Hvorfor bliver antallet af raskmeldte ikke meldt ud? Måling er da supervigtigt!
I min seneste blog stiller jeg spørgsmålet: ”Hvorfor bliver antallet af raskmeldte ikke meldt ud?”
Jeg tænker, at det var godt for moralen, hvis vi faktisk fik at vide, at der er flere og flere som er godt ovre denne sygdom.
Personligt syntes jeg, det er vigtigt, at vi måler, så vi kan se, at det, vi foretager os, også har en effekt. Det har jeg jo selv prædiket så mange gange tidligere i forbindelse med etablering af en business case og den efterfølgende gevinstrealisering (I kan mærke han er rask, så han nævner sin yndlingsord).
Her siger min bondelogik, at antallet af smittede og antallet af raske er to gode tal at have styr på. Så kunne man se, om de tiltag der taget faktisk havde en betydning.
Meeeeen … det er det også, indtil det ikke giver mening mere.
Her kommer igen Dr. Rømer fra Fredensborgs bedre borgerskab ind på banen. Han er altid god for en forklaring.
Jf. ham og hans kollegaer, så er det tal ikke relevant længere – og derfor testes der ikke længere på småsyge borgere. Alle betragtes som være smittet med Corona – uanset hvor mange symptomer du har eller ej. Det tal, som er mest relevant er, hvor mange som er indlagt – og hvor mange, som er indlagt på intensiv.
Øhh ok … men hvorfor?
Lige om lidt tænker I – det giver ret god mening!
For det første: Virussen er ude i det fri. Vi er potentielt alle eksponeret, så vi er langt flere end de ca 1.000, som er oplyst på John Hopkins hjemmesiden. eller på TV2s hjemmeside.
Lægefaglige gæt er, at vi er over 25.000 coronasmittede (hvor nogle ikke aner, de er smittet) og her er dit gæt lige så godt som mit eller de lægefaglige. Der findes simpelthen ikke kapacitet til at teste alle. Der måles ikke – og dermed er det et gæt. Der måles således heller ikke hvem der bliver raske. Dermed også kun et gæt.
For det andet: En corona-podning koster ca. 5.000 kr. plus det løse, som man siger. Hvis min våde drøm skulle gå i opfyldelse, så ville det koste mindst 10.000 kr. per patient at få det måletal. Uanset hvilket gæt vi har mht. smittede eller potentielt smittede, så vil det koste en Kattegatforbindelse eller to (evt. også Femerbæltforbindelse ... ok det er måske lidt overdrevet) at sikre denne måling.
For det tredje: Målingen er upræcis. Det kan være, at du i dag er negativ, men om to dage er du alligevel positiv – enten pga., at sygdommen udviklede sig, eller man havde ravet den til sig i en anden sammenhæng. Så der skal bare måles hele tiden, hvis tallet skal være præcist. Det er bare ikke muligt.
Det nemmeste i verden er at sige, at kunne have gjort det på en anden måde, som det er sket i denne artikel. Hvor målinger har været meget brugt i kampen for at stoppe spredningen. Måske har de ret – måske er det bare nemmest at se i bagklogskabens klarelys? Måske virkede det hvis man brugte denne strategi fra en start - og nu er den gået på datoen for os?
Antallet af indlagte og antallet på intensivt er et vigtigt nøgletal!
Derimod giver det mening at følge udviklingen af indlagte og specielt antallet på intensiv. For det er her vi har en knap kapacitet. Holder vi skansen? Eller får vi Norditalienske tilstande, som der blev malet et billede af i den seneste blog?
Og de indsatser, som vi har set fra regeringen og øvrigheden – får de den ønskede effekt?
Lige nu har vi over de sidste dage set en dramastik stigning i antallet af indlæggelser (heldigvis langt færre på intensiv) - de det TV2 link, som jeg tidligere henviser til. Jeg ved godt, det er få målinger, men vi ser en dobling af antallet af indlæggelser. Vil denne tendens vil forsætte, så vil vi slutningen af ugen se over 1.000 indlæggelser. Det tal har vi ikke lyst til at fordoble i ugen efter.
Husk nu at gøre, som Søren og Mette siger!
Den seneste blog kom igen ind på, at vi danskere tænker ”Regler er vejledende – de må gælde for andre end mig”.
Hvorfor er vi så egoistiske?
Vi prøver med skræmmeeksemplet fra Norditalien. På trods af den viden, så er den spanske befolkning blev smittet på no-time. Pga. de færdes blandt hinanden. Eller den franske befolkning, hvor der her til morgen var en nyhed om at den franske regeringen også havde forbud at besøge familiemedlemmer.
Hvornår lærer vi i Danmark, at vi ikke må:
* At gå til holdtræning i det lokale fitness
* At holde lan-party samlet på et lille sted
* At holde fødselsdag (for man har jo kun fødselsdag en dag om året)
* At gå i ZOO sammen med hundredvis af andre
Men i stedet gøre, som der bliver sagt:
* Hold dig hjemme
* Hvis du skal ud (og det må man godt), så hold afstand
* Evt.
Og hvis I ikke hører efter, kommer der et forbud som f.eks. i Italien eller Frankrig, som Politiet og Forsvaret skal sikre bliver overholdt. Der vil vi helst ikke hen.
Tilbage er der bare at håbe, at vi får en gevinstralisering af den adfærdsændring, som er så nødvendig. Så må vi håbe på, at vi kan holde skansen, og vi kommer ud på den anden side …
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.