryptoKitties, som bruger det samme blockchain netværk og fik alt på dette netværk til at gå i knæ (dette spil brugte på et tidspunkt over 10% af netværkets kapacitet). Det skabte et ry omkring lige præcis denne valuta om ikke at være særlig skalérbar.
En god pod-cast at blive klog på er Techtopias nummer 35.
Blockchain er stort!
Uanset det! Blockchain er kommet for at blive. Ifølge Marc Anderessen, som er en meget aktiv investor i Sillicon Valley, er Blockchain den største opfindelse efter internettet. Og det var stort. Bevares det startede småt, men det blev stort – rigtig stort.
Det samme bliver overførelse af værdi ved hjælp af blockchain teknologien. Det bliver stort. Denne teknologi betyder, at den ”trusted 3rd party” i form af en bank, notarius, tinglysning etc. bliver overflødig. Blockchain gør det sikkert og transparent (hvis det er lavet rigtigt).
Banker bliver disruptet
Det er præcis derfor Danske Bank og Nordea ikke kan lide det. Deres eksistensberettelse er truet. Det er disruption i største potens. Vi kommer til at se et alternativt fremtidigt bankvæsen, som bl.a. vil få kunder, som ikke bruger de traditionelle banker i dag. Bl.a. er der milliarder i verden, som ikke har en bank i dag , men som ville kunne få en bank med deres 29$ smartphone. Det kan være bonden i Afrika, i Indien eller folk i Asien.
Hvad har de brugt som argumentation? At bitcoins har været brugt til at skabe noget ulovligt. Måske – men Bitcoin er 100% transparent, så man kan se transaktioner til evig tid. Så det argument kan ikke bruges. Laver Danske Bank og Nordea en "Uber" her?
Hvad har de så af andre argumenter? Ingen! Alligevel vil bankerne ikke tage i mod disse penge, de forbyder deres ansatte at have det, og der har været eksempler på de har lukket kunders konti. Og de får andre banker til at vende sig imod disse nye aktører på markedet (se https://www.version2.dk/artikel/store-danske-banker-vil-ikke-tage-imod-bitcoin-gevinster-1083629). Hvad hvis vi har danske initiativer inden for cryptovaluater, der bliver begrænset af denne snæversynede tankegang?
Det er kun et spørgsmål om tid før, de ikke længere gør det. Japan har gjort Bitcoin til et lovlig betalingsmiddel. Rusland og Sverige pusler med tanken om deres egen crypto-valuta. Og når de gør det, så følger andre lande med. Mon ikke US har et kort i ærmet i den forbindelse over at US har beskatningen på plads for disse valutaer, så de tjener allerede gode penge på folks handler? Eksemplerne bliver flere og flere ...
Vær forsigtig og kend dine fordele og ulemper
Udfordringen er, at vi har brug for at dette vilde vesten bliver reguleret på samme måde, som vi kender det fra den finansielle sektor. Der skal være krav til crypto-valuta markedspladserne, så der er en minimum af oppetid og kvalitet i deres services. Der er eksempler på, at markedspladser er utilgængelige i dagevis, og de ikke lukker nye brugere ind, da de ikke kan følge med efterspørgslen. Disse markedspladser skal have den største integretitet mht. KYC, AML etc.
Der skal være en regulering af, hvad man må sige om valutaerne på samme måde, som f.eks. børsnoterede selskaber skal kommunikere på en bestemt måde. Der har været masser af eksempler på, at bagmænd bag valutaer har stukket en lodret løgn, for at påvirke prisen på deres egen valuta. Jeg tror på, at det kun er et spørgsmål om tid før dette sker - og der er også rygter om at IMF forsøger at samle folk omkring sig. Indtil da er det et stærkt spekulativt marked, som man ikke skal gå ind i uden at have vejet fordele og ulemper godt op imod hinanden.
En anden udfordring er, at som markedet p.t. fungerer, så bliver transaktionsomkostninger alt for høje til, at det kun er attraktivt i forhold til spekulationer. Den valuta, som skaber et netværk, som er stabilt, lyn hurtigt, med lave transaktionsomkostning og har den højeste integritet, vil vinde markedet og slå alle andre valutaer. Her vil bankerne møde en modstand, som de ikke kan vinde.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
